Sunday, June 18, 2006

Byron Bay


Da vi tog tilbage til Byron Bay for at bo der i et par dage valgte vi at checke ind på den campingplads som vi oprindeligt havde fundet, men var smuttet fra pga. de havde ekstremt høje priser som følge af skoleferie. Dette viste sig at være et godt valg, eftersom Clarkes Beach Holiday Park uden tvivl var den lækreste vi hidtil har været på. Vi havde ca. 20 meter til stranden, og stod hver morgen op til udsigten udover den. Møj' lækkert. På pladsen boede også en hel del kalkuner, som krævede at man holdte et vågent øje med ens mad når man stod og kokkererede - grådige bæster. Men vi har i hvert fald nydt det, de tre nætter vi blev der.



Den første dag hvor vi boede inde i Byron satte vi os for at få bevæget os lidt ved at gå en 4-5 kilometers Rainforest Walk. Det regnskov vi kom igennem var dog ikke vildt imponerende, men det var det meste andet til gengæld. Det var nemlig hamrende flot! Udsigten var noget af det bedste jeg har set her i Aussie. Blev også godt optaget da jeg hoppede ud på nogle klipper og fik øje på en flok krabber. Da vi nåede toppen og med det flotte hvide Cape Byron fyrtårn og kunne nyde udsigten indhentede vi nogle af de forbrændte kalorier ved at spise en vaffelis. Resten af turen foregik i en noget mere lukket atmosfære, hvor det begyndte at ligne regnskov. Vi så desværre ingen dyr eller noget, selvom vi gjorde vores bedste for at gøre os ubemærkede. Men sådan er det vist bare, man ser kun wallabies, øgler og lignende når man ikke regner med det :-) Da vi nåede noget strand vadede vi langs med Stillehavet tilbage til campingpladsen.


Ellers har vi bare lavet hvad man nu engang laver her i Byron Bay - hvad der passer en :-) Dvs. taget et par svømmeture i havet og nydt solen. Det var superlækkert at Clarkes havde deres egen strand, som man mere eller mindre havde for sig selv, og samtidig havde supermarked osv. indenfor gåafstand. Vi var også på Cheeky Monkeys en aften, en af byens mest populære clubs. Her spiste vi aftensmad for mindre end vi selv kunne have lavet det for vha. en voucher vi havde, og deltog i et par åndsvage konkurrencer om øl, et par udflugter og andet gøgl. Det hele var dog ikke lutter lagkage, for mit sædvanlige held, eller mangel på samme, med mobiltelefoner viste sig med min nyindkøbte Nokia 1600, som jeg købte i Coffs som midlertidig telefon indtil min K750i kommer tilbage fra DK i repareret tilstand. Den er også gået i stykker!!! Argh. Den beder om SIM-kort selvom det er i. Ufatteligt og MEGA irriterende. Jeg kom desværre heller ikke ud med en surferskole igen, som jeg ellers havde planlagt at jeg ville, eftersom mit knæ ikke helt var kommet sig over mit stunt, hvad så end jeg har lavet, sidst vi var ude og fange bølger. Øv. Men satser på at finde noget i Surfers Paradise i stedet.


Men for nu at tænke positivt, så er Byron Bay uden tvivl mit yndlingssted indtil videre, her på østkysten! Simplelthen den fedeste by med en rar og afslappet surfer/hippie-stemning :O) Strandene og den smukke udsigt kan man heller ikke klage over...


Her havde jeg intet imod at blive boende ;-)

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home