Milford Sound

Min "fridag" i Queenstown havde jeg besluttet mig for at ofre lidt dollars på og tage en ekstratur til Milford Sound, NZ største turistattraktion. Havde nemlig ærget mig lidt over at den tur ikke var inkluderet i vores pakke hos KiwiExperience, da det er noget alle taler om. Havde ikke regnet med at vi havde tid til at tage turen fra Queenstown, men da jeg havde taget mine bungyjumps på ankomstdagen gav det mig mulighed for dette. Henriette var imidlertid mæt af oplevelser, så hun blev hjemme og shoppede med nogle af tøserne fra bussen :-)

Anyway, jeg stod op forfærdeligt tidligt, ved 7-tiden da bussen kørte 7:50 eller lignende. Dette var en smule hårdt pga. indtagelse af diverse alkoholiske drikke aftenenfør, men det gik da. Da jeg kom hen til bussen var der en gut der råbte "RASMUS!" - viste sig så at være Stainz, vores første Kiwichauffør som vi kørte med fra Auckland til Taupo. Han havde pga. en anden chauffør som havde brækket sin arm i en brandert i Queenstown overtaget ruten i en måneds tid :O) Så det var superfedt, da han er en ret grineren gut. Dette er jo en meget god ting når man skal køre fem timer HVER vej for at være være et par timer i Milford.

I starten af turen sov de fleste i bussen, incl. mig selv. Efter den første tissepause blev begyndte landskabet at blive flottere og flottere, og efter at have passeret et par bjerge med sne på holdte vi ind ved Mirror Lakes. Dette er, som navnet også antyder, en lille stibe søer hvor vandoverfladen har en ret unik spejleffekt, der gør at man kan tage postkort-agtige billeder - og læse spejlvendte skilte.

Ved næste stop fik vi et vandfald og andet godt at se. Efterhånden som vi kørte videre blev bjergene der omkransede vejen vi kørte på mere og mere imponerende. På dette billede er vi holdt ind til siden for at fylde vandflaskerne op - fra en lille å hvor vandet kommer direkte oppe fra bjergene. Faktisk noget af det bedste vand jeg har smagt - i hvert fald bedre end det metalliske møgvand der kommer ud fra vandhanen i NZ og Australien - bvadr. Efter dette korte stop skulle vi videre igennem en tunnel gennem et af de store bjerge. Mens vi ventede på at der var fri bane (der var en bane, så man måtte vente på at modkørende kom ud), kunne vi nyde synet af et par vandfald. Den anden side af tunnelen bød flere bjerge og væsentligt mere snoede veje. Her gjorde vi sidste stop inden vores destination, ved en regnskov hvor vi gik tur i 20 minutters tid. Her så vi spøjse klipper med små huler i, en masse træer (surprise) og en flod med et lille vandfald.

Har godt nok skrevet ordet vandfald et par gange nu, og det bliver ikke sidste gang i læser det heller. Vi var nemlig ankommet til Milford Sound hvor vi hoppede ombord på Lady Bowen, båden vi skulle sejle rundt med og se Milford Sound de næste timer. Lige for en god ordens skyld, så betyder sound et sund, som fx Øresund. Dog fortalte vores kaptajn at det rent faktisk var en fjord, eller Fiord som det også kan staves på engelsk - dette var mærkeligt nok også navnet på vores kaptajn. Skummelt. Desværre var vejret ikke helt med os, da der begyndte at komme nogle fede skyer indover toppen af bjergene. Fjorden var dog stadig et ret imponerende syn. Den var også spækket med, nu siger jeg det igen: vandfald - af den store slags. Bjerget bag mig er omkring 1600 meter højt og er NZ's mest fotograferede. Hvorfor det lige er dette der er det ved jeg ikke, for jeg synes at der var en ret imponerende udsigt uanset hvilken retning man så. Har set meget flot udsigt her på NZ, men Milford var noget særligt fordi man sejlede lige midt imellem kolossalt store bjerge. Dette vandfald, som også kan ses på det foregående billede er omkring 150 meter højt - så kan I jo prøve at se bjerget i forhold til. Desuden var der de højeste vandfald jeg hidtil har set. Tog optil flere gange mig selv i at bare stå og falde i staver over omgivelserne - wauw. Har lidt video at byde på, omend det nok ikke rigtigt giver den samme fornemmelse:

Milford Sound part 1 (ca. 10 MB)

Efter en times tid kunne vi se det Tasmanske Hav, hvilket ville sige at vi var nået til begyndelsen af fjorden, hvorfor båden blev vendt og vi vendte næsen tilbage igen. Da båden blev vendt kunne man se alle de fantastiske bjerge vi havde sejlet forbi. Dette forsøgte jeg også at fange på video:

Milford Sound part 2 (ca. 30 MB)

Dog blev båden sejlet temmelig tæt på kanten. Grunden til dette viste sig at være en flok sæler som vi kom forholdsvis tæt på. Sikke nogle dovne dyr. Desværre var det begyndt at regne, så jeg var ikke så ivrig med kameraet længere. Et vandfald blev det dog til. Og som om vi ikke havde fået nok vandfald, så besluttede vores kaptajn for at båden da selvfølgelig skulle sejles ind under det 160 meter høje vandfald. Optog faktisk en video af dette, men den fylder 100 MB, så den må vente til jeg finder et program til at komprimere dem lidt. Vandfaldet kom nærmere og nærmere, så jeg skyndte mig at pakke kameraet væk, tage hætten over hovedet og gøre mig klar til et bad :-)

Efter en våd tur, men temmelig sjov, tur under vandfaldet sejlede vi videre tilbage mod hvor vi startede. Det regnede stadig lidt, men det var der skam også fordele ved. Vandfaldene var allerede efter kun et kvarters regn blevet væsenligt mere massive. AWESOME! Det samme gjaldt de vandfald på den anden side af tunnelen på vejen hjem - dem var der pludselig en del flere af. Herefter var der så igen en del timers køretur hjem igen. Disse blev brugt på at snakke med en amerikansk pige som hoppede på bussen på vej hjem - endelig en som afkræftede mine fordomme :-) Desuden på, som sædvanlig, at nyde udsigten - beautiful. Da vi efter en del timer nåede Queenstown igen sagde jeg pænt farvel til Stainz og smuttede tilbage på hostellet.

Aftensmaden blev købt på Fergburger, en berømt burgerbar i Queenstown. Var jo nødt til at prøve når de lokale anbefalede :-) Fik skam også en udemærket Big Al oversize burger med to bøffer, to spejlæg, en spand bacon og en masse andet godt. Ikke dårligt - omend man ikke ligefrem var mæt på den behagelige måde bagefter...

Men Milford Sound... Holy cow - pretty damn good! Selvom vejret ikke var helt i top var det uden tvivl det mest betagende jeg hidtil har set.

Sidste tur med KiwiExperience i morgen - destination Christchurch.

Bøvs.