SKYDIVE!!

Saa lykkedes det! Vi var ret heldige med vejret, saa vi fik lov at hoppe i dag. Vi blev hentet paa hostellet, koert ud til lufthavnen, underskrev de saedvanlige papirer om at vi var klar over at vi kunne slaa os selv ihjel paa denne aktivitet osv., blev ifoert nogle fraekke roede dragter, seletoej, en grim laederhat som lidt lignede dem i de bruger i rugby og nogle briller. Man havde hver sin instruktoer som hilse paent paa en og hjalp en med at faa alt udstyret paa.

Herefter blev vi foert ind i flyet imens en fra crewet rendte rundt og filmede os til den DVD vi ville faa bagefter. Man sidder paa to baenke der gaar paa langs med flyet, ca. 17-18 mennesker i alt. Henriette og hendes instruktoer fik lov at sidde paa gulvet da der ikke var mere plads paa baenkene. Herefter koerte vi ud paa landingsbanen, gassede op og lettede...

Turen op tog ca. et kvarter. Ca. halvvejs bliver man fastgjort til sin instruktoer med fire carbinhager og spaendt efter optil flere gange. Ellers fordriver man bare tiden med at snakke med instruktoererne som allesammen er i hoejt humoer, hvilket gjorde at de fleste egentlig tog det stille og roligt paa trods af at de et oejeblik efter skulle springe ud fra 3658 meters hoejde 8)

Eftersom Henriette og hendes instruktoer sad paa gulvet, lige foran doeren til flyet var det dem der skulle foerst ud. Det foregik saadan set stille og roligt. De aabner bare doeren, saetter sig paa kanten og lader sig falde ud... Sygt! Naaede lige at se hende falde et par meter foer de forsvand under en sky. Derefter var det vores tur. Ned fra baenken.... saette sig paa gulvet... foedderne udover... "Hold da kaeft, hvor det blaeser"... WOW... "Jeg falder!"... Kolboette.... Salto... Armene ud... YEAAAAHHHH!!!!! Ned igennem et par skyer hvorefter man bare kan se den smukkeste udsigt, samtidig med at man falder med 200 km/t. Det er SAA fedt!!! Fuldstaendig ubeskriveligt... Det frie fald varer i 45 sekunder, hvor man bruger de fleste paa at taenke "Fuck, hvor er det det her bare for vildt!"... Herefter blev faldskaermen trukket, i ca. 1600 meters hoejde. "Yieeah - pretty good stuff, ey?" lyder det fra instruktoeren som haenger paa min ryg - kunne ikke rigtigt sige andet end "yes - pretty damn awesome" :)

Noget der ikke var superfedt var at jeg var blevet forkoelet, bl.a. pga. vores utaette vindue lige foran min seng paa vores skodhostel, og det gjorde desvaerre at jeg fik temmeligt voldsomme propper i oererne. Det gjorde paent nas. Men noed nu turen ned i faldskaerm alligevel. Det tager ca. en fem minutters penge hvor man haenger og dingler fra side til side og nyder udsigten. Naar man naermer sig jorden beder instruktoeren en om at hive benene op, og saa lander man ellers lige saa bloedt som var man steget ud af sin bil :)

FEDT!

Efter vores skydive saa vi videoen og fik udleveret den paa DVD. Herefter smuttede de meste af voers gruppe fra bussen, incl. Mark og Signe desvaerre.

Da vi havde faaet armene ned efter jubel over skydivet smuttede vi hjem og tog en lur til langt ud paa eftermiddagen - det hjalp heldigvis paa mine propper i oererne.

Om aftenen skulle vi pakke vores skidt, da vi heldigvis skulle videre den foelgende morgen. Mens Henriette var nede og ringe hjem gik jeg i gang med at pakke mine ting. Her skulle jeg saa have min iPod oplader og lignende ting og sager som laa omme bag sengen... Ved ikke praecist hvad der mere skete, men jeg mistede i hvert fald balancen og proevede jo saa derfor at stoette op af et eller andet... Desvaerre stoettede jeg opad vinduet og der loed et KLIR. Fuck. Lort. Det gjorde jeg bare ikke. Argh.

Naa, men der var jo intet andet for end at gaa ned i receptionen og fortaelle hvad der var sket osv. Vi blev flyttet til et andet rum, og jeg fik flyttet al min og Henriettes bagage. Herefter kom Henriette tilbage, og hun virkede ikke den mindste smule overrasket over at jeg havde smadret et vindue... Hmm :O)

Resten af aftenen, og en del af natten gik med et boevle med telefoner, snakke med idioten i receptionen som var godt sur i skallen, ringe til mit forsikringsselskab med mere. Fik dog ogsaa snakket med de gamle derhjemme naar da jeg omsider fik telefonkortet til at funge, saa det var jo meget rart.

Men ikke lige den mest optimale afslutning paa en dag hvor man havde sit livs fedeste oplevelse...

Maa se om jeg kan laegge videoen op, tror dog det er lidt boevlet eftersom det er en DVD. Men det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har proevet det :-)

Kia Ora!