Kaiteriteri

Herligt navn, ikke? Det var det første stop på turen i dag, den 13. marts. Inden vi kom dertil skulle fik vi morgenmad på vores herlige hostel hvor hende damen der styrede stedet havde lavet bacon og æg som overraskelse til os som morgenmad. I går spurgte vi nemlig om de serverede bacon og æg til morgenmad, hvorefter hun svarede at det ikke var noget de normalt gjorde, men at hun ville se om hun ikke kunne arrangere noget. Desværre kom hun lidt for sent ud med den overraskelse, så vi nåede ikke at få noget som helst før vi skulle afsted - æv. Til gengæld kom Mark og Signe pludselig vadende ind i køkkenet hvor vi sad og spiste - ret hyggeligt at se dem igen efter vi havde skiltes i Taupo hvor Henriette og jeg tog på East As turen og de kørte sydpå.

I bussen hørte vi endnu flere danske stemmer end dagen før, og efter en optælling viste det sig at 13 ud af 25 passagerer var danskere! Det er jo fuldkommen skørt at man på modsatte side af kloden er den nationalitet der er flest af når man kommer fra et lillebitte frimærke af et land på 6 mio. indbyggere. Meget mærkeligt.

Nå, men første stop på turen var jo som sagt Kaiteriteri - en lille by som lå i Abel Tasman National Park. Her var der mulighed for havkajak, div. gåture og sejlture med Water Taxi. Vi meldte os på en tur med sidstnævnte. Denne tur startede nede fra stranden hvor vi blev samlet op af en motorbåd. Det første vi så på turen var Split Apple Rock, en flækket klippesten som er en stor attraktion på stedet. Her begyndte vores skipper/guide på at knævre løs om stedet og sagde en masse fis med at han spillede en af orkerne i Ringenes Herre osv. - tosse :-) Han fortalte også en sjov historie om nogle fugle vi så som han påstod var Tree Climbing Penguins. Dette havde han bildt en gruppe japanske turister ind, hvorefter de var gået helt amok med at tage billeder, og efterfølgende var blevet hamrende rasende på ham da han indrømmede af han lavede fis med dem :-D

Da først båden kom lidt op i fart var det kanon fedt at sejle afsted. Den hoppede og dansede hver gang vi sejlede indover en bølge, hvilket var temmelig spas for både Henriette og jeg. Båden var ret proppet lige i starten, men vi satte hurtigt 80% af passagerne af da de kun skulle sejles hen til et sted hvor en vandrerute startede. Herefter var der rigtig god plads så man kunne flytte rundt og sidde hvor det nu behagede en.

Første stop på sejlturen var ude for en lille klippeø hvor sælerne holdte til. Det var ret sjovt at se - både Henriette og jeg forbandt normalt sæler med koldt klima og lignende, så det var ret spøjst at man i 25-30 graders varme kan sejle et par hundrede meter ud fra stranden og betragte sælerne og deres unger. Nuuui.

Efterfølgende kom vi til en lille lagune hvor vores skipper med nød og næppe fik sneget båden igennem den lille åbning (bemærk stenen i midten). I lagunen var der udover os de folk som havde valgt at sejle i havkajak. Kunne godt have tænkt mig at have prøvet det også, men syntes ligesom at vi havde roet nok da vi var ude og riverrafte et par dage forinden. Desuden var water taxi en ret god måde at nyde udsigten på - undertegnede og de øvrige passagerer nød i hvert fald turen.

Har iøvrigt en video hvor vi drøner udover bølgerne:


Link


Som sædvanlig fylder den dog lidt. Må finde en måde at få dem gjort lidt mindre uden at kvaliteten falder alt for meget.

Men turen var jo ikke slut endnu. Efter en del hoppen henover bølger kom vi til en stor lagune hvor tidevandet tillod os at sejle ind. Havde det billede været taget 4-5 timer senere havde alt vandet været væk - ret imponerende... Efter et stop på en strand (skodbillede) hvor vi hoppede i land, sejlede vi hen til en klippe med en lille tunnel som indenfor de sidste par år var blevet et ret populært sted at blive gift. På tilbage vejen holdte vi kaffepause på en lille båd som fungerede som flyende hostel - ret cool! Sidder til min ærgelse og ser at jeg ikke har fået skudt noget billede af båden. Men fik da taget et billede af stime fisk som vi stod og gloede på.

Sent på eftermiddagen ankom vi til Westport, en gammel guldmineby, hvor vi checkede ind på et hostel hvor vi rendte ind i endnu flere danskere... Argh. Til gengæld fik jeg set Pirates of the Caribbean (herre yndlingseventyrflim) om aftenen, så det var alligevel helt i orden :O)

Vi boede iøvrigt på værelse med en gut fra Kroatien ved navn Milan - kanon flink gut, men DAMN, hvor han snorkede! Slog uden tvivl alt hvad vi har hørt hidtil. Og man støder altså ind i nogle snorketræer når man skifter hostel hver nat og sover 4-8 mennesker i samme rum. Men vi endte da med at falde i søvn alligevel.

Kia Ora!