En mere vellykket dag i Melbourne.

Torsdag var planen som sagt at vi skulle på Queen Victoria Market, se Crown Casino og så endnu engang op til Rialto Towers.

Vi startede dagen med være ca. 100 år om at komme ud ad døren (surprise), til dels fordi vi sov for længe, og til dels pga. det lousy system med at man kun har et badeværelse per 8-personers sovesal. Nå, men vi kom da afsted...

Da vi kom ud i det temmeligt varme vejr stod den på den den sædvanlige rutine med at gå i 7/11 og købe en Full Day Ticket til sporvognen, og derefter hoppe på nr. 16 mod byen. Denne gang skulle vi dog først af et par stop senere end Federation Square, for derefter at skifte sporvogn og gå resten af vejen hen til Queen Victoria Market. Så var vi der omsider - kl. 13:30, en halv time før de lukkede :)

På Queen Victoria Market kan kan købe alt fra bananer til solbriller, ligesom alle andre steder rundt omkring i verden. Masser af boder med uofficielle t-shirts med Kurt Cobain og diverse andre teenageidoler i skodkvalitet. Der var dog også boder hvor aboriginals stod og solgte deres forskellige værker, såsom boomeranger, malerier og didgeridoos. Købte dog ikke noget af det da det ville være lidt tåbeligt at have det liggende og fylde i ryksækken, eftersom der jo er temmeligt længe til vi vender næsen hjemad. Man kunne desuden købe frugt til en trediedel af hvad man skal give for det i supermarkederne hernede. Havde vi dog ikke den store gavn af da vi rejser til New Zealand i morgen og ikke må have frugt, kød eller noget som kan være skyld i at fugleinfluenza/SARS/skoldkopper/whatever spreder sig over grænserne.

Efter besøget på Queen Victoria Market så vi os lidt omkring og fandt vej til en park hvor vi spiste den medbragte frokost. Herefter hoppede vi på en sporvogn uden at have planlagt hvor vi ville stå af :-) Så vi hoppede af på endestationen, ved Federation Square, hvor vi så blev enige om at køre et par stop tilbage igen for at se Crown Casino (wee!).


Crown Casino er et af de mest flashy og fancy steder jeg nogensinde har set. Et er at der udenfor bl.a. er et springvand der er formet som en krone (deres logo) og ildfontæner om aftenen, for ikke at tale om at selve Crown bygningen er en fancy 152 meter høj oval skyskraber. Men indenfor er der glas, blankpoleret messing og chrom overalt, og i forhallen bliver man mødt af et show af bevægelige kinesiske loftlamper, en fire meter høj dragefigur der bevæger sig og spyr røg ud til højre og venstre. Lidt svært at beskrive, men har videofilmet det til når jeg engang får smidt videoen op...

For at komme ind i spillehallerne får man selvfølgelig lov at vise ID, og skal desuden aflevere taske som bliver inspiceret for... ja... bomber? Ved det ikke, men kontrolleres skal man i hvert fald. Vi måtte dog godt tage kameraet med ind, men ikke bruge det? Ved ikke helt om det var sådan det skulle forstås...

Når man kommer ind er der spillemaskiner, rouletteborde og lignende så langt øjet rækker - bogstaveligt talt. Det lyder måske mærkeligt, men det er præcist som man ser det i film. Jeg prøvede lige at liste kameraet frem og nåede at tage to eller tre temmeligt ringe billeder før en gut i jakkesæt kom hen til mig sagde noget ala "Mate, you're not allowed to use that in here. Securicy reasons.". Dette blev sagt med et smil på læben og uden nogle sure miner. Hernede er selv dørmænd flinke (nogle af dem i hvert fald).


Efter at have set os omkring og set en masse folk spille om de helt store dollarsedler gik vi nedenunder til Las Vegas Room hvor der bl.a. er pokerborde. Underetagen var ligesom overetagen kæmpestor, dog med knapt så højt til loftet. Efter at have set os lidt omkring fandt vi pokerafdelingen, hvor der sjovt nok var en enorm mængde pokerborde. Ret underholdende at se folk sidde med hundredevis af 5$ jetoner og skovle til sig. Man gør også store øjne første gang man ser dealerne dele kort ud - samtlige kort bliver knipset hen til modtageren som var det så let som at klø sig i nakken :)

Den anden dag faldt jeg i snak med en hollænder i supermarkedet, som varmt anbefalede en restaurant ved navn Santé i Crown Casino. Noget med en kæmpestor buffét for et rimeligt beløb, så det lød jo interessant, eftersom det ikke er altid man spiser sig stopmæt et "backpacker-budget" :) Jeg havde dog lovet Henriette at hun måtte bestemme næste gang vi skulle ud og spise, eftersom jeg valgte sidste gang og det var en fiasko :O) Så til at starte med gik vi ned til en kinøjser-nudel-pusher, hvor Henriette efter at vi havde ventet et par minutter på at blive henvist til et bord blev utålmodig, hvor efter vi gik tilbage til Santé (yes!). Her fik vi hurtigt et bord, betalte 15,90$ (ca. 73 DKK), hvorefter vi kunne skovle til os som det passede os. Bufféen bød på alt fra roastbeef til kinesisk suppe, så der var nok at vælge imellem. Endte med at spise tre portioner, hvorefter vi kom til desserten, som var inkluderet i prisen. Her var der en masse forskellig slags kage, chokolademoussé, softice, noget mærkeligt blævret stads som så herresjovt ud når man prikkede til det, budding, frugt osv. osv... Tror det blev til to portioner dessert, og vi endte med nærmest at halte ud fra Crown Casino, ude af stand til at kunne trække maven ind :-D Har sandsynligvis spist for en hel del mere end vi kunne have gjort hvis vi havde lavet det selv, hæhæ.

Efter en tur forbi Mr. Secutiry-guy, som skulle have navn, adresse telefonnummer og underskrift for at vi kunne min taske tilbage, gik vi udenfor, hen over Yarra River og mod Rialto Towers, denne gang noget tidligere end 15 minutter før lukketid. Her fik vi, takket være min kammerat Martin som havde informeret mig om at man kunne det, rabat på billetten ved at vise vores Youth Travel Card, så vi kom ind en smule billigere end man normalt betaler. Herefter blev man henvist til en rulletrappe der kørte en ned til elevatoren. Her stod en flink Aussie i jakkesæt og informerede os om at elevatoren i automatic mode førte os op ca. 240 meters højde, omkring 50 etager højere op, på 45 sekunder. Cool nok. Og det gjorde den. Efter 20. etage fik man pludselig propper i ørene, og et øjeblik efter stod man så på Observation Deck og kunne nyde udsigten. Meget typisk for vores besøg i Melbourne hidtil var noget af Observation Deck lukket pga. et privat arrangement, men de smuttede heldigvis efter et kvarters tid.

Udsigten fra Rialto Towers var ret imponerende. Er desuden glad for at vi valgte at se udsigten om aftenen - det superfedt når ca. samtlige bygninger i Melbourne er oplyste. Mørket gør det desværre noget sværere at tage billeder, så de fleste er ikke blevet specielt gode. Nogle af dem blev dog acceptable, bl.a. det til venstre og billedet af Crown Casino længere oppe. Man kan desuden se at fontænerne er ved at tænde i højre side af billedet. Har et hvor der er fuld knald på dem, men det er desværre ikke supergodt.

Observation Deck bestod af et indendørs areal og to udendørs arealer (med tremmer og gitter så evt. suicidale personer ikke fik gode idéer), begge for synet med kikkerter hvor man kunne stå og se halvfulde mennesker dingle rundt på de forskellige gader osv. - alletiders tidsfordriv.

Med i billetprisen var også en 20 minutters biografforestilling om Melbourne. Det var sådan set udemærket, dog var forestillingen plaget af et relativt fesent baggrundsmusiknummer af et eller andet lokalt band. Og så var der et forældrepar fra mellemøsten et sted som ikke fattede at lade være med at sidde og kæfte op under hele forestillingen. Men nok brok - besøget i Rialto Towers var jo ret vellykket! Der var desuden ekstra underholdning i form af en temmelig vissen (til trods for at hun prøvede at skjule det) pige fra det private arrangement som absolut ikke kunne finde elevatoren, eller vejen ud efter Henriette havde guidet hende hen til elevatoren :)

Hermed var det slut på dagen program. Ind i en sporvogn, og hjem til Basebackpackers Hostel i St. Kilda for at pakke alt møjet. Vækkeuret ringer kl. 4 i morgen tidlig da vi skal være i lufthavnen kl. 6:15 - gab...

Over and out.

//Rasmus