En ordentlig god dag

... ikke at de andre har været dårlig, men i dag var lidt en lidt ekstraordinær dag med alle de fede ting vi oplevede. Første sted Andy hvor holdte bussen ind til siden i dag var Cape Foulwind og Tauranga Bay, hvor en af New Zealands største sælkolonier holder til. Andy er iøvrigt uddannet geografilærer, hvilket gav sig til udtryk da han gav os et lille foredrag om Wakaen, en fugl som er nær beslægtet med Kiwifuglen vi i Rotorua på nordøen - og som iøvrigt er lidt af et ikon i NZ (Kiwien altså), den er fx at finde på mønter og lignende.

Fra bussen gik vi i en ti minutters tid og nød udsigten før vi så den første sæl, og bemærkede en temmelig ulækker stank af fisk. Dyrene spiser jo ikke andet, og det kan altså lugtes :-) Herefter så vi flere og flere. Selvom vi så sæler så sent som i går var det ikke spor kedeligt. Kolonien bestod iøvrigt af 400 sæler i alt så vidt jeg husker. Lige i nærheden var også dette ret seje skilt som viste retningen og afstanden til diverse byer og steder rundt omkring på NZ og i resten af verden - Danmark eller København var desværre ikke med. Men en temmelig fed start på dagen var det i hvert fald, med masser af natur som var en fryd for øjet (hvor idyllisk sagt) - se bare stranden, udsigten eller vores pænt dekorerede gangsti.

Efter et kort photo stop ved en god udsigt hvor jeg lige poserede for kameraet ankom vi til endnu et sted hvor vi skulle ud på en lille gåtur igennem noget regnskov. Her havde vi endnu engang smuk udsigt. Da jeg gik nedad stentrapperne brillierede jeg iøvrigt med at skvatte ca. en meter ned til stor morskab for Andy (t.v. ses hhv. Louise, Anne og Henriette og Jin fra Hong Kong ude til højre) som jeg var kommet godt på talefod med - flot Rasmus! :-D Anyway, efter mit stunt præsterede jeg da at gå de resterende 50 meter ned til vandet uden at skvatte - flot, ik'? Her var jeg lige ved at få våde fødder i min iver efter at få et godt billede. Igen, New Zealands natur er bare så ufatteligt fascinerende! Man har den ene imponerende udsigt efter den anden. Haha, snydt, I troede nok at der var god udsigt på det andet billede også? Det er der ikke, syntes bare at I skulle se snorketræet Milan stå og flexe i sit lækre joggingtøj :O) Muhahaha. Men pænt var der i hvert fald, også ved det vandhul som Henriette fik et godt billede af efter at have flået kameraet ud af hænderne på mig, hehe. Da vi kom ind i bussen sagde Andy over højttaleren "Lunchbreak in30 minute, folks. Hope you enjoyed the view as much as I did - you too, Rasmus, hope you didn't hurt yourself." - bastard :-)

Vores frokostpause foregik i Punakaiki (udtales Poo-na-kai-key) hvor vi efter frokostpausen gik en tur ned for at se Pancake Rocks sammen med Gitte og Julie. Her stod vi og nød udsigten optil flere forskellige steder. Efterfølgende fik vi bonus for vores lille gåtur! Pludselig råbte folk "Look, there's dolphins over here!" hvorefter alle spænede hen og stod oppe på hegnet og gjorde store øjne. Dette er første gang i mit liv jeg har set delfiner, så var var absolut et af turens højdepunkter at se dem springe. Troede egentlig at de sprang så hurtigt at det ville være nytteløst at fotografere dem, hvilket Andy også sagde, men efter at Henriette gjorde et forsøg kunne jeg ikke lade være :-) Så jeg stod med strakte ben oppe på rækværket i næsten et kvarter med mit lille handy Canon kamera, sammen med en britte med et hamrende dyrt SLR kamera med kæmpe zoomoptik. Hver gang de sprang stod vi begge to og sagde damnit, almost had it og lignende indtil det efter et par forgæves forsøg gav pote!! Var så heldig at få dette (originalen), hvis jeg selv skal sige det, temmeligt gode billede. Herefter gik jeg tilbage til bussen med et temmeligt stort smil på læben. Vil lige blære mig endnu mere og sige at jeg var den eneste fra bussen som fik et billede - ham gutten med det fine SLR kamera gav også op :-)

Næste stop var vores hostel. Eller var det? Kan se at jeg har taget dette billede et eller andet sted - det er da meget pænt, kan bare ikke huske det sted :-) Anyway, vi ankom til vores hostel et par timer senere. Stoppet hed Lake Mahinapua, et sted midt i ingenting hvor der var en bar og nogle hostelfaciliteter. Stedet var ejet af Les, en 80-årig gammel tosse som jeg desværre ikke har nogle billeder af. Men da han trådte ind i bussen fortalte han bl.a. en historie om en gut de havde fanget på videokamera i tæt fysisk kontakt med en tøs, hvor at de efter at have fundet ud af at han havde en kæreste derhjemme havde lagt videoen ud på nettet. Gutten var rablende vanvittig. Nå, men om aftenen serverede Andy middag for os, noget af det bedste mad vi har fået på turen indtil videre - vildt lækkert. Herefter gik vi alle i samlet flok ned mod stranden for at se solnedgangen. Da vi kom derned måtte vi dog konstatere at vi var kommet for sent. Præsterede også at få våde fødder da jeg gik langs med vandet og der pludselig kom en stor bølge. Jubii. Men fik til gengæld stor morskab af Henriette som var ved at skvatte mens jeg tog et billede af hende.

Herefter skyndte vi os tilbage. Der er nemlig tradition for udklædningsfest på Poo bar som pubben blev kaldt. Henriette og jeg var knapt så kreative og klædte os ud som idianere. Vi fik taget et gruppebillede, hvor hende der tog billedet med mit kamera selvfølgelig tog mit kamera lige efter jeg havde lagt det, hvilket gjorde at jeg ikke selv nåede at stille mig op. De andre var noget mere kreative og klædte sig ud som fx Turtles, The Incredibles med mere! Min favorit var helt klart hobitterne som vi boede på værelse med, ellers Claes, en anden dansker (som iøvrigt arbejdede i Føtex i Ballerupcentret) som kom udklædt som bregne. Anne og Louise morede sig højlydt da de dansede med Milan som ifølge ham selv always dress up woman. Har selvfølgelig ikke noget billeder af mig selv som indianer, men I kan da se et hvor Anne og jeg har byttet hat og jeg derfor har hendes Michael Jackson paryk på (bemærk min udtværede indianersminke, mums) :O)

Alt i alt en ret fornøjelig aften :o)