Sunday, June 18, 2006

Lennox Head


De sidste seks nætter har vi tilbragt her på vores hyggelige hostel her i Lennox Head ved Byron Bay. På trods af at det som sagt nedsede ød da vi ankom har vejret været lækkert efter regnen stoppede den første dag - omend man om aftenen godt kan mærke at sommeren er ved at være forbi.


Det er et lidt spojst hostel vi har boet på, men samtidig kanon hyggeligt - kokkenet er udendors, der er hængekøjer man kan ligge og dase i, og det hele er ret laid-back og hippie-præget, ligesom resten af byen og hele området her omkring Byron Bay. Har haft nogle ret grineren aftener med en del alkohol indblandet, og modt en masse kanon sjove mennesker - bl.a. fra Holland, Israel, Sverige, Tyskland og Canada. Wonderful.


Vi har som sagt boet i byen Lennox Head - en lille flække som ligger en ca. 25 kilometers penge fra Byron Bay. Har egentlig overhovedet ikke været noget problem at vi boede et stykke udefor byen, for hostellet havde en gratis bus som korte fire gange dagligt frem og tilbage - så bilen har ikke engang været i brug. Dermed ingen bekymringer over brændstofforbrug :-) Men Lennox Head havde skam også lidt at byde på. Bl.a. en strand som var tilholdssted for en del pelikaner. Sjove dyr. Modte også Hr. Krabbe på stranden - han var dog ikke så selskabelig. Men dem var der også en hel del af. Nu vi er ved dyrene, så havde vi en
firbenet roommate
som kravlede op og ned ad væggene. Men den var mere end velkommen da den skaffede os af med kakerlakker og andet kravl som der er en del af her.


I Lennox Head lå også Lake Ainsworth en so som er omkranset af tea trees (aner ikke om der er noget der hedder thetræer på dansk?), hvor vandet derfor er blevet farvet helt brunt. Ligner mest af alt at man svommer rundt i... the! Lyder måske klamt, men det gjorde samtidig at vandet var utroligt blodt, og alle theurterne skulle iovrigt være godt for ens hud. Meget naturmedicins-helse-hippie-agtigt, lige i områdets ånd. Fik iovrigt endnu engang folelsen af at verden var lille. Der var en lille pige som var med sine forældre nede og bade i soen - ikke noget mærkeligt i det. Men havde bare fuldkommen på fornemmelsen at jeg havde set den unge for - og gudhjælpemig om moren så ikke kommer hen og siger "Nå, I er også fra Danmark?" - hvorefter de fortæller at de er fra Skovlunde. Så den var god nok - den lille pige var Pernilla fra 0.b, en klasse hvor jeg var fast vikar i december måned, og iovrigt også går på fritidshjemmet jeg arbejdede på. Small world :O)


Et par af vores formiddage og eftermiddage tilbragte vi på stranden i Byron Bay - en af de lækreste vi hidtil har været på efter min mening. Her har vi enten ligget og fået farve på kroppen eller været ude i vandet og blevet væltet omkuld af de ret så velvoksne bolger. Her blev man iovrigt ret så hooked på at komme i gang med noget surfing når man så surferne drone afsted. Den ene af dagene lånte vi et par bodyboards på hostellet, hvilket jeg havde ret stor fornojelse ud af. Skal måske lige nævnes at at bodyboard i princippet er et brædt af kort/vinyl, et surfboard hvor man ligger ned om man vil. Det var en kanon fed fornemmelse når man svommede en 60-70 meter ud og det lykkedes at fange en bolge, da man snildt kunne bleve hevet hele vejen op på stranden igen - skideskægt. Slog dog også nogle ufrivillige kolbotter nu og da når man undervurderede en bolge :-)


Dette gav blod på tanden efter at prove noget surfing. Så vi tilmeldte os til en 3« times surflektion igennem værten på hostellet. Viste sig dog desværre at være et lortefirma (ved navn Kool Katz, hold jer fra det). Stedet de valgte at afholde deres timer var en lille bugt/lagune som i princippet var meget velegnet til begyndere, eftersom man kunne bunde og dermed ikke behovede at padle ud. Desuden var bolgerne i starten ret tilpas, så det lykkedes mig faktisk ret hurtigt at komme op og stå på brædtet og holde balancen. Det var sådan set kanon fedt at stå op på et surfbrædt og komme en 50-80 meter derudaf uden de store problemer. Problemet var så bare at bolgerne lidt efter blev alt for svage, og det derefter simpelthen blev alt for kedeligt. Desuden var vi 13 mennesker på holdet, så når der endelig kom en god bolge stod næsten alle klar til at fange den, hvilket som regel resulterede i kollisioner... Ov. Så gik derfra med blandede folelser - vi folte begge at vi havde brugt penge på surfinglektioner det forkerte sted - men havde samtidig fået endnu mere blod på tanden efter noget mere surfing. Havde desuden præsteret at få smadret mit knæ så det gjorde herre naller - ov. Men havde som sagt rimeligt let ved at komme op og holde balancen på surfingskolens boards. Det var dog knapt så let næste dag hvor jeg lånte et af hostellets surfboards med ned på stranden. Udover at bolgene er en hel del storre dernede, var dette board også noget mindre, ogdermed sværere at balancere på. Så det gik af helvedes til :-) De gange jeg det endelig lykkedes at fange en bolge mistede jeg enten balancen eller var ikke hurtig nok til at rejse mig op. Desuden var vandet fyldt med klippesten, og mit knæ begyndte at gore nas igen, så jeg gik hurtigt op igen og blev enig med mig selv om at jeg nok burde få noget ordentlig introduktion i stedet for bare at kaste mig ud i bolgerne.


Så dagen efter i Byron Bay fandt jeg et firma som en del folk anbefalede, og som iovrigt lod til at være en hel del bedre da jeg var inde og hore hvad de kunne tilbyde. Gik desuden rundt og kiggede på brugte surfboards, da jeg godt kunne tænke mig at surfe noget mere - og evt. være surferbums i en måneds tid eller lignende hvis jeg kan finde et job i nærheden af kysten. Dette var de også enormt flinke til at give råd om hos det firma jeg fandt. Så besluttede mig for at melde mig til en time der når mit knæ var gået i orden.


Eneste negative jeg har at sige om vores ophold i Lennox Head var værten på stedet - Margaret. Hun var noget for sig selv - mage til gammelt og hysterisk kvindemenneske skal man lede længe efter. Den sidste dag kom hun og sagde at vi manglede at betale for en overnatning, selvom vi var 100% sikre på at vi havde betalt til og med dagen efter. Vi endte med at diskutere med hende i tre kvarter hvor hun viste os sine regnskabsboger og blablabla da hun simpelthen på ingen måde kunne indse at det var dem der havde lavet en bof et eller andet sted - og ikke os som ikke havde betalt. Hendes son, som havde taget imod pengene da Henriette var inde for at betale for et par ekstra nætter, var gudskelov på vores side og kunne godt huske at hun havde betalt. Så næste morgen da vi checkede ud fik vi skam også vores depositum tilbage, omend hun stadig virkede skidesur. Men sådan var hun vist bare...


Henriette kobte iovrigt et Kodak kamera en af de dage hvor vi var inde i Byron. En lækker sag med 10x zoom - noget bedre end den 3x mit Canon kan præstere, men til gengæld ikke ligefrem et kamera man kan have i lommen. Men det er meget fedt, man kan nemlig tit få brug for en ordentlig zoom - fx når man fotograferer pelikaner :-)


Vi checkede ud fra Beach Backpackers den 1. maj hvor skoleferien sluttede, hvilket ville sige at det ikke længere kostede $39 at campere inde i Byron Bay. Så der ville vi kore ind og bo i et par dage.


Peace :O)

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home