Videre nordpå... Med bilen på et fejeblad.

I dag vågnede vi op i gården hos en bilforhandler. Meget sjovt, indtil man kom i tanke om hvorfor det egentlig var at vi gjorde det. Bilen, som var brudt sammen aftenen før. Først var der faktisk en lille smule håb, eftersom det måske bare var en lille utæthed som hurtigt kunne fikses - men da bilen kom op på donkraften viste det sig desværre ikke at være tilfældet - og at bilen skulle transporteres videre fra Maxville til Coffs Harbour, byen som vi rent faktisk var på vej til da bilen brød sammen. Grunden til dette var at det som forventet var automatgearkassen den var gal med, og bilen derfor skulle til en automatgearsspecialist. Men så ville vi da i det mindste komme til Coffs Harbour, omend ikke lige på den måde vi regnede med...

Ventetiden på at gutten med fejebladet blev brugt på at indhente lidt på dagbogen - og på at snakke med brormand på Messenger, opdagede nemlig at der var trådløst netværk på stedet da vi sad og slog tiden ihjel. Cool nok. Knapt så cool var det at se sin egen bil på et fejeblad for anden gang indenfor 24 timer. Men vi hoppede ombord på lastbilen og drønede mod Coffs Harbour. Efter en times kørsel holdte vi foran Saddleton Automatics, hvor vi efter at have ventet en halv times tid fik at vide at det så ret sort ud :-( Det ville blive en dyr omgang - og for lige at sætte prikken over i'et var det torsdag før påske, hvilket vil sige at de først kan starte med at arbejde på bilen tirsdag - ARGH!! En ulykke kommer sjælendt alene...

Røvhamrende sure og frustrerede vadede vi lidt rundt, hvor vi efter lidt tid gik ind i en stofbutik for at se om vi kunne finde et lagen til vores madras i bilen, og desuden prøve at finde noget gardinværk. Dette viste sig at være enormt opmuntrende - de to damer der stod i butikken var mægtigt snakkesaglige. Da vi fortalte at vi var fra Danmark, spurgte den ene af damerne os om vi kunne gætte hvad hendes yndlings tv-program var - hvorefter vi sjovt nok gloede lidt mærkeligt på hende. Hun svarede Unit One - hjemme i Danmark bedre kendt som Rejseholdet. Hvor fedt - blev nærmest helt stolt af mit hjemland som har en tv-serie som hitter her på den anden side af kloden, på trods af at det danske sprog er komplet volapyk for Australierne :-) Vi fik desuden fortalt hvor vi kunne finde os et hostel, så efter vores hyggesnak i stofbutikken smuttede vi tilbage til bilen og hentede det nødvendige habengut så vi kunne checke ind. På Plantation Hotel startede vi med at betale for fem nætter - velvidende om at vi nok komme til at være et par dage her i Coffs.

Tirsdag morgen skal vi så ringe til mekanikeren/automatgearsspecialisten og bede dem om at gå i gang med bilen - det bliver nemlig som sagt ikke småpenge for den reparation, så vi ville lige være sikker på at vi gad at lave den. Det bliver den dog, da der ikke er andet at gøre end at bide i det sure æble - selvom det denne gang er nok et af de sureste æbler jeg længe har bidt i...

Fuck. Ikke noget pænt ord, men hvis man nu var tvunget til at bruge det er dette i hvert fald det rette øjeblik. Fååårk.