New Zealand
Nyt hostel. Ny by. Nyt land.
Så er vi ankommet i New Zealand. Forfærdeligt nok skulle vi op kl. 4 i morges for at nå flyet. Vi hoppede på en bus foran vores hostel kl. 5:20, som heldigvis havde plads til os (vi havde ikke fået reserveret). Pyha. I lufthavnen var flyet blevet skubbet til 8:55, og klokken nåede vist at nærme sig ti før vi lettede. Ikke fordi vi har tralvt, men det er satme kedeligt at sidde og vente i en lufthavn. Prøvede dog en massagestol i gaten som snarere tilbød underholdning for omgivelserne end behag for den idiot som spildte 2$ på den :)
Vi fløj med Emmirates, hvis fly har det lækre ICE system (Information, Communication and Entertainment hvis jeg ikke tager meget fejl). Dvs. en skærm foran hvert sæde hvor der fx var over 200 film at vælge imellem - wee! Så The Man og sad og grinede højlydt for mig selv med mit headset. Desuden halvdelen af Edward Scissorhands, må se den anden halvdel på vejen hjem. Lige før man ærgede sig over at flyveturen kun var på 3½ time :) Det fly vi fløj 20 timer med på vej ned til Australien havde kun én film man gad at se, gid det var omvendt...
I Auckland lufthavn viste vi på forhånd at vi skulle finde en bus ved navn Airbus. Denne fandt vi skam også uden de store problemer, og fik hjælp til at købe billet af en New Zealandsk kvinde. Da der så kom en bus som der så vidt jeg kunne se stod Airbus på hoppede vi på, ligesom ca. 20 andre mennesker gjorde. Efter et par stop rundt omkring i lufthavnen spurgte chaufføren hvor vi skulle hen, og jeg forklarede som det var at vi skulle til Basebackpackers Hostel i Auckland. Så smilede han lidt og fortalte at den bus vi var i kun kørte rundt i lufthavnen, mellem de forskellige sektioner. Doh. Dog var vi i alt en ca. ti mennesker der havde lavet den bøf. Kollektiv idioti, hurra. Det kunne Frk. Billetdame egentlig godt have sagt da hun så os stige på den forkerte bus ca. to minutter efter vi havde fortalt hende at vi skulle til Basebackpackers Hostel på Fort Street. Men okay, de fik da lidt at more sig over :)
Kort efter kom den rigtige bus, hvor vi på trods af en del skarpe sving og lettere rådden kørsel fra chaufførens side af konstant sad og faldt i søvn. Det lykkedes dog at komme af på det rette stop, hvorefter vi checkede ind. En af vores roomies er en mægtig skæg Irer som man hurtigt falder i snak med. Heldigvis er her fælles bad- og toilet her, så slipper for bøvlet vi havde i Melbourne hvor der var badeværelse på selve værelset. Dog er rummene betydeligt mindre og man går nærmest og falder over hinanden. Godt at man ikke lider af klaustrofobi (endnu).
Auckland er to timer foran ift. Sydney, så det var aften da vi ankom. Vi biksede hurtigt nogle nudler sammen og skred i seng, mere eller mindre. Vi var begge fuldkommen bombede efter flyveturen og mangel på søvn. Så ikke noget spændende at fortælle om i dag.
Sikke en masse at skrive om en dag som der egentlig ikke er noget at fortælle om. I kan få den korte version i stedet: Vi stod op kl. lort, ventede på et forsinket fly, fløj, checkede ind på vores hostel, spiste, sov.
Ikke så meget at sige om New Zealand eller Auckland indtil videre. Umiddelbart virker Auckland ikke som den mest charmerende by, men det er jo heller ikke byer vi er kommet hertil for at se. Vores rejseselskab (alott.dk) lovede iøvrigt at vi havde gratis net på NZ også, men det viste sig ikke at være tilfældet. Klaphatte. Har dog fundet en netcafé hvor man ikke bliver rippet og flået for at bruge internettet. Men umiddelbart ligner det Australien på mange punkter. De kører også i den forkerte side af vejen, alle skilte, vejafstribninger osv. er fuldstændig magen til og der er Ford Falcons overalt.
So long.
//Rasmus
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home