Boblebad i det fri

Andendagen for vores andet besoeg i Taupo blev brugt paa at tage ud til Taupo Hot Springs ved Taupo River. Dette er et laekkert lille sted paa den ellers halvkolde flod hvor det stroemmer ud med hamrende varmt vand som man kan sidde og faa sig et naturligt og gratis boblebad.

Det var faktisk paent laekkert! Vandet var monstervarmt, naesten for varmt. Vi snakker en 60-70 grader... Men man kunne altid svoemme en tur i soen hvis man havde behov for at koele ned.

Det er noget af det der goer New Zealand saa fedt... De spoejse naturfaenomener som for eksempel Taupo Hot Springs - de er overalt. Og de er forskellige hver gang. Og det giver en rig mulighed for lige at tage sig en slapper eller meditere lidt mens man nyder varmen ;-)

I morgen smutter vi videre sydpaa med den groenne bus...

Kia Ora.

PS: Kommentarer er stadigvaek ikke banlyst - I kan bare bruge anonymous, saa behoever I heller ikke at oprette bruger...

Noej, hvor jeg glaeder mig til jeg engang faar indhentet alt det jeg har forsoemt paa bloggen og i stedet kan saette mig ned om aftenen og skrive om dagen i stedet for det her fis hvor jeg skal sidde og proeve at huske hvad jeg har lavet for en uge siden :-/

Har scoret noget gratis internettid her paa vores nuvaerende hostel i Christchurch, men her er selvfoelgelig ikke adgang til CD-drev saa jeg kan smide billeder ind. Oev.

Har ellers en ubehagelig maengde gode billeder :) Bl.a. noget med en masse is, 134 meter lange elastikker og lignende :O)

Tilbage til Taupo

Saa kom sidstedagen for vores ret saa vellykkede East As tur. Vi startede med en ordentlig gang morgenmad serveret af den gamle mutter i huset (men der var ingen bacon and eggs til alle drengenes store skuffelse). Herefter fik vi sunget en farvelsang, sagt Kia Ora osv., hvorefter vi igen skulle videre med los bussos. Vi fik desuden taget et gruppefoto, hvor bl.a. deres ufattligt fede koeter ogsaa kom med paa :O)

Et kvarter efter afgang stoppede vi ved indgangen til et eller andet jeg godt nok ikke kan huske hvad var. Men i hvert fald var der en imponerende tree carving, lavet ud af én traestamme. Paa det foerste stop i en mindre by fik jeg koebt mig en sweatshirt (det var ikke lige nok med en langaermet i bagagen pga. det konstant skiftende New Zealandske vejr), saa det var laekkert. Naeste stop var i Rotorua, prut-byen, hvor en del fra holdet hoppede af hvorefter vi andre droenede videre mod Taupo.

Paa vej til Taupo aktiverede Al, vores chauffoer, pludselig samtaleanlaegget og sagde: "Pong pong... What am I?". Efter et par forgaeves gaet fra os passagerer sagde han "I'm an idiot". Viste sig saa at han havde koert forkert :O) Dette gjorde dog ikke det store, da han til vores hel havde stoppet ved en stor soe af boblende mudder ala dem vi saa i Rotorua. Saa her holdte vi et kvarters pause mens vi morede os over de klamme lyde fra soeen og kastede rundt med Gareths rugbybold. Herefter gik turen videre mod Taupo, denne gang forhaabentlig den rigtige vej :-)

Da vi ankom blev vi smidt af ved Rainbow Lodge, et hostel vi selv havde booket da vi ikke gad at bo paa det ufatteligt ringe Urban Retreat (det hostel hvor jeg brillierede med at baldre en rude) som vi boede paa sidst vi var i byen. Her sagde vi paent farvel til Al og paa gensyn til resten af teamet som vi skulle i byen med om aftenen!

Da vi checkede ind paa Rainbow blev vi meget hurtigt klar over at vi ikke havde dummet os helt. Overnatniningerne kostede det samme som paa skodstedet, og tilgengaeld var det hele meget renere og laekrere. Fx havde vi eget bad og toilet, gratis sauna, gratis emailcheck, gratis the og kaffe, et veludstyret koekken etc. - kanon. Desuden kom vaerterne og serverede chokoladekage for os da vi stod i koekkenet :) Tak for det.

Eftermiddagen blev brugt paa at koebe ind, da vi omsider var ved et godt og billigt supermarked (den bedste af slagsen paa NZ, Pak and Safe), sammen med Kim, en hollandsk pige fra bussen som vi boede paa vaerelse med. Herefter var vi en tur forbi en Bottleshop da toeserne skulle have noget vodka til deres juice (bvadr). Selv havde jeg fundet mig 12 oelflasker til 9$ i supermarkedet, hvilket er MEGET billigt ift. de ellers ret hjernedoede oelpriser hernede. Udover at oel er dyrt er de meget stikse med at checke ID, og desuden kan spiritus kun koebes i Liquor Store/Bottle Shop. Man skal vaere 18 for at koebe alkohol, og hvis man ligner en der er under 25 skal de bede om ID. Blev ogsaa bedt om ID da jeg skulle betale for mine oel, og selvom jeg havde koerekort, Dankort, sygesikring og lignende maatte jeg ikke koebe eftersom butikkens politik var at de kun tog imod New Zealandske koerekort eller pas. Heldigvis havde Kim sit pas paa sig, saa endte alligevel med at faa mine oel med mig.

Om aftenen kom Kathrine, en dansk pige fra bussen, over og varmede op med os i vores vaerelse. Her savnede jeg godt nok nogle hoejtallere til min iPod... Vi maatte noejes med de 6-7 sange jeg har liggende paa min telefon og saette den paa hoejttaler - ikke helt optimalt, men Kathrine, Henriette og jeg morede os da meget godt med at hoere noget dansk musik (Goagaaaaaaaaaaaaaaaarrtneeerrrrrr! :O)). Senere smuttede vi saa i byen og moedtes med de andre fra bussen paa Taupos diskodasko ved navn Holy Cow! og havde en temmelig fornoejelig aften... Saa vidt jeg husker ;-)

Skodvejr

Vejret her i NZ er fuldstaendig umuligt at forudsige. Det skifter konstant pga. bjergene, landets korte afstand til Antarktis osv. - og i dag var der kommet en temmelig voldsom vind ind et eller andet sted fra.

Der var noget jeg helt glemte i det sidste indlaeg. Rangitukia er det sted i verden hvor man faar solen at se foerst, da det er saa langt oestpaa som man overhovedet kan komme. Saa om morgenen, inden vi koerte nogle steder, skulle vi selvfoelgelig ned og se solopgang. Desvaerre var vejret ikke med os, saa det var en temmelig mudret gaatur ned til stranden. Men vi kom da derned, eller rettere op, eftersom vi befandt os paa en hoej bakke for at faa den bedste udsigt. Vi kom derned i god tid, saa solen havde ikke vist sig endnu. Som opvarmning havde vejrguderne i stedet sendt en masse regndraaber... Saa vi stod med Henriettes regnjakke over hovedet og ventede paa at solen ville vise sig. Dette skete ogsaa efter en ti minutters tid, men desvaerre var det ikke lige det vildeste syn eftersom der var ret mange skyer der ofte var i vejen. Men det var nu alligevel lidt spektakulaert at staa (kl. lort om morgenen) og vaere blandt de foerste mennesker der ser den sol som flere milliarder mennesker rundt omkring paa kloden faar at se senere paa dagen...

Herefter skyndte vi os tilbage til farmen for lige at naa at sove en time mere. Paa vejen moedte vi en tyr som tilsynladende kedede sig og derfor moevede sig ud igennem indhegningen og ud paa den anden side hvor graesset maaske ikke var groennere, men der var i hvert fald mere af det. Derfor gik vi hen til ejeren af farmen og informere ham om at hans tyr var sluppet loes. Her fik vi hilst paa en masse grise og desuden nogle faa maaneder gamle hundehvalpe som gav os en varm velkomst. Farmeren, som selvfoelgelig var oppe paa dette tidspunkt (syge mennesker) sagde paent tak for at vi lige ville informere ham, hvorefter vi hoppede tilbage i seng.

Nogle timere senere sad vi som planlagt i bussen. Her var dagens foerste stop Te Araroa, hvor vi fik fornoejelsen af at gaa 700 trin op til et fyrtaarn hvorfra vi kunne nyde udsigten udover vandet og klipperne.



Turen opad trapperne tog dog temmelig lang tid, eftersom Henriette, ligesom de andre kvindelige deltagere, gik og beklagede sig over at have ondt overalt efter rideturen dagen foer. Men vi naaede da toppen, omend det var et par minutter efter resten af gruppen :) Og udsigten var bestemt gaaturen vaerd.

Efter at have koert paa deb mest snoede og grusede vej vi hidtil har vaeret paa i nogle timer ankom vi til Te Kaha, hvor vi skulle bo hos en Maorifamilie. Her blev vi ikke budt velkommen med tradionelt haandtryk, men med Mauriernes hilsen hvor man trykker pande og naese sammen. Maegtigt skaegt at staa og se folks reaktion paa Maoriernes svar paa et haandtryk.

I Te Kaha er en af attraktionerne at man kan sidde i en opvarmet spa paa stranden med sin fiskestang og fange sin aftensmad... Hvilket jo lyder vildt blaeret. Det er det sikker ogsaa, men det fik vi desvaerre ikke fornoejelsen af da der var meterhoejeboelger og spaen desuden var i uorden pga. nogle australiere der ikke kunne levere de manglende dele... Oev.

Men vejret det oedelagde dog ikke opholdet i Te Kaha. Vi blev budt indenfor og fik serveret kaffe, the, scones og hvad dertil hoerer og fik sunget velkomstsang paa bedste Maorimaner. Senere fik vi serveret en laekker gang middagsmad, hvorefter resten af aftenen stod paa fest og hygge med Maorierne. Her skulle vi bl.a. synge en sang som vi havde skrevet i bussen. Da nogle af de andre i bussen begyndte at skrive sangen inden de havde fundet melodien blev det dog til et digt, omhandlende bl.a. rygter om vores buschauffoer som skulle vaere nymfoman, pigernes oemme bagdele efter rideturen m.m., til stor morskab for O'Brien familien.

Alt i alt en hyggelig aften hvor man fik snakket en masse med en masse forskellige mennesker :)

Rangitukia - hey ho Silver!

Yes... De har de fede bynavne hernede! Maurikulturen har sat sit praeg.

Inden vi skulle afsted fra vores hippie-hostel om morgenen kom der pludselig et hus koerende forbi. Jeg gentager: Der kom et hus koerende forbi. :) Gloede godt nok lidt og man kunne let tro at man ikke helt var vaagnet ordentligt endnu, men den var nu god nok. En oversize lastbil med et hus paa ladet - som fyldte begge vejbaner, og der var vel at maerke kun en i hver retning...

Dette hus gjorde at vi optil flere gange blev lidt saenket da det ikke ligefrem var i stand til at droene udad de zigzaggede New Zealandske bjergveje med 100 km/t (det er fartgraensen hernede) som resten af trafikanterne. Det gjorde dog ikke det store da det var ret god underholdning at foelge oversize lastbilen med huset og de 5-6 biler der koerte foran og bag den for at advare...

Som om huset ikke var nok underholdning paa koereturen, saa blev bussen stoppet af politiet! Foerst undrede vi os over hvorfor vi holdte ind til siden, indtil vi saa politibilen bag os. Dette gjorde selvfoelgelig at samtlige passagerer i bussen incl. undertegnede stak hoved og kamera ud af vinduet for at se hvad der skete :o)

Da Al, vores chauffoer, kom tilbage i bussen fortalte han at ham betjenten tidligere havde stoppet ham for et eller andet og nu bare ville tjekket ham igen. Synes dog at jeg saa ham vise en boede til en anden gut senere paa aftenen... Hehe.

Anyway, dagens foeste stop var Tolaga Bay. Foruden at vaere en hammerflot strand var det ogsaa hjemsted for NZ's stoerste skibsbro - 660 meter lang for at saette tal paa.

Herefter cruisede vi videre mod Rangitukia, mens vi noed synet af de imponerende bjerge (bl.a. Mt. Hikurangi), floder osv. vi passerede paa vejen. Efter halvanden times tid ankom vi paa den farm vi skulle bo paa natten over. Det var ret maerkeligt at pludselig vaere MEGA meget paa landet - men sjovt nok. Her havde vi meldt os til to aktiveteter: Horseriding og Bone Carving... Ja, ridning. Skulle op og sidde paa en hest... Jesus.

Og her er saa det laenge ventede billede! PRINCE CHARMING!:



I skal vaere velkomne til at doe af grin, haenge billedet op i stuen osv. :O)

Rideturen varden foeste aktivitet paa programmet, saa vi blev foert ind i hestefolden og fik lidt foredrag om at det ikke var rideskoleheste, at de ikke var langsomme samt introduktion i hvad der var rat, speeder og bremse paa kraeet. Herefter foerte en flink dame mig hen til Warlord, en stor hvid hest. Blev informeret om at sadlen maaske ville have lidt problemer med at blive siddende paa plads da hesten var alt for fed :-D Men fik at vide hvordan jeg fiksede det, saa det var ikke noget problem. Herefter var det saa tid til at finde hestens koblingspunkt og komme ud af folden. Det gik faktisk rimeligt fint, bortset fra at det aandsvage dyr konstant ville aede i stedet for at gaa.. Brugte et kvarters tid paa at ride rundt i gaarden mens Henriette, den erfarne, fik sig en griner over mig og de andre som ikke lige havde hestekoerekort :)

Og saa gik det ellers derudaf. Foerst i stille og roligt tempo, hvilket egentlig var nogenlunde behageligt. Da det saa begyndte at blive kedeligt og man traadte paa speederen (sparkede) fandt man hurtigt ud af at man skal goere lidt af en indsats for at blive siddende i sadlen :) Vi kom bl.a. ned paa en strand hvor man bare kunne give den gas. Her morede jeg mig kosteligt over at ride ud i vandet saa boelgerne plaskede opad en. I mellemtiden havde Henriette mistet kontrollen over sin hest (som var noget mindre doven end det krae jeg havde faaet udleveret) saa den JERNEDE afsted og overhalede samtlige andre der galoperede. Hun praesterede gudskelov at holde fast hele vejen. Herefter gik turen videre mellem bakker/vulkaner hvor vi bl.a skraemte en masse koer vaek (skidesjovt :O)) og krydsede en flod. Efter en halvanden times tid igennem det sindssygt flotte taerraen holdte vi en pause paa toppen af en bakke hvor der blev hyggesnakket, kaelet med hunden som var loebet med paa turen og slukket toerst. Herefter vendte vi naesen hjemad igen, denne gang nedad bakke.

Da Henriette fik mig med paa at vi skulle ud og ride vidste jeg egentlig ikke hvad jeg ville synes om det - men det var uden tvivl superfedt. Sgu ikke hver dag man faar lov at lege cowboy ;-)

Efter rideturen skulle vi i gang med bone carving. Vi har tidligere tilmeldt os et hold, men det blev ikke til noget da vi var de to eneste tilmeldte. Meningen med bone carving er at man laveret smykke, oftest en Hei-Matau, en fiskekrog som repraesenterer kulturen, frugtbarhed, lykke paa rejser med mere. Anyway, jeg da jeg bladrede igennem bladet med de forskellige skabeloner synes jeg ikke at jeg kunne finde en der passede mig, saa jeg endte med selv at tegne en kombination af to skabeloner jeg havde fundet i bogen. Herefter fik jeg udleveret stykke ben (fra en muhko, oprindeligt blev de dog lavet af hvalknogle) som blev skaaret til, hvorefter jeg gik i gang med udskaeringen. I min iver kom jeg dog til at tage for meget af i den ene side, saa, jeg maatte starte forfra... Andet forsoeg gik noget bedre, og endte med at vaere ret godt tilfreds med resultatet, takket vaere den ekspertise jeg fik fra de to flinke Kiwier som stod for arrangementet, som ioevrigt foregik inde i en lade. Sagde paent tak for hjaelpen og gik ned for at faa temmelig sen aftensmad ved 22-tiden...

East As!

I dag kom saa endelig dagen hvor vi skulle vaek fra Taupo (wee). Godt nok havde vi den fedeste oplevelse indtil videre her (Skydive), men ellers har det sgu ikke ligefrem vaeret det fedeste sted vi har vaeret.

Men mandag den 6/3 var dagen hvor vi skulle ud paa den lidt alternative East As tur, hvor man kommer helt ud og koere langs med den New Zealandske oestkyst, og oplever en masse "Middle of Nowhere"-steder.

Det hele er dog ikke lutter lagkage. Ringede "i gaar" til KiwiExperience for at faa bekraeftet at vi var paa bussen i dag (vi bookede for over en uge siden). Fik saa at vide at jeg slet ikke var paa bussen, men var waitlisted, og Henriette kun var paa frem til byen Napier, hvilket er ca. paa halvvejen mod Gisborne, det foerste sted vi skal overnatte paa vores 4-dags tur. Oehh... Fedt. Naa, men jeg fik at vide at jeg skulle ringe til dem hvis vi ikke kom paa bussen (dvs. krydsede fingre for at der var nogen der ikke dukkede op).

Om morgenen viste det sig saa at der var en som ikke var dukket op. Heldigt nok for mig, for saa var jeg paa bussen. Men Henriette var stadigvaek kun paa indtil Napier, saa det var jo ikke helt optimalt. Saa jeg ringede til Kiwi og brokkede mig alt hvad jeg kunne :o) Hvilket saa resulterede i at de ti minutter senere ringede og sagde at de godt ville betale for en billet paa den normale regionalbus saa Henriette kunne komme fra Napier til Gisborne. Derefter ville vi begge vaere sikret plads paa bussen resten af turen... Godt.

Naa, men vi blev samlet op i Taupo og hilste paent paa Al, vores chauffoer. Foerste pause fandt sted ved et sted jeg ikke kan huske navnet paa hvor vi saa en masse flotte vandfald og noed udsigten. Herefter gik turen videre til Napier, hvor vi spiste frokost og skaendtes med KiwiExperience i telefonen. Herefter vandrede Henriette mod Napier Travel Centre og tog regionalbussen mens vi andre droenede videre samme vej.

Da vi ankom til Gisborne samlede vi Henriette op igen og koerte mod vores hostel. Indlaegget laengere nede hvor jeg brokker mig over den gamle spand af en PC jeg sidder ved er skrevet fra det hostel. Men Charlet Surf Lodge, som stedet hed, var et af de mere spoejse hostels. Aarsagen var ejerne - et gammelt hippiepar! De har en meget fin "honesty"-livsfilosofi, hvilket fx er grunden til at der ingen laase er paa nogle doere, at man selv skal laegge penge i en sparegris efter man har brugt internettet og lignende. Hele stedet var ioevrigt pyntet med laessevis af spirituelt kunst... Dog syntes jeg personligt at deres ellers meget smukke filosofi krakkedelerede lidt da jeg saa mappen med braendte DVD-film. Men lad nu det ligge :) Det var i hvert fald et hyggeligt sted, hvor man mere eller mindre havde en strand som forhave.

Hovedaktiviteten paa dette stop var surfing, men det regner jeg med at vente med til engang til Australien. I stedet snuppede Gareth, en gut fra Wales som vi ogsaa boede sammen med i Taupo, min iPod og satte den til tv'et hvorefter samtlige gutter fra Great Britain samledes for at se det ene Top Gear afsnit jeg har gemt paa den (Bugatti Veyron episoden) - hygsomt :O)

Jeg har sikkert glemt noget - og apropros glemme, saa var det jo her jeg glemte min cd! Jeg har heldigvis vaeret saa heldig at ejerne har fundet cden, saa jeg faar den sendt tilbage til mig. Saa kan snart krydre indlaeggene med nogle billeder :)

I morgen skal vi videre opad oestkysten...

Cheerio.

Nu er klokken halv fem om natten, og jeg har faaet indhentet en del... Mangler dog stadig at skrive om vores tur paa oestkysten, vores to dage i Taupo, og om River Valley og Wellington i dag... Men jeg gider ikke mere nu, vil se om jeg kan naa at faa en smule soevn. Skal op om to timer...

Husk at kommentarer er velkomne. Lidt feedback ville ikke goere noget :)

Godnat.

SKYDIVE!!

Saa lykkedes det! Vi var ret heldige med vejret, saa vi fik lov at hoppe i dag. Vi blev hentet paa hostellet, koert ud til lufthavnen, underskrev de saedvanlige papirer om at vi var klar over at vi kunne slaa os selv ihjel paa denne aktivitet osv., blev ifoert nogle fraekke roede dragter, seletoej, en grim laederhat som lidt lignede dem i de bruger i rugby og nogle briller. Man havde hver sin instruktoer som hilse paent paa en og hjalp en med at faa alt udstyret paa.

Herefter blev vi foert ind i flyet imens en fra crewet rendte rundt og filmede os til den DVD vi ville faa bagefter. Man sidder paa to baenke der gaar paa langs med flyet, ca. 17-18 mennesker i alt. Henriette og hendes instruktoer fik lov at sidde paa gulvet da der ikke var mere plads paa baenkene. Herefter koerte vi ud paa landingsbanen, gassede op og lettede...

Turen op tog ca. et kvarter. Ca. halvvejs bliver man fastgjort til sin instruktoer med fire carbinhager og spaendt efter optil flere gange. Ellers fordriver man bare tiden med at snakke med instruktoererne som allesammen er i hoejt humoer, hvilket gjorde at de fleste egentlig tog det stille og roligt paa trods af at de et oejeblik efter skulle springe ud fra 3658 meters hoejde 8)

Eftersom Henriette og hendes instruktoer sad paa gulvet, lige foran doeren til flyet var det dem der skulle foerst ud. Det foregik saadan set stille og roligt. De aabner bare doeren, saetter sig paa kanten og lader sig falde ud... Sygt! Naaede lige at se hende falde et par meter foer de forsvand under en sky. Derefter var det vores tur. Ned fra baenken.... saette sig paa gulvet... foedderne udover... "Hold da kaeft, hvor det blaeser"... WOW... "Jeg falder!"... Kolboette.... Salto... Armene ud... YEAAAAHHHH!!!!! Ned igennem et par skyer hvorefter man bare kan se den smukkeste udsigt, samtidig med at man falder med 200 km/t. Det er SAA fedt!!! Fuldstaendig ubeskriveligt... Det frie fald varer i 45 sekunder, hvor man bruger de fleste paa at taenke "Fuck, hvor er det det her bare for vildt!"... Herefter blev faldskaermen trukket, i ca. 1600 meters hoejde. "Yieeah - pretty good stuff, ey?" lyder det fra instruktoeren som haenger paa min ryg - kunne ikke rigtigt sige andet end "yes - pretty damn awesome" :)

Noget der ikke var superfedt var at jeg var blevet forkoelet, bl.a. pga. vores utaette vindue lige foran min seng paa vores skodhostel, og det gjorde desvaerre at jeg fik temmeligt voldsomme propper i oererne. Det gjorde paent nas. Men noed nu turen ned i faldskaerm alligevel. Det tager ca. en fem minutters penge hvor man haenger og dingler fra side til side og nyder udsigten. Naar man naermer sig jorden beder instruktoeren en om at hive benene op, og saa lander man ellers lige saa bloedt som var man steget ud af sin bil :)

FEDT!

Efter vores skydive saa vi videoen og fik udleveret den paa DVD. Herefter smuttede de meste af voers gruppe fra bussen, incl. Mark og Signe desvaerre.

Da vi havde faaet armene ned efter jubel over skydivet smuttede vi hjem og tog en lur til langt ud paa eftermiddagen - det hjalp heldigvis paa mine propper i oererne.

Om aftenen skulle vi pakke vores skidt, da vi heldigvis skulle videre den foelgende morgen. Mens Henriette var nede og ringe hjem gik jeg i gang med at pakke mine ting. Her skulle jeg saa have min iPod oplader og lignende ting og sager som laa omme bag sengen... Ved ikke praecist hvad der mere skete, men jeg mistede i hvert fald balancen og proevede jo saa derfor at stoette op af et eller andet... Desvaerre stoettede jeg opad vinduet og der loed et KLIR. Fuck. Lort. Det gjorde jeg bare ikke. Argh.

Naa, men der var jo intet andet for end at gaa ned i receptionen og fortaelle hvad der var sket osv. Vi blev flyttet til et andet rum, og jeg fik flyttet al min og Henriettes bagage. Herefter kom Henriette tilbage, og hun virkede ikke den mindste smule overrasket over at jeg havde smadret et vindue... Hmm :O)

Resten af aftenen, og en del af natten gik med et boevle med telefoner, snakke med idioten i receptionen som var godt sur i skallen, ringe til mit forsikringsselskab med mere. Fik dog ogsaa snakket med de gamle derhjemme naar da jeg omsider fik telefonkortet til at funge, saa det var jo meget rart.

Men ikke lige den mest optimale afslutning paa en dag hvor man havde sit livs fedeste oplevelse...

Maa se om jeg kan laegge videoen op, tror dog det er lidt boevlet eftersom det er en DVD. Men det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har proevet det :-)

Kia Ora!

Lortehostel og lortevejr.

I dag skal vi ud og Skydive! Wee!

Vi var booket til Skydive kl. 13, men det saa allerede ud til at blaese ret meget om morgenen, saa der var vist ikke det store haab for at vi kom ud og flyve i dag. Jeg brugte formiddagen paa at gaa ned og finde en frisoer - har gaaet og brokket mig over at jeg traenger til at blive klippet i over en maaned (bare spoerg Henriette :)). Blev klippet for 14 dollars incl. haarvask (57 DKK) - totalt i orden! Frisoeren var ioevrigt en dame som havde boet i 10-15 forskellige lande, saa fik en god rejsesludder.

Da jeg kom tilbage til hostellet var vores Skydive som frygtet blevet aflyst :(

Vi er i stedet booket paa i morgen kl. 8 - hvilket vil sige at vi skal aflyse vores Tongariro Crossing... Skydive er 1. prioritet ;)

Vi lavede saa vidt jeg husker ikke en skid den dag.

I maa baere over med mig hvis de sidste par indlaeg har haft en del stavefejl eller noget ikke har givet mening, har alle fra "Internet!" og frem paa samme aften fordi jeg proever at indhente al det jeg har forsoemt...

Det er ioevrigt ikke forbudt at smide en kommentar - tvaertimod :O)

Caving og glowworms

I dag skulle jeg saa ud paa caving trip. Caving bestaar mere eller mindre i at man ifoerer sig en vaaddragt, hjaelm og lignende og finder en badering der passer en i stoerrelsen. Denne skal man saa bruge til at flyde rundt nede i en grotte - underground adventure, awesome! En af "sevaerdighederne" ved grotterne i Waitomo er de saakaldte Glowworms, smaa selvlysende maddiker - lyder ret klamt, hvilket det vel ogsaa er, men det skulle vaere et temmeligt flot syn naar der er tusindvis af dem i den samme grotte.

Vi startede med at blive hentet fra vores hostel og koert hen til firmaets hjemsted hvor vi blev ifoert vaaddragt, hjelm, div. beskyttelsesgrej, sko und so weiter. Herefter tilbage i en minibus og ud til et hul i klippen som vi saa tilsynladende skulle ned i :) Temmeligt snaevert, men ned kom vi da, saa vores introduktion foregik i en lille grotte hvor vi sad en 12 deltagere og to intstruktoerer, blandt de stoerste edderkopper jeg hidtil har set paa vores rejse. Ioevrigt skulle vi inden vi startede lege navneleg hvor vi skulle sige vores navn, hjemland og et filmquote som de andre saa skulle gaette... Spoejst :)

Det foerste af turen i grotterne foregik til fods hvor jeg optil flere gange hamrede hovedet ind i stalaktitterne. Herefter kom vi til et vandfald paa en halvandens meters penge hvor man bare skulle saette baderingen paa roeven og lade sig falde bagover - kanon :O) Og saa ellers flyde videre ind i moerket. Grotterne varierer utroligt meget - nogle steder skal man naermest kravle, og andre steder er der pludselig 30 meter til toppen. Efter et par flydeture og nogle flere spring fra vandfald fik vi at vide at vi skulle danne et langt "tog", dvs. at den foran en tog fat i ens foedder, man holdte i den bagved ens foedder osv. Herefter bad instruktoererne os om at slukke lamperne paa hjelmene, og saa blev man ellers trukket afsted og kunne ligge og kigge op og betragte utaellelige maengder af glowworms - wauw! Det var fandme flot. Herefter skulle vi igen taende lampen og flyde videre hver for sig, indtil vi kom til et sted hvor vi saa igen skulle slukke lamperne og denne gang flyde afsted paa egen haand. Paa slutningen af denne del af turen uddelte instruktoererne chokoladebar som blev spist med stor fornoejelse :O) Resten af turen bestod af flere spring fra vandfald osv. - jolly good fun!

Da vi kom op af grotterne igen gik vi fem minutter for at komme tilbage til bilen, og droenede tilbage og fik et varmt bad og noget varm mad. Dette var ret tiltraengt eftersom vandet nede i grotten kun var 13 grader varmt... Bhrrr.

En times tid senere gik bussen igen, denne gang mod Taupo - byen hvor vi forhaabentlig kommer til at Skydive! Paa vejen til Taupo kom vi forbi Huka Falls - et nydeligt springvand med turkisblaat vand.

Har selvfoelgelig ogsaa billeder herfra, saa haaber satme at den cd dukker op igen...

I Taupo chekede vi ind paa Urban Retreat, som desvaerre viste sig at vaere det vaeste lortehostel vi har vaeret paa indtil videre :( Paa vores vaerelse fiser vinden ind igennem vinduerne selvom de er lukkede, koekkenet er lille og hamrende klamt, og der er intet sted man kan sidde og spise i ro og fred. Desuden er toiletterne klamme, alting er i stykker og jeg kunne blive ved. Og saa har vi betalt for tre naetter. Grrrr. Vi har tre naetter da KiwiExperience ikke lige havde informeret os om at vores bus til East As (oestkysten) turen kun gaar mandag, onsdag og fredag. Saa vi er noedt til at "spilde" en dag yderligere af vores kostbare tid (vi har kun en maaned i NZ, og det er ikke meget naar man skal naa begge oeer) i Taupo. Derfor har vi tilmeldt os Tongariro Crossing, som skulle vaere en af de bedste vandreture i verden. Men vigtigst af alt har vi tilmeldt os til Skydive! :D

Om aftenen gik vi med Mark og Signe i biffen, da vi ikke kunne holde ud at vaere paa det lortested vi boede. Det var faktisk ret rart at vaere i biffen og se en film igen og slappe helt af. Desuden var det en ganske udmaerket film, Firewall med Harrison Ford.

Skydive i morgen - hvis ellers vejret holder :O)

Geysere og grillmad

Torsdag skulle vi videre fra Rotorua mod Waitomo, til et hostel i Middle of Nowhere. Men inden vi skulle helt ud af Rotorua skulle vi forbi Te Puia - en park fyldt med boblende mudder, Maori-museum og geysere. Her startede vi med at se en del Maori-ting, bl.a. et vaerksted hvor nogle gutter stod og lavede traeudskaeringer. Herefter fik vi vist hvordan de lavde reb ud af palmeblade (3. gang inden for faa dage, zzzz) og saa et faelleshus med en masse imponerende prikmalerier og traeudskaeringer, hvor vi ioevrigt skulle tage skoene af for at komme ind. Herefter hoppede vi paa et tog som skulle foere os rundt i parken. Dette gik dog i staa efter et par hundrede meter, saa der fik vi lige lov at holde i 10 minutter foer de fik gang i svineriet igen. Herefter blev vi koert rundt i parken og saa paa endnu mere boblende mudder og den foerste geyser paa turen. Denne var dog ret skuffende eftersom den knapt nok var i udbrud. Men den naeste var der dog fuld tryk paa, hvilket var ret ret imponerende syn.

Nu mangler jeg igen mine billeder!!!

Herefter kom vi ind i Kiwihuset, hvor man kunne se The Kiwi Bird, et MAERKELIGT dyr som aldrig nogensinde har haft nogle fjender, og derfor aldrig har udvilket nogle vinger, kloer eller lignende. Ligner et grimt pindsvin med et naeb - bogstaveligt talt :) Man maatte desvaerre ikke tage billeder af den, saa maa vise et fra Google.

Herefter hoppede vi igen paa bussen, og droenede mod Waitomo, en by ude midt i ingenting. Saa paa vejen maatte vi lige soerge for at faa koebt ind af hvad vi nu skulle bruge, eftersom der ikke var mulighed for at komme noget som helst i miles omkreds i Waitomo. Stainz havde dog den glaedelige nyhed at han havde tradition for at stable noget grill paa benene naar han var der, saa hvis vi koebte noget laekkert koed skulle han nok vaere toastmaster. Saa i byen vi stoppede i undervejs gik vi sammen med Mark og Signe, det danske par vi var faldet i snak med, forbi en lokal slagter som selv stod for slagtningen af det han solgte. Her koebte vi sammen med Mark og Signe nogle marinerede boeffer til ingen penge - mums. Koebte desuden kartofler, majs og andet godt da vi besluttede os for at den skulle staa paa noget der var mere spaendende end pasta eller nudler :)

Da vi ankom til Kiwipaka YHA, vores hostel, hvor vi ioevrigt fik et topersoners vaerelse fordi de ikke havde plads i de andre, stod den bare paa afslapning i form af en tur i poolen og en oel paa balkonen i det gode vejr... Aaaahhhhh...

Om aftenen fik vi sammen med Mark og Signe lavet noget hamrende laekkert mad som blev spist med stor fornoejelse. Resten af aftenen gik paa hyggesnak med de oevrige fra gruppen (de andre fra bussen) og desuden en tur ned og faa taev i pool af en britte for mit vedkommende :)

Jeg har tilmeldt mig Black Water Rafting i morgen!

Godnat.

Hvem har pruttet?

Selvom Turtle Cove var et vildt laekkert sted at vaere var vi desvaerre noedt til at smutte videre igen den foelgende morgen. Ind i bussen ved 9-tiden efter en god nats soevn, og videre derudaf...

Foerste stop paa turen var Whangamata, en laekker lille by fyldt med surfere og halvpebrede caféer. Her havde vi et par timer til at goere hvad der nu passede os. Bl.a. kunne man gaa en tur op til toppen af et bjerg (vulkan) og nyde udsigten. Dog haeldte vi mere til at tage ned og nyde stranden lidt pga. det gode vejr. Saa det gjorde vi. Skulle dog lige paa toilettet inden, hvor der var en hel skoleklasse inde... Damn, har hoert mange dumme unger hjemme i Danmark paa mit job paa skolen, men de er 117 gange dummere at hoere paa naar de taler engelsk - lyder som nogle fra en amerikansk saebeopera eller saadan noget :) Saa skyndte mig vaek derfra da jeg er ude og rejse, og fandme ikke paa arbejde. Hehe.

Vi spiste ioevrigt kebab til frokost. Det fatter de bare ikke at lave hernede :(

Naa, men vi lagde os ned paa stranden og konstaterede at det egentlig var lidt koldt med den blaest der nu var. Saa det var ikke fordi man gad at tage de vilde svoemmeture. Men anyway, gik lidt ud i vandet hvor der gik en aeldre herre og gloede ned i vandet? Efter et par boelger traadte jeg saa paa noget der gjorde nas. Viste sig saa at vaere en ordentlig stak konkylier der var skyllet med ind - ret fascinerende at man bare kan gaa og stoede paa dem overalt... Det er 10 gange nemmere at finde en konkylie end en ordentlig smutsten :)

Stranden floed ioevrigt med skoleklasser som var ude og laere at surfe og sejle. Hernede har hver 3. husstand en eller anden form for baad - saa undervisning i at sejle og lignende er obligatorisk i deres svar paa folkeskolen. Sejt.

Bussen holdte belejligt nok lige foran Copenhagen Icecream (hed noget i den stil) - saa der var vi jo noedt til at koebe en is. Der var dog ikke tale om rabat bare fordi man kom fra Danmark. Oev :)

Naa, men turen gik videre mod dagens maal: Rotorua. Stainz (chauffoeren) advarede os allerede inden vi kom ind i byen om at den stank. Og det gjorde den! Omtrent da vi passerede Rotoruas byskilt stank hele bussen pludselig af svovl. Grunden til dette kom ikke inde fra bussen, men udefra, da der overalt i Rotorua er huller i jorden hvor der bobler naesten kogende vand og mudder op - desuden er der optil flere geysere.

I Rotorua skulle vi bo paa Hot Rocks, et udmaerket hostel som ioevrigt havde to varme pools - en fordel ved al den underjordiske aktivitet der er i byen. Da vi havde checket ind og smidt vores bagage gik vi en tur ned til en park der laa lige ved vores hostel, hvor der var masser af soeer som producerede enorme skyer af damp, mudderpoeler hvor det boblede i stor stil og desuden et par steder hvor man kunne faa et temmeligt varmt fodbad.

Nu mangler jeg igen de billeder !#%^³¤!!! Har baade billeder og video derfra. Argh!

Om aftenen havde vi tilmeldt os en tur ud til en Maori landby/lejr hvor man kunne opleve Mauriernes krigerkultur som den oprindeligt var. Det var vildt fedt! Vi startede med at man skulle vente paa at blive budt velkommen af stammens kvindelige overhoved. Inden dette fandt sted sprang der tatoverede krigere (ala dem i filmen Once Were Warriors) rundt og lavede grimasser, faegtede med spyd og raabte og skreg. Enormt underholdende :) Hver gruppe havde faaet udvalgt en chief som saa skulle repaesentere gruppen og samle en saakaldt peace token op fra jorden som en del af ritualet.

Inde i deres lejr kunne man komme ind og se deres huse, hoere dem fortaeller om deres traeudskaeringer (Maurierne er imponerende gode til saadan noget), de forskellige symbolers religioese betydning osv. Desuden fik vi en velkomstsang, fik vist hvordan de lavede toej ud af de palmeblade jeg omtalte "i gaar", saa noget dans med mere.

Jeg mangler saa meget de billeder nu, for det er noget bae at sidde og forklare, og det er sikkert ogsaa kedeligt at laese uden billeder :(

Anyway, derefter saa vi en halv times koncert/show hvor Maurierne optraadte med deres sange, danse og fortalte deres skabelssesberetninger - det var supergodt. Herefter skulle aften afsluttes med en ordentlig Hangi - Mauri-mad. Ikke at det er saa forskelligt fra alt muligt andet, men meget af maden er roeget, og saa er der ting som "stuffing", kotamba (staveplade - det er soede kartofler), muslinger og lignende. Vi smagte ioevrigt begge to muslingerne - Henriette spyttede dog diskret sin ud igen fordi hun var temmelig skeptisk :O) Sgu heller ikke den vildeste delikatesse hvis man spoerger mig... Men vi fik i hvert fald noget udmaerket mad (efter at have gennemfoert det ritual der svarer til den kristne bordboen) incl. dessert og gik godt tilfredse derfra.

Paa vej hjem i bussen var arrangementet dog ikke slut - her skulle samtlige nationaliteter synge deres nationalsang. Saa vi stod fem danskere og broelede Der er et yndigt land til resten af passagerernes store morskab. Enkelte var ogsaa alene om det eftersom de var de eneste fra deres land, bl.a. vores chief fra Skotland som rejste sig op og gav den fuld gas. Til sidst var der faelles sang hvor vores bus og den der koerte bag os koerte et par ekstra omgange i en rundkoersel mens samtlige folk sad og skaaelde... Festligt :)

Alt i alt en rigtigt god aften, paa trods af at vi blev hentet 45 minutter for sent fordi der vist var et kommunikations problem mellem vores buschauffoer som skulle booke for os og selskabet der stod for arrangementet...

Kia Ora!

Afsted med Kiwiexperience!

Tirsdag morgen skulle vi saa endelig vaek fra Auckland med Kiwiexperience, det tidligere omtalte busselskab. Da vi blev samlet op startede vi med at koere rundt til de forskellige hostels i Auckland og samle folk op. Og saa gik det ellers derudaf af nogle ENORMT zigzaggede og snaevre bjergveje for fuld gadaf. Det skal man lige vaenne sig til, dvs. primaert at sidde i en stilling saa man ikke bliver helt bims :O)

Vores buschauffoer praesenterede sig selv med navnet Stainz. Skidesjov gut. Ham skal vi have som chauffoer den naeste uges tid indtil vi naar til Taupo hvor vi skal paa en anden rute paa en tur ud og se NZ's oestkyst. Men nu her paa den foerste dag i bussen gaar det ud paa at komme fra Auckland til Mercury Bay i Whitianga og se lidt af hvert paa vejen. Det er en af de rigtigt fede ting ved KiwiExperience - at man foruden at komme fra A til B har en masse guidede ture undervejs saa man ser en masse ting som man normalt ville have koert forbi fordi man ikke kendte til dem.

Foerste sted vi stoppede var (saa vidt jeg husker, det er jo et par dage siden nu) Hot Water Beach - en laekker strand hvor man foruden at bade paa normal vis kan grave et hul oppe i sandet, hvor man saa efter at have gravet lidt stoeder paa noget temmeligt varmt vand (!) - dem der havde gravet gode huller havde vand der var saa varmt at man egentlig ikke kunne nyde det paa nogen maade :)

Her burde vaere et billede... Men de ligger ogsaa paa den cd som er vaek :(

Hot Water Beach var dog temmeligt proppet med fede, grimme og dumme turister, saa vi koerte lidt videre hen til en parkeringsplads hvorfra vi skulle gaa en halv times tid igennem noget junglelignende skov til Cathedral Cove - et temmeligt laekkert stykke strand blandt klipper og andet godt. Her brugte vi et par timer paa at nyde solen, plaske rundt i boelgerne og kigge efter farverige fisk der svoemmede rundt i vandet. Desuden var der underholdning i form af vores hyperaktive humoerbombe af en chauffoer der demonstrede at man kunne spise tang :O)

Efter svoemmeturen gik vi med tilbage til bussen - i klipklappere, doh, av mine foedder - igennem det bakkede taerraen. Saa fortsatte vi ellers mod Whitianga (udtales Fit-e-ang-a) hvor vi checkede paa Turtle Cove, det hyggeligste hostel vi har vaeret paa. Det lignede som saadan heller ikke umiddelbart et hostel, da det var et hus som saa bare var indrettet med lidt flere vaerelser. Koekkenet var for en gangs skyld et normalt laekkert huskoekken, der var en laekker baghave og tilmed en hund! Det sidste var egentlig det bedste - det er sgu ret hyggeligt naat man er vant til at have en koeter derhjemme...

Paa trods af et tilbud om en billig omgangs fish 'n' chips besluttede vi os for at gaa i supermarkedet og lave mad selv (haaber at mine foraeldre laeser dette :O)). Under madlavningen og aftensmaden faldt vi i snak med Mark og Signe, et dansk par som normalt bor paa Noerrebronx.

Resten af aftenen gik med at snakke med de andre folk fra gruppen, spille lidt pool og se en film (White Chicks, et billigt grin)... Laekkert.

Internet!

Har omsider fundet noget brugbart internet. Er ankommet til Wellington, hvor vores timebetalings-systemet paa vores hostels computere er gaaet ned, saa kan omsider faa opdateret lidt :)

For lige at foelge op paa vores bustur rundt i Auckland...

Om mandagen (den 27. maa det saa have vaeret) tog vi bussen ved nitiden om morgenen. Guiden/chauffoeren hed Bodie (staveplade), en spoejs faetter som var medlem af en Mauri stamme og jeg-skal-komme-efter-dig :)

Turen gik bl.a. op paa et par vulkaner hvor vi havde god udsigt over Auckland by og havn. Her stod guiden og underholdte med historier om de forskellige oeer (der er bl.a. en oe hvor tiden tilsynladende er gaaet i staa under ungdomsoproeret = hippier, tjald osv. über alles), historier fra krigen m.m. Senere kom vi til nogle andre vulkaner hvor der var kanoner og tunneler tilbage fra WW2. Dem var vi selvfoelgelig nede og gaa i, ret spaendende naar ens gaatur samtidig bliver krydret med guidens fortaellinger om de temmeligt voldsomme ting der er sket de steder man passerer.

Og fuck!!!! Nu skulle jeg lige til at saette en cd i med billeder fra turen, hvorefter at opdage at coveret var tomt :( LORT. Haaber satme at jeg kan faa cden tilbage, tror at jeg ved hvor jeg har glemt den. Vistnok i den computer den foregaaende indlaeg er skrevet fra... Pis :/Naa, maa faa ringet til det hostel i morgen, og saa maa I klare jer uden billeder indtil videre...

Efter tunnelerne og alt WW2-loejerne gik vi videre langs med vandet hvor der var en fantastisk udsigt, som de fleste andre steder paa New Zealand. Nu mangler jeg mine billeder, selvom man nok skal se NZ med egne oejne for virkelig at fatte hvor hamrende flot et land det er. Gaaturen endte paa en strand hvor guiden i mellemtiden havde vaeret henne og hente nogle palmeblade som vi saa skulle proeve at skaere ud saa selve fibrene inde i bladene blev tilbage. Disse skulle saa bruges til at flette et reb, paa samme maade som Maurierne (NZ's oprindelige befolkning) goer. Saa det sad vi og underholdte os med i det gode vejr.

Dagen sluttede med at vi tog et smut forbi en chokoladefabrik hvor vi fik smagsproever (wee!), dog kun noget marcipan (Turkish Delight), spiste frokost og vendte naesen hjemad mod vores hostel. Paa hjemvejen koerte vi forbi den del af havnen vi tog vores sejlbaad fra dagen foer, og kom forbi det yderst flashy Hilton hotel. Bodie fortalte at dette hotel bl.a. var beroemt fordi Paris Hilton havde lavet en beroemt video der, denne info blev fulgt op af et kollektivt "hoehoe" fra samtlige drenge i bussen :O) Saadan sluttede vores udmaekede sightseeing. Og den blev jo kun bedre af at den var gratis!

"I morgen" skal vi endelig videre fra Auckland med Kiwiexperience bussen. Det bliver fedt, for Auckland er sgu ikke den fedeste storby naar man har vaeret i Sydney og Melbourne. Men man kommer jo heller ikke til NZ for at se storby...

Cheerio.

Endelig vaek fra Auckland

Det har vaeret temmeligt besvaerligt at komme til noget internet det sidste stykke tid, da det som regel har vaeret moegdyrt eller ogsaa har internetcafeerne vaeret lukket og lignende...

Sidder dog paa en gammel sloev spand med 128 MB RAM nu og kan omsider komme til at tjekke min mail osv. Burde have haft en lille fiks baerbar med, faar aldrig holdt den her blog ved lige paa den her maade. Maa se om jeg kan finde en brugt eller noget i Australien. Kender bare ikke lige noget til det australske brugtmarked...

Naa, men vi er jo omsider kommet videre fra Auckland, som var begyndt at blive en smule kedelig i laengden. Vi har koebt et buspas hos selskabet Kiwiexperience. Kostede 765 NZ$ (1015 faktisk, de koerer med 250$ discount i oejeblikket), dvs. en masse penge, men til gengaeld har vi saa transport rundt paa baade nord- og sydoeen i en maaned.

... Nu gik computeren ned. Jeg maa foelge op paa det hele naar jeg finder mig en baerbar eller noget... Godnat.