Sydney igen igen

De sidste 14 dage har vi tilbragt i Sydney. Det er tredie gang vi er her, så man følte næsten at man kom hjem da vi ankom ;-)

Lige bortset fra den allerførste nat hvor vi boede på det værste hostel vi nogensinde har været på (Habour City Hotel i Wooloomooloo), har vi boet på Base, det hostel vi også har boet på de to andre gange vi har været Sydney - samtidig det første hostel vi var på. Vi valgte dette da vi, udover at vi vidste at det var udmærket, ville bo så vi havde let adgang til det hele. Og det har vi herfra eftersom det ligger lige i Sydney centrum.

Det eneste vi i princippet skulle her i Sydney var at købe os en bil, for derefter at drøne opad østkysten. At købe en bil er dog ikke noget man bare gør, så vi har altså endt med at være her i 14 dage før vi smuttede videre. Det hra dog ikke gjort det store, da vi i den grad trængte til at slappe lidt af efter NZ - forstået på den måde at vi på NZ konstant rejste videre morgenen efter vi ankom, så nogle slap-af-dage var efterhånden ret tiltrængte. Dette behov har vi skam også fået opfyldt - i den grad :O) Men jeg har i hvert fald nydt at være tilbage i Sydney - det ligner sig selv. Operahuset var stadig at se når man gik tur på havnen, ligeså var de didgeridoo-spillende og dansende aboriginals.

Oprindeligt skulle vi jo have været tilbage i Melbourne, og ikke i Sydney, så Gitte, Julie, Anne og Louise som vi havde sagt pænt farvel til på NZ troede jo at vi var der. Derfor smuttede vi hen til deres hostel og bad receptionisten om at gå op og sige at der stod nogen og ventede på dem i receptionen. Da gutten kun gad at gå ind i et rum var det kun Anne og Louise der kom ned - men de gloede godt nok lidt da vi stod der :-)

En dag af de første dage, hvor vi havde været ude og se på et par biler, havde om aftenen vi aftalt at tage ned til Sydney Habour sammen med de fire tøser. At se havnen om aftenen var nemlig en oplevelse vi havde tilgode, på trods af at vi havde været i Sydney to gange før. Emil, en af vores gymnasiekammerater vi mødtes med sidst vi var her, havde sagt at det var enormt flot om aftenen, så det glædede jeg mig til. Blev skam heller ikke skuffet da jeg så Operahuset by night. Tøserne klagede vist heller ikke over udsigten.

Da vi gik langs med havnen kom vi forbi Royal Copenhagen Icecream - her kunne hverken, jeg, Gitte eller Julie modstå fristelsen, så vi desværre tvunget til at ofre $5 på en is. Iøvrigt en lækker isvaffel som man får dem derhjemme - med chokoladekant og det hele, mam. Fra Operaen kunne vi se Habour Bridge - her fik jeg igen af de der falde-i-staver-over-udsiten-oplevelser :-) Har iøvrigt lovet mig selv at købe et mere "proffessionelt" kamera næste gang jeg skal ud og rejse - det var temmeligt svært at tage ordentlige billeder i mørke, hvilket er ret ærgeligt når der er vildt flot.

Da vi havde været der en dag eller to løb Henriette ind i Kathrine fra NZ i elevatoren - så hende har vi hængt ud med det meste af tiden i de her to uger vi har været her. Vi var bl.a. en tur på Bondi Beach. Bondi er Australiens mest berømte strand, hvorfor der er temmeligt crowded. Vi havde, på trods af at temperaturen godt lige måtte være en fem grader højere, en god dag på stranden. Kathrine og jeg morede os gevaldigt ude i vandet da bølgerne var RET seriøse. Man kunne stå med vand til anklerne, for derefter pludselig ikke længere kunne bunde. Præsterede også en enkelt gang at miste balancen da jeg blev taget af en understrøm - selvom vandoverfladen kun nåede mig til lidt over knæeende. Powerfull!

Vi har også været i biffen! Efter at have læst en anmeldelse har jeg været helt hooked på at se V for Vendetta - og jeg blev BESTEMT ikke skuffet. Det er den bedste film jeg hidtil har set i år. Filmen er en perfekt blanding af en mystisk "helt" og politiske budskaber - kan absolut anbefales. Den er underholdende fra start til slut - en must-see film! Vi så den iøvrigt i Hoyts, en kæmpestor biograf i Sydney. Vi var i sal nr. 10, og salen var alligevel større på størrelse med Palads' største - må tjekke sal nr. 1 ud når jeg kommer tilbage engang i fjerde kvartal :-)

Et par øl blev det også til på Scary Canary, baren der hører til vores hostel. Her var der noget dragshow, hvor en eller anden gut med knald i låget, klædt ud som dame, afholdte nogle gymnasie-morgensamling-lignende konkurrencer. Fx klassikeren hvor en har et æble i munden og den anden skal spise så meget som muligt af det på tid. Første gang vi var der blev jeg hevet op på scenen til dette og fik en andenplads, hvilket gav et par gratis øl, så det var jo fint nok. Kathrine var også oppe i en konkurrence hvor hun skulle holde en chokoladebar mellem benene og en gut skulle slikke så meget som muligt af chokoladen af på tid... Burde det ikke være omvendt? Og hvad havde det overhovedet med dragshow at gøre? Anyway, det var jo alt sammen meget sjovt - især Henriette, som var for tøset til at gå på scenen, morede sig over os andre. Et lignende show var der ugen efter. Her havde jeg været nede og træne mens Henriette og Kathrine havde siddet på Scary Canary. Skulle så imidlertid lige forbi dem og låne Henriettes nøgle da jeg havde smækket mig selv ude. Nåede knapt nok at komme ind og sætte mig ned ved deres bord, før denne aftens dragqueen kom hen til mig og sagde at han/hun/den/det var rigtigt glad for at jeg var kommet og at jeg da var en lille frækkert - avdr. Kathrine som var ved at brække sig af grin var flabet nok til at tilmelde mig næste konkurrence. Inden jeg kom havde Kathrine været oppe på scenen til en anden konkurrence hvor hun skulle føre en slikpind igennem en eller anden guts bukser... Henriette havde som sædvanlig undsluppet. Da konkurrencen startede var der tre piger der stillede sig op, hvorefter de skulle udvælge sig en fyr der skulle holde deres æble. Den ene af dem, en dansk pige, valgte mig til stor glæde for Henriette og Kathrine - og for ham boygirlen der kørte showet. Vi fik en 3. plads og fik ikke engang nogle gratis øl eller en skid - råddent. Og samtidig skulle jeg finde mig i at blive lagt an på af en to meter høj mand klædt ud i dametøj. Kathrine mente at jeg skulle lade være med at være så homofobisk og lige blinke til ham/hende/den/det - nej tak, føj for satan. Ad. Så de næste par dage måtte jeg finde mig i mobberier fra deres side om at jeg var en dragqueen-magnet og lignende - hvad man dog ikke skal stå i model til :O)

I længden bliver man dog træt af at høre på alt det kællingepladder (pardon my french). Så det var heldigt at jeg var i Sydney, for her boede min Canadiske kammerat Devan i øjeblikket i en lejlighed ude i Bondi. Det første jeg gjorde da vi landede i lufthavnen var faktisk at skrive en besked til ham hvor der stod I'm back!!! - men det var lidt svært at finde et tidspunkt hvor vi kunne slå hovederne sammen eftersom han arbejder det meste af dagen. Men fredag aften holdte han fest, så der tog jeg selvfølgelig derud. Henriette og Kathrine blev derhjemme hvor de vist heller ikke kedede sig, hvorfor kommer senere. Så efter et par telefon opkald og lidt forvirret faren rundt med det offentlige fik jeg endelig øje på ham fra bussen - han havde desuden Sonja, en tysker som boede på værelse med Devan og os sidst vi var her, med sig. Så det var ren gensynsglæde. Havde en mægtigt skæg aften i selskab med canadiere, tyskere, irere, englændere, sydamerikanere og jeg kunne blive ved :O) En af canadierne fortalte mig iøvrigt at han havde rejst rundt sammen med tre danskere. Spurgte for sjov hvad de hed, hvorefter han svarede Sofie, Andreas and Emil, hvorefter jeg gloede lidt. Til dem der ikke ved det er det de gymnasiekammerater vi mødtes med sidst vi var her - verden er lille! :-D

Da jeg kom hjem fra Devan var det lørdag den første april... Og det havde Henriette og Kathrine været klar over. Der var spædt tape på tværs foran min seng, min hovedpude var pakket ind i gavepapir, og min toilettaske var væk. Efter at have ledt efter den i tyve minutter vækkede jeg Henriette som mens hun var ved at flække af grin pegede på en skuffe under en af de andre senge. Her lå den så, pakket ind som gave. Der var iøvrigt fuldkommen mørkt i rummet, hvilket der aldrig plejer at være pga. et lille vindue, men dette havde de også sørget for at tildække. Næste morgen fandt jeg ud af at Henriette havde brugt et par af mine boxershorts som gardin. De havde vist moret sig ret godt :-D

I Sydney er der ca. alt når det kommer til butikker. Selvom vi sammenlagt har været her i 3-4 uger kan vi stadig præstere at fare vild i alle undergrundscentrene. Overalt i byen er der storcentre i fem etager over jorden, og fem etager under. En del af dem er forbundet til undergrundsbanen, og man kan gå fra det ene undergrundscenter til det andet under jorden. Så det er temmeligt let at fare vild. Anyway, jeg har benyttet mit ophold i Sydney til at få købt et par ting jeg manglede. Fx et par Puma sko - så jeg kan omsider gå i noget andet end de monsterrådne gamle sko jeg har tog med hjemmefra. Og så jeg har købt mig en bærbar! Så nu kan jeg omsider få skrevet på bloggen (de sidste mange indlæg er skrevet på den) når det passer mig. Købte mig en IBM T40 til $1299 hos BargainSeeker i Bankstown, en forstad til Sydney. Havde penge fra da jeg solgte min gamle bærbare derhjemme, så det var kun nogle hundrede kroner ekstra det kostede mig at "skifte". Dagen efter gik jeg på jagt efter en taske til laptoppen - dette fandt jeg i en butik som lå et par hundrede meter fra vores hostel. Her fandt jeg også en taske til min iPod, hvilket er en ret god ting eftersom jeg allerede har præsteret at give den et par ridser mens jeg ikke har haft nogen taske til den... Øv. Apropros shopping, så er Henriette pludselig begyndt at shoppe! Tidligere har hun fordømt og hadet det som pesten, selv når andre gjorde det - men folk finder jo nye sider af sig selv når de er ude og rejse...

Og sidst men ikke mindst, så er vi blevet bilejere! En kort opsummering af vores biljagt:
En af de første dage gik vi op til Kings Cross, et område i Sydney hvor der bl.a. ligger en del bilforhandlere. Her var vi først inde hos Autobahn, hvor vi efter at have set på et par biler og kørt lidt rundt med sælgeren blev tilbudt en Toyota Landcruiser. Dette var imidlertid en sælgeren solgte privat - lidt skummelt. Men vi var ude og prøvekøre den, og den var sådan set udemærket, men vi ville jo undersøge markedet lidt nærmere, så vi købte ikke bilen med det samme. Vi havde iøvrigt besluttet os for at det skulle være en firehjulstrækker, eftersom vi skal hele vejen rundt i Aussie, og der mange steder er 4WD Only - fx på Fraser Island, nationalparker osv. Landcruiser var mere eller mindre den bil vi kiggede efter, da det er bilen i Australien - forstået på den måde at de er overalt, og at de derfor er nemme at få dele til, selv ude på bøhlandet. Den næste Landcruiser vi stødte på var i Kings Cross Carpark, en 1984'er som var betydeligt pænere end den vi først havde set på. Desuden var den $200 billigere, plus at der var al det campingudstyr vi havde brug for inkluderet i prisen - seng i bilen, telt, kogegrej, køleboks ovs. - bilen kostede $6300 hvor den første kostede $6500. Sælgeren af denne bil var Don, ejeren af Kings Cross carpark. Han gav iøvrigt en ordentlig prøvetur hvor man rent faktisk fik lov at teste bilen ordentligt igennem, hvor den første sælger var helt til grin da han lod mig køre bilen i noget der ligner to minutter...

Anyway, om aftenen/natten da jeg sad på internettet fra vores hostel stødte jeg på endnu en Landcruiser i en webannonce. Denne kostede $4900 og var desuden med dieselmotor hvor de andre var benzin. Denne var hos en forhandler, 4WD City i Revesby (en anden forstad). Her kom vi ud med det offentlige, som vi faktisk ikke havde benyttet os af hidtil. Henriette var ved at gå i selvsving da hun så at en af stationerne hed Beverly Hills. Forhandleren var så flink at samle os op på stationen, hvorefter vi kom derud og så på bilen. Denne var lidt anderledes end de andre to Landcruisere at køre i, både pga. dens dieselmotor og fordi den havde automatgear. Men den kørte fint nok og sagde ikke nogle mærkelige lyde eller noget. Jeg gider ikke at gå alle vores forhandlinger med bilen igennem, men vi brugte $200 på at få bilen checket efter af et uafhængig bilinspektionsfirma - desuden fik jeg overtalt dem til at give en mp3/cd radio med og vi fik ruderne tonet om igen fordi den gamle toningsfilm var grim og rynket. Vi diskuterede frem og tilbage, og blev enige om at denne bil så ud til at være det bedste køb. Den største ulempe ift. til den til 6300 var at der ikke var nogen seng med - men det sagde en af gutterne derfra at han kendte en tømrer der kunne ordne. Denne tømrer viste sig dog at være en idiot som aldrig kunne overholde en aftale, så de sidste dage i Sydney brugte vi bare på at vente på at det fjols tog sig sammen...

Vi manglede dog stadig noget campinggrej. Dette satte jeg mig for at finde brugt, hvilket lykkedes nærmest inden jeg var begyndt at lede - mit øje fangede nemlig en annonce på opslagstavlen på vores hostel. En tysker solgte noget 5-6 uger gammelt grej for 150 dollar, så ham skyndte jeg mig at kontakte. Han var så flink at komme forbi med alt grejet, så nu har vi alt hvad hjertet begærer: En fiks lille gaskogeplade, et telt, to campingstole, gryde og pande, Leatherman kopi, køleboks osv. osv. Alt er som nyt - kanon rart at den annonce lige dukkede op :O)

Har nydt at være tilbage i Sydney. Det er en storby som så mange andre, hvor man ser alle mulige tosser, fx hende her tossen med aladinbukserne som gik med paraply selvom det ikke regnede... Men Sydney er alligevel speciel - jeg har aldrig været et sted hvor man i så høj grad bare kan sætte sig ned og fordrive tiden med at betragte omgivelserne. Der er så meget underholdende at se på - imponerende bygninger, fede biler (der er Skylines OVERALT :O)) og sjove mennesker. Og på trods af 4 mio. indbyggere (plus turister) virker byen ikke halvt så stresset som København. Eneste ulempe er at der er møgdyrt.

Men hvilken by.