Gympie

21-23. maj 2006

Jeps, efter at have tosset rundt i sandet med 4WD'en i et par timer kørte vi mod byen Gympie. Her krævede det en hel del u-vendinger, spørgen om vej etc. for at finde vores campingplads. De lokale som vi spurgte om vej sagde også alle at Gympie var en labyrint at finde rundt i. Men vi endte da med at finde det.

Vi lavede ikke noget videre spændende i Gympie - det var sådan set bare et stop på vejen mod Goomeri hvor vi skal på farm training. Mandag brugte vi på at drøne rundt og kigge i butikker, hvor jeg bl.a. fik fandt bogen Sleepers af Lorenzo Carcatella, en bog jeg længe gerne har villet læse. Købte denne og Dolores Claiborne af Stephen King for ingen penge i en genbrugsbiks - god backpacker-sparestil. Desuden fik vi omregistreret bilen! Så nu har vi desværre ikke vores halvsjofle PEC-512 nummerplade fra New South Wales længere, men 276-JMM fra Queensland - Sunshine State 8-) Så nu er der betalt registrering på bilen de næste 12 måneder - det kostede ca. $650 for 12 måneder - dvs. ca. 2700 kr for forsikring, afgifter og ALT. Hernede betaler man nemlig det hele samlet, til en brøkdel af hvad det koster derhjemme i bil-fjendtlige Danmark :-) Nu hvor bilen er på QLD plader skal den heller ikke synes/checkes igen næste gang registreringen udløber - den skal blot betales, hvilket kan gøres over nettet, telefon eller hvad der nu passer en, så selvom den nye ejer er i West Australia eller har fået transporteret bilen til Nordpolen kan han/hun fornye rego'en. Dejligt nemt, og et plus når vi skal sælge bilen.

Selvom Gympie er en kedelig by har jeg alligevel lidt godter i posen i form af billeder! I Gympie er der, ligesom alle andre steder her på kysten, fyldt med Lorikeets, de farverige fugle som flyver rundt og støjer. Fik dog chancen for at se dem på tættere hold i Gympie, da vores nabo havde et fuglebad stående ude foran. Så vi havde jo mulighed for at fodre dem osv. - og efter et stykke tids sidden helt stille uden pludselige bevægelser lykkedes det mig at håndfodre dem - og senere at få en 6-7 af til at sidde på min hånd og mit ben :o) Herrecool. Min kameradame præsterede endda at filme det!

Der var et åbent areal på den anden side af hegnet, så var selvfølgelig også ude og lege med min bommerang :O) Efter det begyndte at gå rimeligt godt med at gribe den prøvede jeg at give den en hel del mere gas med at kaste den, hvilket gik fint nok. Den fløj rundt i en stor cirkel som den skulle og var sådan set på vej tilbage... da der pludselig var et stort grantræ i vejen. Der satte den sig fast et eller andet sted, og var ikke til at få øje på eller få ned igen. Øv. Prøvede at klatre op i træet, men eftersom den første gren jeg greb fat i var pilrådden knækkede så snart jeg rørte den var det nok nemmere og sikrere bare at købe en ny ved lejlighed :-)

Great Sandy National Park

21. maj 2006

Da vi forlod Australia Zoo kørte vi videre nordpå mod byen Noosa. Da vi havde været på vejen i en halv times tid var vi ved at tabe næse og mund da radioen pludselig talte dansk! Viste sig at SBS åbenbart har en dansk radioservice hernede, med fem minutters danske nyheder i ny og næ. Cool nok. Men vi blev godt nok temmelig overraskede da vi pludselig fangede en radiostation hvor de talte dansk :o) Da vi kom til Noosa ledte vi ihærdigt efter en campingplads som vi havde fundet i et katalog vi har, og fandt omsider også ud af hvor den lå efter at have spurgt om vej. Det viste sig så bare at vi skulle tage en færge for at komme over den flod som campingpladsen åbenbart lå på den anden side af. Ikke lige noget vi havde forudset, men fint nok da færgen kun kostede $5. Hvad vi ikke var klar over var at vi rent faktisk dermed kom ind i Great Sandy National Park, nationalparken hvor bl.a. Rainbow Beach, Freshwater (meget populært fiskeområde) og Fraser Island (verdens største sandø) ligger! Men det var jo cool nok. Da vi havde parkeret bilen kunne vi høre at vi ikke var helt alene - der var nemlig en possom som gik rundt og snusede. Men det var egentlig helt fedt at vi var kommet hertil - for det betød at vi kunne drøne en tur på stranden med 4WD'en! Wee. Vi fik et skema over hvornår det var lav- og højvande, og kunne udfra det se at vi skulle køre ved en nitiden næste morgen.

... så det gjorde vi. Efter at have fået os lidt af en gloer da der pludselig var en flok kameler overfor os da vi kørte ud fra pladsen, drønede vi videre ned mod vandet. Efter et par kilometers penge var det slut med normal vej. På med med firehjulstrækket, og ud på Cooloola Beach, som viste sig at være noget mindre mennesketom og mere trafikeret end den strand vi kørte på i Bundjalung NP. Efter en 10-15 kilometers kørsel langs med stranden var der pludselig en spøjs sten ude foran bilen... Hmm? Og efter vi havde passeret den kunne vi tydeligt se at det ikke var nogen sten, men en ordentlig mofo skildpadde! Troede først at den var ved at lægge æg i sandet eller sådan noget, men det viste sig hurtigt at den var temmelig død. Men død eller ej, det er fascinerende at man bare lige kan"falde" over sådan en når man kører en tur på stranden!

Efter at have tilbagelagt nogle flere kilometer igennem sandet nåede vi til en af de ting vi skulle se - Cherry Venture skibsvraget! Et vrag af et skib som gik på grund engang i starten af 1900 tallet, senere blev opkøbt af (så vidt jeg husker) en japaner som ville bjerge skibet og få det ud og sejle igen. Dette lykkedes ham imidlertid ikke, og skibets skæbne er endnu uvis.

30-40 km efter "tilkørslen" til stranden kom vi til en "afkørsel" som førte os hen på en anden strand, som straks var noget mere befolket. Her skulle vi til at skynde os lidt, eftersom tidevandet var på vej op igen! Og hvis vi ventede meget længere ville vi ikke kunne nå det i tide til at kunne komme uden om den klippe som blokerede vejen op til Rainbow Beach. Vi nåede det lige på et hårende hænge - dvs. sandet var allerede lidt oversvømmet da vi kørte udenom klippen, så der stod vand opad siderne på bilen :-)

Men vi nåede det trods alt. Og Rainbow Beach var skam også et særpræget syn med det farvede sand. Da vi omsider fik asfaltbelægning under hjulene igen tog vi et kig på kortet og opdagedede at vi havde kørt noget der ligner en 70 km nordpå mens vi havde lallet rundt på stranden, og at det ikke ligefrem kunne betale sig at køre tilbage til Noosa. Så efter at have fået smidt bilen i en vaskehal, så alt saltvandet blev skyllet af, givet den en tur med en højtryksspuler og til og med støvsuget kabinen (!) kørte vi i stedet mod byen Gympie som bliver vores sidste stop inden skal begynde på vores farm training.

Great Sandy National Park, eller Cooloola NP, som den del af den vi så i dag hed, var bestemt en temmelig fed oplevelse! Det gav i den grad blod på tanden efter Fraser Island, som vi desværre først skal til når vi er færdige med at arbejde - især fordi man kunne se Fraser Island fra Rainbow Beach. Men så er der da noget at se frem til :O)

Australia Zoo

20. maj 2006

I dag var en ret grineren dag. I dag var vi nemlig i Australia Zoo, den verdens berømte galning Stewe Irwins zoologiske have. Når man ankommer til stedet, har parkeret sin bil og går hen imod indgangen bliver man budt pænt velkommen af en dromedar. Og når dagen starter med at man møder en dromedar kan det jo aldrig gå helt galt...¿

Vi ankom lige i rette tid til at se det store show, et kombineret slange/tiger/fugle/krokodille-show. Min favorit blandt disse var uden tvivl tigershowet, hvor de legede med kræene som var det små kattekillinger. De havde skam også et kradsetræ. Synes tigeren er et enormt fascinerende dyr... Håber at jeg er heldig at se en i Asien når jeg engang når dertil, hvis da ikke alle de røvhuller der render og skyder dem har udslettet dem inden da. Slangeshowet var ret tamt, det eneste de gjorde var at lave et par platte jokes, mens man kunne glo på bæsterne. Der var dog et par lækre eksemplarer iblandt. Fugleshowet var faktisk mægtigt godt. Det er imponerende hvad man kan lære sådan et lille bevinget dyr med en hjerne på størrelse med en valnød at gøre. De lystrede på lyde, håndsignaler og lignende - og fløj LIGE over hovedet på en. Krodilleshowet... Det var underholdende, og det var primært underholdende fordi krokodillen ret ofte gik efter den person der fodrede dem fremfor at gå efter det stykke kylling det var meningen de skulle tage. Nok ikke verdens flinkeste dyr.

Der var mange ting i Australia Zoo der gjorde parken lidt bedre end de 117 andre wildlife parker der er rundt omkring. Man kunne selvfølgelig fodre kænguruer som man kan i de fleste wildlife parker hernede, men man kunne også fodre elefanter, hvilket var pænt skægt! Desuden havde de et kæmpe koalabur hvor man kunne gå rundt blandt dem og give dem et klap. Og så havde de et par unikke ting - fx Harriet, deres 176 år gamle skildpadde.

I parken var der også rundt omkring nogle dyr som egentlig var vilde dyr som bare opholdte sig i parken, sikkert fordi det er nemt at skaffe føde der. Primært Water Dragons, som vi efterhånden har set en milliard af (det var også sådan en fætter der kom svømmende hen mod mig da jeg badede i en flod i Blue Mountains). Men pludselig var der en slange på en 90 centimeters penge foran mig på gangbroen hvor vi gik - og jeg er temmelig sikker på at den ikke hørte hjemme der, hverken på gangbroen eller i den emufold vi gik igennem :o)

Vil stoppe snakkeriet her - se billederne i galleriet i stedet. Der skulle meget gerne snart komme tekst til billederne også - når kommentarsystemet er klar.

Det er selvfølgelig altid meget federe at se dyrene in the wild, men hvis man alligevel er i området vil jeg bestemt anbefale at tage en smut forbi Australia Zoo! Henriette og jeg var også enige om at stedet ikke var så Steve Irwin-hypet som man måske kunne have frygtet. Desuden virker de ansatte på stedet virkelig som om at det er noget de lever og brænder for, og de ved hvad de snakker om. Så det' ik' så ring' endda.

Crikey!

Brisbane

16-19. maj 2006

Tirsdag den 16. om morgenen løsrev vi os omsider fra forlystelsesparkerne i Surfers Paradise/Oxenford og drønede videre nordpå - mod Brisbane, Queenslands (den nordøstlige stat) hovedstad. Dette var kun noget der ligner en times kørsel, så det var jo til at overse. På trods af det fik vi ikke den mest optimale start i Brisbane, hvorfor kommer senere. Nå, men jeg kæmpede bilen videre igennem bytrafikken og vi fik smidt bilen i en parkeringskælder. Herefter gik vi op til turistinformationen for at finde ud af hvor om der var nogle steder vi kunne campere og lignende, så og lidt omkring og spiste noget frokost. Da vi kom tilbage til den bygning som vi havde parkeret under havde vi lidt problemer med at finde bilen igen, men det lykkedes til sidst. Vi fik dog ikke lov at komme ud af parkeringskælderen før vi havde betalt SYTTEN AUSTRALSKE DOLLARS (ca. 76 kr) for at parkere i to timer og 44 minutter - uark! Så kan man tale om at føle sig flået. Da vi var kommet ud af parkeringskælderen og kørt lidt videre holdte vi for rødt ved siden af en svingbane hvor to Premier busser ventede på at kunne dreje. Da den første drejede lagde jeg mærke til at bagenden svingede ordentligt langt ud, da den kom MEGET tæt på fronten af Landcruiseren, hvorefter jeg tænkte noget ala "f*ck, den næste bus holder længere over mod os, den kan da på ingen måde undgå at ramme os". Og ganske rigtigt - KLONK, og mit sidespejl pegede pludselig i den helt forkerte retning. Det var dog gudskelov ikke baldret, og det var heldigvis det eneste bussen ramte. Blev temmeligt arrig og havde lyst til at køre efter bussen og fortælle buschaufføren at han skulle tage at holde lidt øje hvor han svinger med røven, men Henriette overbeviste mig om at jeg nok næppe ville få noget ud af det - hvilket hun jo nok havde ret i. Mit held, eller mangel på samme, bag rattet fortsatte da vi satte kurs mod forstaden Newmarket hvor vores campingplads lå. I en rundkørsel præsterede en lastbilchauffør at overse vores bil og havde nær torpederet os. Men okay, sådan en 2300 kg firehjulstrækker er også svær at få øje på. Omsider ankom vi heldigvis til campingpladsen hvor vi havde besluttet os for at tage den med ro resten af dagen. Henriette havde det dårligt, og jeg havde ikke ligefrem skidemeget lyst til at køre nogle steder efter at have været lige ved at få smadret bilen to gange på samme dag. Så vi var begge fastsat på at vente til dagen efter med at udforske Brisbane.

Næste morgen gik vi ud fra at det nok var smartere at tage det offentlige ind til byen, fremfor at betale en milliard for at parkere igen. Det kostede kun $5 for en heldagsbillet i de to zoner vi skulle bruge, hvilket jo er temmeligt billigt. Især når dette også giver en adgang til færgerne der sejler på floden igennem byen. Vejret var dog temmeligt skidt, så vi droppede at benytte os af bådene, og gik i stedet og så os lidt omkring i Brisbane. Virkede umiddelbart som en meget lækker by - en storby, men stadigvæk med en ret afslappet atmosfære - lidt ala Melbourne. Så det meste af dagen gik med at glo i butikker, besøge Backpackersworld for at få svar på nogle spørgsmål og bruge internettet, og desuden en tur på en netcafé da vi stadig havde et par ærinder på nettet da vores tid var udløbet i Backpackersworld. Vi var desuden en tur forbi Queensland Transport centre fordi vi skal have bilen omregistreret så den får Queensland plader fremfor de nuværende New South Wales plader.

3. dag var vi straks mere heldige med vejret! Om morgenen afleverede vi bilen hos en mekaniker som skulle checke bilen igennem for os så vi kunne få et roadworthy certificate (kaldet pink slip i NSW, svarende til synshaller derhjemme, her foregår det bare hos en mekaniker). Herefter hoppede vi på bussen og drønede ind mod byen. Efter endnu et smut forbi motorkontoret gik vi ned til floden og gik ombord på CityCat færgen. Selvom bådene bare er en del af de offentlige transportmidler, så er det faktisk en enormt lækker tur. Man kan sidde og nyde vejret og se udover vandet og byen. Meget lækkert, især når man tænker på at det blot er en del af det offentlige transportmiddel som koster under det halve af HT/DSB derhjemme. Efter vores vellykkede færgetur tog var vi en tur forbi Subway og for at fråde noget foder - yummi. Herefter kom vi til at tænke på at det var den 18. maj - dagen hvor The Davinci Code fik premiere! Så vi prøvede lykken og gik forbi Hoyts (stor biografkæde hernede) for at se om det var muligt at få billetter, på trods af at vi kom et par timer inden forestillingen startede, på premieredagen. Det var utroligt nok intet problem overhovedet, og vi fik endda biletterne til syv eller otte dollar stykket fordi Henriette havde en voucher fra vores møgdyre parkering den anden dag. Så vi fik da i det mindste lidt ud af at blive flået :-)

Da vi kom tilbage til Newmarket, forstaden hvor vi boede, og fandt vores mekaniker som checkede bilen fik vi at vide at der var nogle ting der skulle fikses før at den kunne gå igennem syn. Arrrgh. Det var dog nogle forholdsvist overkommelige ting - en manglende bolt i kængurugitteret, bremseslangerne skulle skiftes da de var ved at blive møre og så virkede bakkelyset ikke. Men stadig: Gnu! Så vi skulle komme igen dagen efter hvis vi ville have ham til at fikse det. Nå, men i det mindste glædede vi os begge til at vi skulle tilbage til byen og se The Davinci Code! Så efter et hurtigt smut forbi vores campingplads drønede stillede vi os ud ved busstoppet og ventede på 345'eren samlede os op. Og til vores held bruger er der generelt ikke nummerede pladser i biograferne hernede, så vi stilte os blot i kø i god tid og endte endda med at få temmeligt gode pladser! Kanon. Hvad der så ikke var ret kanon var filmen! Puh. Det er altid svært at lave en film der lever op til en så formidabel bog som Davincimysteriet, men det kunne de s*tme godt have gjort bedre. Der er har prioriteret de helt forkerte ting fra bogen, så filmen er på mange måder ret tynd. En "hellige gral/mystisk skat" film som så mange andre (fx Tomb Raider, som min ven Daniel nævnte, de to film minder faktisk ret mange fællestræk). Men æv - The Davinci Code er nok en af årets mest skuffende film. Men det er samtidig nok sådan en film man bare skal se ligemeget hvad, for at få stillet sin nysgerrighed...

Fredag stod vi forfærdeligt tideligt op da vi havde lovet mekanikeren at aflevere bilen hos ham da han åbnede kl. 7:30. Reel som han var (jeps, de findes, reelle mekanikere!) lod han mig låne en skruetrækker så jeg kunne checke om det defekte bakkelys evt. blot skyldtes at pærene var sprunget. Dette gjorde det desværre ikke - øv. Så vi smuttede ind til byen igen for at fordrive tiden der mens bilen blev fikset. Her blev jeg bl.a. klippet (!!!), hvilket jeg i den grad trængte til. Kostede $22 for klipning, hårvask og hovedbundsmassage (fancy), selvom det var i en yderst flash og trendy frisørsalon - de priser kunne de danske frisører godt lære lidt af. Herefter var vi en tur forbi Backpackersworld hvor damen bag desken mere eller mindre snakkede ørene af os i det mest monotone og døsende toneleje jeg længe har hørt - zzzz. Men vi fik undersøgt lidt muligheder for at transportere os selv rundt i Australien uden bilen. Vi har nemlig i sinde at sælge den oppe nordpå, og så tage vestkysten osv. med bus eller lignende, plus evt. en indenrigsflyvning eller to. Det bliver alt for besværligt og DYRT i brændstof at køre hele vejen rundt selv med den tørstige tank vi har :-) Men vi fik et par gode tilbud og et par temmeligt dårlige, så vi har da i hvert fald nogle idéer om hvad det koster nu.

Da vi omsider slap ud fra Backpackersworld hoppede vi endnu engang på færgen, cruisede lidt rundt og stod af på modsatte side af floden. Her gik vi igennem en japansk have, som er der for at markere venskabet mellem Australien og Japan, som beskrevet på denne sten. Som I kan se på billede til højre var der en nogle ordentlig store bambus! Da vi kom igennem haven gik vi videre op imod Queensland Museum/Queensland Cultural Centre, et museum vi havde besluttet os for at kigge forbi. Her var en masse interessant at se på. Det første man stødte på i forhallen var en samling af millioner af år gamle dinosauerknogler, forstenede skilpaddekranier og andet godt. Mest iøjenfaldende var dog rekonstruktionen af det kæmpe dinosauerskellet som dominerede forhallen. Hvis man brugte en hel dag her ville man blive en del klogere på den australske natur og kultur - der var fx udstillet alle de edderkopper man kan møde rundt omkring i landet. Man kunne se forskellen på alle de forskellige kænguruarter, billearter, skildpaddearter, vandrene pinde-arter, you name it. Der var også en sektion om egypten, en med modeller af diverse tigre, løver, bjørne, elge og andre store dyr etc. - så der var lidt for en hver smag. Vi fik hurtigt brugt et par timer på museet.

Det var ved at blive sent på eftermiddagen, og vi vendte snuden hjemad så vi kunne hente bilen. Da vi kom derud så der dog temmelig lukket ud, dog nåede vi at fange en af de ansatte lige inden han skulle til at låse og køre hjem. Ham der fiksede vores bil havde åbenbart misforstået os, og havde ingen idé om at vi skulle bruge bilen om natten til at sove i, så den var låst inde på deres værksted, og ikke køreklar endnu.... Argh. For at gøre en lang historie kort, så blev gutten ringet op igen, han råbte højlydt af mig i telefonen da han bad om at tale med mig og endte med at smække røret på. Lidt efter ringede han igen og sagde at han var på vej tilbage. Så efter en 20 minutters tid kom han tilbage, gjorde bilen færdig på et kvarters tid, hvorefter den var "bestået" og klar til at få nye plader på!

Så vi forlod Brisbane ved syvtiden om aftenen og kørte videre nordpå. Vi kørte til den campingplads vi kunne finde som lå nærmest Australia Zoo, Stewe Irwins ret populære zoologiske have, som vi skal besøge i morgen. Denne fandt vi i en eller anden lille by som lå ved Glass House Mountains. Så I morgen står den på krokodilleshow og andet godt! Crikey!

Flere forlystelsesparker!

Efter vores tre slapperdage flyttede vi fra Southport ud til Oxenford, byen hvor Movie World og Wet 'n' Wild, den tredie forlystelsespark vi havde turpas til, lå. Så har vi nemlig Movie World og Wet 'n' Wild indenfor gåafstand, fremfor at vi skal køre en god halv times tid hver vej. Den første dag herude tog vi i Movie World igen. Her fik vi endnu en gang vind i håret til den store guldmedalje efter et par ture i Superman Escape :O) Den bliver man aldrig træt af. Vi blev også endnu engang temmeligt våde efter en tur i Wild Wild West(h) vandrutchebanen. Andre gentagelser var paraden, Police Academy show og alt det vi nu havde lyst til at prøve en gang til. Tror at det eneste nye vi så/prøvede, udover Looney Tunes' svar på "Baljerne" i Tivoli, var et Looney Tunes show, et musikshow med diverse 80'er hits og lignende, udført af Bugs Bunny og gutterne - et nogenlunde show, men det levede ikke ligefrem op til standarden i resten af parken. Men udover det var det en kanon tur i Movie World for anden gang. Havde lidt på fornemmelsen at vi måske ville havne der en gang til senere på ugen :O)

Vores campingplads havde et stort areal hvor der ikke var andet end græs = plads til at lege med boomerang! Woohoo :O) Efter en omkring 50 forgæves forsøg lykkedes det mig at gribe den med armene. Det er ikke så superlet som det ser ud. Dette fandt Henriette også ud af da hun i et af sine første forsøg fik den til at flyve hen i nogle træer, hvorefter den var temmeligt borte. Vi ledte efter den i en halv times tid eller sådan noget, og gav derefter op. Jeg fandt den dog igen næste morgen, så jeg legede videre :O) Denne dag var vi på vej i Wet 'n' Wild, det store vandland, og havde derfor badetøjet på. Dette viste sig at være en fordel, for i et af mine knapt så heldige kast fløj bommerangen hen over skallen på mig, slog et stort sving og røg med et plask i åen som løb langs med campingpladsen - arrrgh. Stod lidt og overvejede om jeg gad at svømme efter et stykke træ til seks dollar, da der kom to mænd og en dreng sejlende i en lille jolle. De sejlede LIGE mod min boomerang, og spurgte derfor pænt om de gad at samle den op og kyle den tilbage. Dette gad idioten som styrede båden dog ikke - tak for lort. Efter at have gået og bandet og undret mig over hvad fanden der foregår i hovedet på sådan nogle egoistiske idioter besluttede jeg mig for at jeg ikke kunne undvære mit legetøj, og ikke gad at køre tilbage til Surfers Paradise for at købe en ny, så jeg hoppede i det noget af det klammeste vand jeg har prøvet at svømme i - men jeg fik min boomerang tilbage :O) Så efter jeg havde taget en tur under bruseren hoppede vi ind i bilen og drønede mod Wet 'n' Wild.

Jeg har desværre ingen billeder fra Wet 'n' Wild, men det var bestemt et besøg værd, omend det ikke kom op på siden af Movie World eller Sea World. Nogle af vandrutchebanerne var bedre end de andre, en af dem var simpelthen toppen af poppen :O) Terror Canyon hed den. Her sad man i en topersoners badering som drønede ned igennem en mørk tunnel med et væld af lys- og lydeffekter, skarpe sving og hvad dertil hører. Svært at beskrive, men selv ældre ægtepar morede sig lige så godt som de børn der tog turen. Så det var ikke så tosset :O) Derudover bød parken på boblebad, bassin med bølger og selvfølglig et utal af vandrutchebaner. Vejret var heldigvis i top, så vi havde ganske vellykket dag. Den sluttede dog ikke i Wet 'n' Wild - de sidste par timer af eftermiddagen brugte vi nemlig på at tage i Movie World igen, hvor vi brugte det meste af tiden i Superman Escape. Sagde jo at man ikke kunne få nok :O)

De sidste dage i Surfers

Efter vores fænomenale dag i Movie World med Martin, Søren og Michael tog vi os en slapperdag, eller i hvert fald en dag hvor vi ikke tog i forlystelsesparker eller ud og så noget. Rent faktisk tog vi tre af slagsen :O) Disse dage blev bl.a. brugt på at færdiggøre en konfirmationvideo til Henriettes lillesøster Anne-Mette. Denne har vi brugt en del tid på og filmet rundt omkring, jeg har bare ikke kunne skrive om det før nu da det jo skulle være en overraskelse :O) Det blev ret vellykket, så det var vi begge ret godt tilfredse med. Og jeg morede mig meget godt med at lave den lille "kortfilm"...

Ellers har vi fordrevet tiden med fx at lave pandekager og se film. Vi lavede en lille "hjemmebiograf" ud af bilen og min bærbare ved at folde madrassen i bilen op og lignende, og det endte med at vi faktisk kunne sidde og spise pandekager og se film under nogenlunde forhold - ærger mig over at jeg ikke fik taget et billede af det :o) Den ene af dagene kørte vi også ud til Sea World igen da vi ville prøve den rutchebane som vi gik glip af sidst pga. den var lukket, men dens genåbning var af en eller anden irriterende grund blevet udsat, så den var stadig lukket. Så der gik vi igen efter fem minutter. Udover det har vi tøffet lidt rundt i Surfers Paradise, kigget i butikker og sådan noget. Jeg har brugt den vilde sum af $6 på en boomerang - herregodt legetøj :O)