De sidste dage i Surfers
Efter vores fænomenale dag i Movie World med Martin, Søren og Michael tog vi os en slapperdag, eller i hvert fald en dag hvor vi ikke tog i forlystelsesparker eller ud og så noget. Rent faktisk tog vi tre af slagsen :O) Disse dage blev bl.a. brugt på at færdiggøre en konfirmationvideo til Henriettes lillesøster Anne-Mette. Denne har vi brugt en del tid på og filmet rundt omkring, jeg har bare ikke kunne skrive om det før nu da det jo skulle være en overraskelse :O) Det blev ret vellykket, så det var vi begge ret godt tilfredse med. Og jeg morede mig meget godt med at lave den lille "kortfilm"...
Ellers har vi fordrevet tiden med fx at lave pandekager og se film. Vi lavede en lille "hjemmebiograf" ud af bilen og min bærbare ved at folde madrassen i bilen op og lignende, og det endte med at vi faktisk kunne sidde og spise pandekager og se film under nogenlunde forhold - ærger mig over at jeg ikke fik taget et billede af det :o) Den ene af dagene kørte vi også ud til Sea World igen da vi ville prøve den rutchebane som vi gik glip af sidst pga. den var lukket, men dens genåbning var af en eller anden irriterende grund blevet udsat, så den var stadig lukket. Så der gik vi igen efter fem minutter. Udover det har vi tøffet lidt rundt i Surfers Paradise, kigget i butikker og sådan noget. Jeg har brugt den vilde sum af $6 på en boomerang - herregodt legetøj :O)
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home