Great Sandy National Park
21. maj 2006
Da vi forlod Australia Zoo kørte vi videre nordpå mod byen Noosa. Da vi havde været på vejen i en halv times tid var vi ved at tabe næse og mund da radioen pludselig talte dansk! Viste sig at SBS åbenbart har en dansk radioservice hernede, med fem minutters danske nyheder i ny og næ. Cool nok. Men vi blev godt nok temmelig overraskede da vi pludselig fangede en radiostation hvor de talte dansk :o) Da vi kom til Noosa ledte vi ihærdigt efter en campingplads som vi havde fundet i et katalog vi har, og fandt omsider også ud af hvor den lå efter at have spurgt om vej. Det viste sig så bare at vi skulle tage en færge for at komme over den flod som campingpladsen åbenbart lå på den anden side af. Ikke lige noget vi havde forudset, men fint nok da færgen kun kostede $5. Hvad vi ikke var klar over var at vi rent faktisk dermed kom ind i Great Sandy National Park, nationalparken hvor bl.a. Rainbow Beach, Freshwater (meget populært fiskeområde) og Fraser Island (verdens største sandø) ligger! Men det var jo cool nok. Da vi havde parkeret bilen kunne vi høre at vi ikke var helt alene - der var nemlig en possom som gik rundt og snusede. Men det var egentlig helt fedt at vi var kommet hertil - for det betød at vi kunne drøne en tur på stranden med 4WD'en! Wee. Vi fik et skema over hvornår det var lav- og højvande, og kunne udfra det se at vi skulle køre ved en nitiden næste morgen.
... så det gjorde vi. Efter at have fået os lidt af en gloer da der pludselig var en flok kameler overfor os da vi kørte ud fra pladsen, drønede vi videre ned mod vandet. Efter et par kilometers penge var det slut med normal vej. På med med firehjulstrækket, og ud på Cooloola Beach, som viste sig at være noget mindre mennesketom og mere trafikeret end den strand vi kørte på i Bundjalung NP. Efter en 10-15 kilometers kørsel langs med stranden var der pludselig en spøjs sten ude foran bilen... Hmm? Og efter vi havde passeret den kunne vi tydeligt se at det ikke var nogen sten, men en ordentlig mofo skildpadde! Troede først at den var ved at lægge æg i sandet eller sådan noget, men det viste sig hurtigt at den var temmelig død. Men død eller ej, det er fascinerende at man bare lige kan"falde" over sådan en når man kører en tur på stranden!
Efter at have tilbagelagt nogle flere kilometer igennem sandet nåede vi til en af de ting vi skulle se - Cherry Venture skibsvraget! Et vrag af et skib som gik på grund engang i starten af 1900 tallet, senere blev opkøbt af (så vidt jeg husker) en japaner som ville bjerge skibet og få det ud og sejle igen. Dette lykkedes ham imidlertid ikke, og skibets skæbne er endnu uvis.
30-40 km efter "tilkørslen" til stranden kom vi til en "afkørsel" som førte os hen på en anden strand, som straks var noget mere befolket. Her skulle vi til at skynde os lidt, eftersom tidevandet var på vej op igen! Og hvis vi ventede meget længere ville vi ikke kunne nå det i tide til at kunne komme uden om den klippe som blokerede vejen op til Rainbow Beach. Vi nåede det lige på et hårende hænge - dvs. sandet var allerede lidt oversvømmet da vi kørte udenom klippen, så der stod vand opad siderne på bilen :-)
Men vi nåede det trods alt. Og Rainbow Beach var skam også et særpræget syn med det farvede sand. Da vi omsider fik asfaltbelægning under hjulene igen tog vi et kig på kortet og opdagedede at vi havde kørt noget der ligner en 70 km nordpå mens vi havde lallet rundt på stranden, og at det ikke ligefrem kunne betale sig at køre tilbage til Noosa. Så efter at have fået smidt bilen i en vaskehal, så alt saltvandet blev skyllet af, givet den en tur med en højtryksspuler og til og med støvsuget kabinen (!) kørte vi i stedet mod byen Gympie som bliver vores sidste stop inden skal begynde på vores farm training.
Great Sandy National Park, eller Cooloola NP, som den del af den vi så i dag hed, var bestemt en temmelig fed oplevelse! Det gav i den grad blod på tanden efter Fraser Island, som vi desværre først skal til når vi er færdige med at arbejde - især fordi man kunne se Fraser Island fra Rainbow Beach. Men så er der da noget at se frem til :O)
1 Comments:
There you go, greedy bastard :O)
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home