Nimbin 'n' Nightcap National Park

Det var (desværre) blevet tid til at forlade Byron Bay. Næste sted vi skulle ud og se var byen Nimbin - en "fristad" hvor man kan købe fjolletobak og alle former for bong, piber og lignende - lidt ala Christiania derhjemme før Fjoghs snæversynede regering lukkede pusherstreet. Anyway, vi havde sat os for at vi skulle et smut forbi og se, da det er et meget omtalt sted blandt backpackere (sjovt nok :O)), hvor folk kører fra og til i pendulfart fra Byron Bay med bussen The Happy Coach. Desuden var det nu så heldigt at vi var i Byron i starten af maj, lige der hvor den årlige Mardi Grass festival startede - hvor hippierne, Nimbins indbyggere, fejrer jubilæet for deres oprør tilbage i 1973.

Vi forlod Byron ved 10-tiden og kørte derudaf. Inden Nimbin ville vi stoppe i byen Lismore, hvor vi havde nogle ærinder i Coles og Big W. På vejen holdte vi dog et morgenmadsstop på en rasteplads. Da jeg efter morgenmaden lige ville bøste tænder gik jeg hen til en vandhane hvor der godt nok stod Water not suitable for drinking - men tænkte at det nok var rent nok til lige et skylle en tandbøste. Jeg tog dog fejl. Så snart tandbøsten ramte min mund føltes det som om jeg havde drukket et glas kemikalier - MEGA klamt. Var lige på grænsen til at brække mig. Da jeg kom hen til bilen og min toilettaske igen gik det så op for mig at det ikke lige var vandet den var gal med... :-) Jeg havde i min koger taget en creme jeg har mod bumser og andet skidt og brugt DEN som tandpasta i stedet for den Colgate tube som egentlig overhovedet ikke ligner den jeg kom til at tage - så tror jeg da fanden at det smagte af kemikalier :-D - D'OH! Men ret grinagtigt var det dog... Dog knapt så fedt at min mave og mit hoved havde det lidt spøjst de næste par timer, hehe.

Nå, men efter at have været butikscentret i Lismore, bl.a. for at aflevere min telefon til reparation (samtidig med at min anden telefon er til rep. hjemme i DK), kørte vi videre mod Nimbin. Da vi nåede dertil var det lige før at vi overså byen - Nimbin viste sig at være en seriøst lille flække. Nå, men vi fik parkeret bilen og gik derefter lidt rundt og gluggede. Noget af det første jeg lagde mærke til var en hel del politifolk pga. Mardi Grass festivalen. Vi gik en tur nedad gaden og kiggede i et par butikker, som alle solgte diverse urter, naturmedicin, krystaller og diverse andre syrede ting :O) Var også et smut inde i Hemp Embassy, dem der bl.a. står for Mardi Grass festivalen, og desuden har en butik med piber osv. i alle former og farver - en butik som iøvrigt konstant stinker pga. hovederne derinde konstant brænder røgelse af. "Ambassaden" havde også en coffeeshop ved siden af deres butik. Her stak vi lige hovedet ind, men smuttede hurtigt igen da det var et temmeligt småt og nasty sted - ikke som coffeeshops i Holland hvor det nærmest er trendy caféer og lignende. Ikke liiiige så voldsomt imponerende - ikke bare coffeeshoppen, men Nimbin generelt - det var godt nok ret overvurderet. Vi fandt iøvrigt ud af at Mardi Grass festivalen først startede dagen efter, og ikke om torsdagen som vi ellers havde hørt og læst.

Anyway, vi besluttede os for at vi ville trille ud af byen og komme tilbage dagen efter for at se om Mardi Grass var noget der var værd at blive at se på. For at få lidt variation, og for at spare lidt penge, valgte vi at køre ind i Nightcap National Park, som lå i nærheden, og campere natten over. Vi fik at vide at det var en temmlig bumlet og ujævn vej ind til området hvor man måtte campere, men det var jo ikke det store problem med vores 4x4. Da vi kørte i den retning som kortet viste var vejen da også forholdsvis ujævn og ret smal, og det lignede ikke ligefrem det mest befærdede område vi var kørt ind i. Pludselig sluttede vejen dog, og en dame kom hen og fortalte os at vi var på privat område da vi troede at vi havde fundet vores campingplads :-) Viste sig at vi havde fanget en vej som kun var til til dem der boede i de 5-10 husstande vi passerede på de 10-15 km vi nåede at køre. Men på trods det var den forkerte, var det dog stadig en ret interessant vej. Jeg måte desuden jokke på bremsen på et tidspunkt da der pludselig var en kænguru som ville krydse vejen :-) Første gang vi har prøvet det. Efter at have gættet os lidt frem, eftersom de få skilte der var ikke ligefrem var til hjælp, kom vi omsider på rette vej. Viste sig at vi, selvom vores mål lå max. 10 km vest for os i fugleflugslinje, måtte køre et godt stykke sydpå for at køre nordpå igen, en tur på en 40-50 km i alt. Doh.

Men vi fandt som sagt den rigtige vej, og efterhånden som vi kom nærmere blev vejen mere og mere bumlet. Vi nåede et skilt hvor der stod at der var 18 km dirt road endnu, så efter at have straffet støddæmperne i en 30-40 minutter nåede vi omsider campingområdet. Det viste sig at være noget mere simpelt end vi havde regnet med, da det kun var et picnic-areal og en parkeringsplads, men det gjorde nu ikke det store, for så kunne vi for en gangs skyld campere helt gratis! Woohoo. Vi var skam heller ikke de eneste der havde fundet på at køre derud - henne ved bålpladsen sad der nemlig et østrigsk par og en australsk gut som vi hurtigt faldt i snak med. Vi fik lavet mad på grillen (der er grill til fri afbenyttelse ret mange steder rundt omkring i parker, ved strande og lignende - mega lækkert), og sad ellers resten af aftenen og snakkede med de tre andre i bedste lejrbålsstil :O) Så desuden iløbet af aftenen 4-5 Wallabies, bl.a. en som vovede sig temlig tæt på en pose med mad - ikke just de mest sky dyr.

Næste morgen var en af de første jeg fik sagt godmorgen til en lille Wallaby som kom hoppende ind foran mig. Inden vi forlod nationalparken igen for at køre tilbage til Nimbin ville vi gå en rute igennem skoven som førte ned til et vandfald. Det var en okay lille gåtur igennem skoven, med masser af små vandfald og andet godt. Efter at have gået/kravlet lidt op langs med vandløbet nåede vi til vandfaldet, som faktisk var ret flot på trods af at der ikke var voldsomt meget vand i det (man kan faktisk næsten ikke se noget vand på billedet, øv). På tilbagevejen gik vi og brokkede os over at vi ikke så nogle dyr på turen, hvor jeg nævnte at jeg også godt kunne tænke mig at se nogle større øgler end de water dragons og lignende vi har set en del af - fx en Guana (vist nokleguan på dansk) på en meters penge som australieren havde sagt at han havde set. Og når man taler om solen... Da vi kom tilbage var der en! Et 80-90 langt pragteksemplar! Så jeg var tralvt beskæftiget de næste ti minutters tid, hvor jeg drønede rundt med Henriettes kamera og prøvede at få nogle gode billeder af den. Og ligesom jeg faktisk havde slukket kameraet dukkede dens fætter op - endnu en Guana - min lykkedag :O) Synes at sådan nogle dyr er ret fascinerende, så elsker især at være ude at rejse når man oplever sådan noget :)

Herefter sagde vi pænt farvel og tak for denne gang til østrigerne og australieren, og kørte tilbage af bumlevejen, denne gang i dagslys. Da vi atter nåede Nimbin var der kommet noget mere gang i den i forhold til dagen før - men det virkede stadigvæk ikke helt som om at Mardi Grass var startet - og det var det heller ikke for alvor. Så vi gik vadede lidt rundt, kiggede i butikker med hippiekluns og snakkede med en gammel hippie med langt skæg som sad ude foran forretningen og røg sig en joint (mens fire betjente gik smilende forbi). Men eftersom der stadigvæk ikke var super meget gang i byen, og at man skulle betale $25 for at komme ind, mistede jeg lidt lysten til at blive der og vente på at der kom noget levende musik osv. - og eftersom at Henriette, som den velopdragne pige hun nu engang er *host*, hele tiden ikke har været ret begejstret for Nimbin, valgte vi at køre videre i stedet. Nimbin var jo heller ikke ligefrem det mest interessante i verden - vores tur til Nightcap NP var i hvert fald meget mere vellykket.

Næste stop var Surfers Paradise - hvor vi kom til efter et par timers kørsel hvor vi undervejs kunne nyde synet af bjerge og klipper. Vi havde dog begge fornemmelsen af en pænt lang næse da vi kom dertil! Surfers "Paradise" viste sig at være en temmelig usmagelig by, for at sige det mildt. Der var palmer med neonlys, store skyskrabere osv. - det hele virkede ret amerikansk. Vi havde begge forestillet os noget ala Byron Bay, bare en smule større - men der tog vi grueligt fejl. Anyway, vi browsede lidt på et marked hvor man kunne købe alt mellem himmel og jord, og se forskellige underholdende ting - fx en gut som lavede sandskulpturer, i dag med drage på menuen.

Senere på aftenen kørte vi en smule væk fra centrum og fandt os en campingplads, hvor en temmelig forvirret dame krævede $27 (!!!!) for at lade os overnatte - tak for kaffe.

På trods af at jeg ikke var vildt imponeret over Nimbin skal det da siges det var en udmærket oplevelse af se byen uanset hvad - for Nimbin er altså et sjovt fænomen. Der er sikkert nogle hoveder der er mere interesserede, så tag et kig på deres hjemmeside: NimbinMardiGrass.com