Kiwis med knald i låget

Som om Les, ejeren af stedet vi lige havde overnattet, ikke allerede havde stillet vores dosis for rablende vanvittige Kiwis (Kiwi = New Zealænder), så mødte vi i dag en som om muligt var endnu mere gak. Første stop i dagens program var nemlig Bushman's Centre, et sted hvor der var et "museum" som kunne give en lidt indsigt hvilke metoder Kiwifarmerne brugte før i tiden. Inden vi kom ind fik vi hilst på et ordentligt lokum af en kronhjort som lå og dovnede den ude foran. Herefter gik vi ind i museet, men først et sidespring:

Jeg skal gerne indrømme at jeg har en del fordomme overfor USA og amerikanere. Bl.a. pga. deres tåbelige politiske system, deres kapitalistiske livsstil. Anyway, indtil videre på min rejse har de amerikanere jeg har mødt på skift afkræftet og bekræftet mine fordomme. Men på bussen denne dag var to af vores medpassagerer to homoseksuelle gutter fra New York. Og nej, jeg har ikke noget imod bøsser eller noget, men den ene af dem var simpelthen det mest fimsede jeg nogensinde har set gå på to ben. Der var fx et førsteklasses eksempel da Andy kaldte over højttaleren og sagde at der var nogen der havde tabt en læbepomade - gæt selv hvem ejeren var :-D Men det kunne man jo ikke andet end bare grine af - sådan nogle typer er der jo overalt, også udenfor USA. Det der gjorde at ham her desværre blev en som bekræftede ens fordomme 200% var da vi var inde i en lille souvenirshop ved indgangen til museet. Her fløj han lige over og købte den dyreste ting i butikken, en bonecarving ligesom dem Henriette og jeg selv har lavet til 35 dollar, som kostede 435 dollar (omkring 2000 kr)! Grunden til prisen var at den var lavet af en 3000 år gammel hvalknogle fremfor at være lavet af død ko. Og nej, det er ikke noget jeg har ondt i røven over (huskede nemlig at sætte mig på hug hvis jeg skulle samle noget op, høhø), men det er bare trist at se at ens fordomme, som man egentlig ikke er vildt stolt af at have, des;værre holder vand.

Tilbage til museet. Da vi kom ind bad ham den skøre gut som ejede stedet os om at tage plads i et lille rum med storskærm. Her sagde han først noget fis med at han havde lånt intromusikken af sin ven Tom Cruise (intronummeret var det samme som det fra Top Gun) inden han startede filmen. Herefter så vi en film om hvordan farmene fangede hjortene i det fri i gamle dage. Det foregik simpelthen ved at de fløj rundt i helikopter, hvorefter en gut som hang på siden af helikopteren sprang ned på ryggen af det stakkels dyr og holdte fast indtil det blev overmandet. Det var totalt syret at se, det var jo ikke ligefrem iscenesatte optagelser eller lignende. Crazy Kiwis... I flimen var der desuden "fraklip" hvor de ikke ramte hjorten når de sprang ned efter den - disse resulterede i latterkramper i hele salen :O) Ville ønske at jeg havde en kopi af den film. Midt i filmen blev der iøvrigt hejst et hjorteskind ned LIGE foran hovedet på dem der sad forrest - de satte åbenbart en ære i at skræmme livet og tage pis på folk - og dette var langt fra det eneste spas de havde fundet på. Rundt omkrking på stedet var der fx skilte som disse:

Vekslekurser

Annonce

Som sagt var museets formål at give folk indblik i farmerlivet i gamle dage. Men det var nok primært på papiret at det var formålet - det egentlig formål var nok bare at drive et sted hvor folk kan blive underholdt i en halv times tid. Dette kunne man fx ved at fodre Possoms. Ejeren af stedet sagde at formålet med at de havde Possoms på stedet var at vise folk den runde slags af dem, da man som regel kun ser de flade (på vejene) :-) På stedet havde de desuden ål - nogle ordentlige krabater! Og sidst, men ikke mindst: Det største svin, af den firbenede slags, som jeg nogensinde har set! Tuku, som den hed, skulle fodres med noget toastbrød som Ryan fra gruppen havde fået tildelt.

Som sagt var deres trick med hjorteskindet ikke det eneste spas de havde fundet på. Inde i Possomburene var der fx en lille låge man skulle igennem. Denne låge var forbundet til et reb hvor et eller andet dødt dyr hang i, som så røg ned foran skallen på en når man åbnede lågen :-D Et lignende trick havde de lavet ved indgangen til WC'et. Den bedste var dog dette "dyr" som var udstillet. Beskrivelse ses på dette skilt:



"Dyret" var så udstillet i denne grønne kasse hvor man så skulle trykke på en lyskontakt for at kunne se dyret. Det er sjovere hvis I selv ser det for jeg end at jeg beskriver det, så har smidt videoen op hvor Julie fik lokket Bob fra bussen til at prøve:


Video (ca. 20 MB)


Høhø :-)

I deres kantine morede mig også kosteligt over deres skilte og deres politisk korrrekte måder at beskrive deres varer på. De serverede desuden possom pie, som jeg endte med at købe en for at smage. Tærten i sig selv var meget god, men possom er nok ikke ligefrem mit favoritkød. Men så har man da prøvet det. Inden vi kørte spiste vi frokost i selskab med deres anden kronhjort.

Næste og sidste stop inden dagens destination var en laaaaaaaaang tur opad en masse trin for at se udsigten. Herefter fortsatte vi mod Franz Josef, som uden tvivl var det sted jeg havde glædet mig mest til. Her er nemlig den verdensberømte Franz Josef gletcher, som man kan komme op og gå/klatre på. Her havde vi oprindeligt planlagt en tur hvor man flyver op i helikopter, men eftersom det kostede 300 dollar valgte vi at droppe det igen og i stedet melde os til turen hvor man i stedet bare gik derop. Andy anbefalede dog deres ice climbing, hvilket jeg blev fuldstændig hooked på da jeg hørte og læste om. Så det tilmeldte jeg mig i første omgang, selvom resten af bussen var på heldagsturen. Ombestemte mig dog senere hen da jeg vha. nogle telefonopringninger fandt ud af at man ikke kommer nær så højt op når man er tilmeldt klatreholdet, og det nok ville ærge mig ret meget at gå glip af de helt gode udsigter når jeg nu havde set så meget frem til den gletchertur. Så det må blive næste gang jeg er i NZ, at jeg får lov at klatre med isøkser osv. Efter en briefing i Franz Josef Glacierguide centret checkede vi ind på vores hostel hvor vi for en gangs skyld skulle være to nætter, da gletcherturen jo er en heldagstur.

Glæder mig som et lille barn til i morgen :-)