Rangitukia - hey ho Silver!

Yes... De har de fede bynavne hernede! Maurikulturen har sat sit praeg.

Inden vi skulle afsted fra vores hippie-hostel om morgenen kom der pludselig et hus koerende forbi. Jeg gentager: Der kom et hus koerende forbi. :) Gloede godt nok lidt og man kunne let tro at man ikke helt var vaagnet ordentligt endnu, men den var nu god nok. En oversize lastbil med et hus paa ladet - som fyldte begge vejbaner, og der var vel at maerke kun en i hver retning...

Dette hus gjorde at vi optil flere gange blev lidt saenket da det ikke ligefrem var i stand til at droene udad de zigzaggede New Zealandske bjergveje med 100 km/t (det er fartgraensen hernede) som resten af trafikanterne. Det gjorde dog ikke det store da det var ret god underholdning at foelge oversize lastbilen med huset og de 5-6 biler der koerte foran og bag den for at advare...

Som om huset ikke var nok underholdning paa koereturen, saa blev bussen stoppet af politiet! Foerst undrede vi os over hvorfor vi holdte ind til siden, indtil vi saa politibilen bag os. Dette gjorde selvfoelgelig at samtlige passagerer i bussen incl. undertegnede stak hoved og kamera ud af vinduet for at se hvad der skete :o)

Da Al, vores chauffoer, kom tilbage i bussen fortalte han at ham betjenten tidligere havde stoppet ham for et eller andet og nu bare ville tjekket ham igen. Synes dog at jeg saa ham vise en boede til en anden gut senere paa aftenen... Hehe.

Anyway, dagens foeste stop var Tolaga Bay. Foruden at vaere en hammerflot strand var det ogsaa hjemsted for NZ's stoerste skibsbro - 660 meter lang for at saette tal paa.

Herefter cruisede vi videre mod Rangitukia, mens vi noed synet af de imponerende bjerge (bl.a. Mt. Hikurangi), floder osv. vi passerede paa vejen. Efter halvanden times tid ankom vi paa den farm vi skulle bo paa natten over. Det var ret maerkeligt at pludselig vaere MEGA meget paa landet - men sjovt nok. Her havde vi meldt os til to aktiveteter: Horseriding og Bone Carving... Ja, ridning. Skulle op og sidde paa en hest... Jesus.

Og her er saa det laenge ventede billede! PRINCE CHARMING!:



I skal vaere velkomne til at doe af grin, haenge billedet op i stuen osv. :O)

Rideturen varden foeste aktivitet paa programmet, saa vi blev foert ind i hestefolden og fik lidt foredrag om at det ikke var rideskoleheste, at de ikke var langsomme samt introduktion i hvad der var rat, speeder og bremse paa kraeet. Herefter foerte en flink dame mig hen til Warlord, en stor hvid hest. Blev informeret om at sadlen maaske ville have lidt problemer med at blive siddende paa plads da hesten var alt for fed :-D Men fik at vide hvordan jeg fiksede det, saa det var ikke noget problem. Herefter var det saa tid til at finde hestens koblingspunkt og komme ud af folden. Det gik faktisk rimeligt fint, bortset fra at det aandsvage dyr konstant ville aede i stedet for at gaa.. Brugte et kvarters tid paa at ride rundt i gaarden mens Henriette, den erfarne, fik sig en griner over mig og de andre som ikke lige havde hestekoerekort :)

Og saa gik det ellers derudaf. Foerst i stille og roligt tempo, hvilket egentlig var nogenlunde behageligt. Da det saa begyndte at blive kedeligt og man traadte paa speederen (sparkede) fandt man hurtigt ud af at man skal goere lidt af en indsats for at blive siddende i sadlen :) Vi kom bl.a. ned paa en strand hvor man bare kunne give den gas. Her morede jeg mig kosteligt over at ride ud i vandet saa boelgerne plaskede opad en. I mellemtiden havde Henriette mistet kontrollen over sin hest (som var noget mindre doven end det krae jeg havde faaet udleveret) saa den JERNEDE afsted og overhalede samtlige andre der galoperede. Hun praesterede gudskelov at holde fast hele vejen. Herefter gik turen videre mellem bakker/vulkaner hvor vi bl.a skraemte en masse koer vaek (skidesjovt :O)) og krydsede en flod. Efter en halvanden times tid igennem det sindssygt flotte taerraen holdte vi en pause paa toppen af en bakke hvor der blev hyggesnakket, kaelet med hunden som var loebet med paa turen og slukket toerst. Herefter vendte vi naesen hjemad igen, denne gang nedad bakke.

Da Henriette fik mig med paa at vi skulle ud og ride vidste jeg egentlig ikke hvad jeg ville synes om det - men det var uden tvivl superfedt. Sgu ikke hver dag man faar lov at lege cowboy ;-)

Efter rideturen skulle vi i gang med bone carving. Vi har tidligere tilmeldt os et hold, men det blev ikke til noget da vi var de to eneste tilmeldte. Meningen med bone carving er at man laveret smykke, oftest en Hei-Matau, en fiskekrog som repraesenterer kulturen, frugtbarhed, lykke paa rejser med mere. Anyway, jeg da jeg bladrede igennem bladet med de forskellige skabeloner synes jeg ikke at jeg kunne finde en der passede mig, saa jeg endte med selv at tegne en kombination af to skabeloner jeg havde fundet i bogen. Herefter fik jeg udleveret stykke ben (fra en muhko, oprindeligt blev de dog lavet af hvalknogle) som blev skaaret til, hvorefter jeg gik i gang med udskaeringen. I min iver kom jeg dog til at tage for meget af i den ene side, saa, jeg maatte starte forfra... Andet forsoeg gik noget bedre, og endte med at vaere ret godt tilfreds med resultatet, takket vaere den ekspertise jeg fik fra de to flinke Kiwier som stod for arrangementet, som ioevrigt foregik inde i en lade. Sagde paent tak for hjaelpen og gik ned for at faa temmelig sen aftensmad ved 22-tiden...