Wednesday, June 21, 2006

Pause fra forlystelsesparkerne


Efter to dage i Sea World havde vi os en dag uden den vilde planlægning. Vi stod op ved halvni-tiden og tog den stille og roligt. Ved en elvetiden kørte vi ind til byen for at gå på nettet - der er nemlig et åbent accesspoint (trådløst internet) nede ved stranden = gratis net med den bærbare :O) Vi havde nemlig en del ærinder på nettet, bl.a. at skrive en mail til VizitOz, den organisation vi skal på farm-kursus hos og som efterfølgende skal rekrutere os til et job på en farm et eller andet sted i Aussie. Det glæder jeg mig iøvrigt til.


Efter at have siddet et par timer på bænken nede ved stranden løb den bærbare tør for strøm, og vi havde nået hvad vi skulle på nettet. Det ægtepar vi faldt i snak med på en parkeringsplads da vi var på vej til Sea World i forgårs havde anbefalet os et sted lidt ude for byen hvor vi formentlig ville kunne campere gratis - så det besluttede vi os for at prøve at finde. Problemet var bare at vi ikke havde noget detaljeret kort med alle småveje osv. - og iøvrigt heller ikke skrevet af det de sagde ned. Men vi kørte derudaf, og da vi var en smule lost på et tidspunkt besluttede vi os i stedet for at køre hen til en nationalpark i nærheden - i er der nemlig ofte campingarealer, ala det vi boede på nær Nimbin den anden dag. For at komme mod nationalparken skulle vi opad en ufattelig lang og stejl bjergvej - der kom 'Cruiseren på prøve, og vi fik for alvor at se at en ældre dieselbil på to tons altså ikke ligefrem er nogen ræserbil. Det gik altså lige lovligt langsomt med at komme opad den bakke - men op kom vi da :-) Ved toppen kom vi til et turistinformations... kort! Vi troede at vi var på vej imod et informationscenter, men der blev vi altså snydt. Men kortet viste os da hvor nationalparkene lå, så vi trillede videre og var efter lidt tid ved den første. Den var dog temmelig lille, og ikke ligefrem noget sted at campere. Ind i bilen igen og videre - pludselig dukkede informationscentret op, dog var det lukket. Men et kort fortalte os at nationalparkerne ikke ligefrem havde været køreturen derop værd, og at der ikke var håb for at komme derind - i hvert fald ikke med bilen. Så vi drønede tilbage og prøvede at finde det sted de to australiere havde anbefalet os. Dette lykkedes vistnok, men vi var begge enige om at det ikke lige var stedet vi ville campere natten over. Desuden skal vi i morgen ind og hente min ven Martin og hans to fætre inde i byen (Surfers Paradise) så vi kan komme i Warner Brothers Movie World, så vi besluttede os for at køre tilbage til Grahams campingplads og tage en nat mere. Det er iøvrigt her jeg sidder og skriver nu, udenfor i det udmærkede vejr.


Eneste vi rent praktisk fik ud af den tur vi tog i dag var at vi fik købt ind - dog fik vi da set en del flot udsigt, som vi som regel gør når vi kører på de snoede bjergveje. Den tid vi kørte rundt svarer nok til den tid det ville tage at køre fra København til Århus - men det var nu ikke så slemt, man har vænnet sig til at man får tilbagelagt en del km hernede når man skal fra A til B :-) Og det var meget rart at komme lidt ud fra byen.


Men i morgen skal vi som sagt mødes med Martin og hans fætre! Det bliver fandme fedt - vi skal hente dem i morgen inde i byen kl. 10:30 når de ankommer med Greyhound bussen, hvorefter vi drøner direkte ud i Warner Brothers Movie World og slår os løs i alle forlystelserne :O)


Weeeee!

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home