Brisbane

16-19. maj 2006

Tirsdag den 16. om morgenen løsrev vi os omsider fra forlystelsesparkerne i Surfers Paradise/Oxenford og drønede videre nordpå - mod Brisbane, Queenslands (den nordøstlige stat) hovedstad. Dette var kun noget der ligner en times kørsel, så det var jo til at overse. På trods af det fik vi ikke den mest optimale start i Brisbane, hvorfor kommer senere. Nå, men jeg kæmpede bilen videre igennem bytrafikken og vi fik smidt bilen i en parkeringskælder. Herefter gik vi op til turistinformationen for at finde ud af hvor om der var nogle steder vi kunne campere og lignende, så og lidt omkring og spiste noget frokost. Da vi kom tilbage til den bygning som vi havde parkeret under havde vi lidt problemer med at finde bilen igen, men det lykkedes til sidst. Vi fik dog ikke lov at komme ud af parkeringskælderen før vi havde betalt SYTTEN AUSTRALSKE DOLLARS (ca. 76 kr) for at parkere i to timer og 44 minutter - uark! Så kan man tale om at føle sig flået. Da vi var kommet ud af parkeringskælderen og kørt lidt videre holdte vi for rødt ved siden af en svingbane hvor to Premier busser ventede på at kunne dreje. Da den første drejede lagde jeg mærke til at bagenden svingede ordentligt langt ud, da den kom MEGET tæt på fronten af Landcruiseren, hvorefter jeg tænkte noget ala "f*ck, den næste bus holder længere over mod os, den kan da på ingen måde undgå at ramme os". Og ganske rigtigt - KLONK, og mit sidespejl pegede pludselig i den helt forkerte retning. Det var dog gudskelov ikke baldret, og det var heldigvis det eneste bussen ramte. Blev temmeligt arrig og havde lyst til at køre efter bussen og fortælle buschaufføren at han skulle tage at holde lidt øje hvor han svinger med røven, men Henriette overbeviste mig om at jeg nok næppe ville få noget ud af det - hvilket hun jo nok havde ret i. Mit held, eller mangel på samme, bag rattet fortsatte da vi satte kurs mod forstaden Newmarket hvor vores campingplads lå. I en rundkørsel præsterede en lastbilchauffør at overse vores bil og havde nær torpederet os. Men okay, sådan en 2300 kg firehjulstrækker er også svær at få øje på. Omsider ankom vi heldigvis til campingpladsen hvor vi havde besluttet os for at tage den med ro resten af dagen. Henriette havde det dårligt, og jeg havde ikke ligefrem skidemeget lyst til at køre nogle steder efter at have været lige ved at få smadret bilen to gange på samme dag. Så vi var begge fastsat på at vente til dagen efter med at udforske Brisbane.

Næste morgen gik vi ud fra at det nok var smartere at tage det offentlige ind til byen, fremfor at betale en milliard for at parkere igen. Det kostede kun $5 for en heldagsbillet i de to zoner vi skulle bruge, hvilket jo er temmeligt billigt. Især når dette også giver en adgang til færgerne der sejler på floden igennem byen. Vejret var dog temmeligt skidt, så vi droppede at benytte os af bådene, og gik i stedet og så os lidt omkring i Brisbane. Virkede umiddelbart som en meget lækker by - en storby, men stadigvæk med en ret afslappet atmosfære - lidt ala Melbourne. Så det meste af dagen gik med at glo i butikker, besøge Backpackersworld for at få svar på nogle spørgsmål og bruge internettet, og desuden en tur på en netcafé da vi stadig havde et par ærinder på nettet da vores tid var udløbet i Backpackersworld. Vi var desuden en tur forbi Queensland Transport centre fordi vi skal have bilen omregistreret så den får Queensland plader fremfor de nuværende New South Wales plader.

3. dag var vi straks mere heldige med vejret! Om morgenen afleverede vi bilen hos en mekaniker som skulle checke bilen igennem for os så vi kunne få et roadworthy certificate (kaldet pink slip i NSW, svarende til synshaller derhjemme, her foregår det bare hos en mekaniker). Herefter hoppede vi på bussen og drønede ind mod byen. Efter endnu et smut forbi motorkontoret gik vi ned til floden og gik ombord på CityCat færgen. Selvom bådene bare er en del af de offentlige transportmidler, så er det faktisk en enormt lækker tur. Man kan sidde og nyde vejret og se udover vandet og byen. Meget lækkert, især når man tænker på at det blot er en del af det offentlige transportmiddel som koster under det halve af HT/DSB derhjemme. Efter vores vellykkede færgetur tog var vi en tur forbi Subway og for at fråde noget foder - yummi. Herefter kom vi til at tænke på at det var den 18. maj - dagen hvor The Davinci Code fik premiere! Så vi prøvede lykken og gik forbi Hoyts (stor biografkæde hernede) for at se om det var muligt at få billetter, på trods af at vi kom et par timer inden forestillingen startede, på premieredagen. Det var utroligt nok intet problem overhovedet, og vi fik endda biletterne til syv eller otte dollar stykket fordi Henriette havde en voucher fra vores møgdyre parkering den anden dag. Så vi fik da i det mindste lidt ud af at blive flået :-)

Da vi kom tilbage til Newmarket, forstaden hvor vi boede, og fandt vores mekaniker som checkede bilen fik vi at vide at der var nogle ting der skulle fikses før at den kunne gå igennem syn. Arrrgh. Det var dog nogle forholdsvist overkommelige ting - en manglende bolt i kængurugitteret, bremseslangerne skulle skiftes da de var ved at blive møre og så virkede bakkelyset ikke. Men stadig: Gnu! Så vi skulle komme igen dagen efter hvis vi ville have ham til at fikse det. Nå, men i det mindste glædede vi os begge til at vi skulle tilbage til byen og se The Davinci Code! Så efter et hurtigt smut forbi vores campingplads drønede stillede vi os ud ved busstoppet og ventede på 345'eren samlede os op. Og til vores held bruger er der generelt ikke nummerede pladser i biograferne hernede, så vi stilte os blot i kø i god tid og endte endda med at få temmeligt gode pladser! Kanon. Hvad der så ikke var ret kanon var filmen! Puh. Det er altid svært at lave en film der lever op til en så formidabel bog som Davincimysteriet, men det kunne de s*tme godt have gjort bedre. Der er har prioriteret de helt forkerte ting fra bogen, så filmen er på mange måder ret tynd. En "hellige gral/mystisk skat" film som så mange andre (fx Tomb Raider, som min ven Daniel nævnte, de to film minder faktisk ret mange fællestræk). Men æv - The Davinci Code er nok en af årets mest skuffende film. Men det er samtidig nok sådan en film man bare skal se ligemeget hvad, for at få stillet sin nysgerrighed...

Fredag stod vi forfærdeligt tideligt op da vi havde lovet mekanikeren at aflevere bilen hos ham da han åbnede kl. 7:30. Reel som han var (jeps, de findes, reelle mekanikere!) lod han mig låne en skruetrækker så jeg kunne checke om det defekte bakkelys evt. blot skyldtes at pærene var sprunget. Dette gjorde det desværre ikke - øv. Så vi smuttede ind til byen igen for at fordrive tiden der mens bilen blev fikset. Her blev jeg bl.a. klippet (!!!), hvilket jeg i den grad trængte til. Kostede $22 for klipning, hårvask og hovedbundsmassage (fancy), selvom det var i en yderst flash og trendy frisørsalon - de priser kunne de danske frisører godt lære lidt af. Herefter var vi en tur forbi Backpackersworld hvor damen bag desken mere eller mindre snakkede ørene af os i det mest monotone og døsende toneleje jeg længe har hørt - zzzz. Men vi fik undersøgt lidt muligheder for at transportere os selv rundt i Australien uden bilen. Vi har nemlig i sinde at sælge den oppe nordpå, og så tage vestkysten osv. med bus eller lignende, plus evt. en indenrigsflyvning eller to. Det bliver alt for besværligt og DYRT i brændstof at køre hele vejen rundt selv med den tørstige tank vi har :-) Men vi fik et par gode tilbud og et par temmeligt dårlige, så vi har da i hvert fald nogle idéer om hvad det koster nu.

Da vi omsider slap ud fra Backpackersworld hoppede vi endnu engang på færgen, cruisede lidt rundt og stod af på modsatte side af floden. Her gik vi igennem en japansk have, som er der for at markere venskabet mellem Australien og Japan, som beskrevet på denne sten. Som I kan se på billede til højre var der en nogle ordentlig store bambus! Da vi kom igennem haven gik vi videre op imod Queensland Museum/Queensland Cultural Centre, et museum vi havde besluttet os for at kigge forbi. Her var en masse interessant at se på. Det første man stødte på i forhallen var en samling af millioner af år gamle dinosauerknogler, forstenede skilpaddekranier og andet godt. Mest iøjenfaldende var dog rekonstruktionen af det kæmpe dinosauerskellet som dominerede forhallen. Hvis man brugte en hel dag her ville man blive en del klogere på den australske natur og kultur - der var fx udstillet alle de edderkopper man kan møde rundt omkring i landet. Man kunne se forskellen på alle de forskellige kænguruarter, billearter, skildpaddearter, vandrene pinde-arter, you name it. Der var også en sektion om egypten, en med modeller af diverse tigre, løver, bjørne, elge og andre store dyr etc. - så der var lidt for en hver smag. Vi fik hurtigt brugt et par timer på museet.

Det var ved at blive sent på eftermiddagen, og vi vendte snuden hjemad så vi kunne hente bilen. Da vi kom derud så der dog temmelig lukket ud, dog nåede vi at fange en af de ansatte lige inden han skulle til at låse og køre hjem. Ham der fiksede vores bil havde åbenbart misforstået os, og havde ingen idé om at vi skulle bruge bilen om natten til at sove i, så den var låst inde på deres værksted, og ikke køreklar endnu.... Argh. For at gøre en lang historie kort, så blev gutten ringet op igen, han råbte højlydt af mig i telefonen da han bad om at tale med mig og endte med at smække røret på. Lidt efter ringede han igen og sagde at han var på vej tilbage. Så efter en 20 minutters tid kom han tilbage, gjorde bilen færdig på et kvarters tid, hvorefter den var "bestået" og klar til at få nye plader på!

Så vi forlod Brisbane ved syvtiden om aftenen og kørte videre nordpå. Vi kørte til den campingplads vi kunne finde som lå nærmest Australia Zoo, Stewe Irwins ret populære zoologiske have, som vi skal besøge i morgen. Denne fandt vi i en eller anden lille by som lå ved Glass House Mountains. Så I morgen står den på krokodilleshow og andet godt! Crikey!