Wednesday, June 21, 2006

Movie World med negeren og hans wollafætre!


I dag var en dag jeg i den grad havde set frem til. Ikke bare fordi at vi skulle i Warner Brothers Movie World, men også fordi at Martin, min ven hjemmefra Danmark, og hans to fætre som han rejser med skulle med os! De rejser nemlig fra nord til syd på østkysten hvor vi gør det omvendte - og ret genialt timet blev det så Surfers Paradise vi stødte sammen i - hvilket jo var perfekt da de også meget gerne ville opleve Movie World.

De ville ankomme med deres Greyhound bus kl. 10:30 på stationen i Surfers Paradise. De endte dog med at ankomme noget tidligere, inden vi overhovedet havde forladt campingpladsen. Vi stod stadig og baksede med at få vores seng klappet sammen og smidt om i bagerummet (havde vi ikke før gjort). På vej ind viste det sig at der var to veje med samme navn, den ene var den de var stået af på, og den anden var den vi kørte hen til :-) Så efter lidt tossen rundt i myldertrafikken fandt vi busterminalen og fik holdt ind til siden, og vi fik skam også øje på Martin, Søren og Michael på et gadehjørne. Selvom vi længe har haft planlagt at vi skulle mødes dernede, så er det sgu alligevel en lidt spøjs fornemmelse når man mødes med sine venner fra samme kommune derhjemmefra på den anden side af jorden! Men det er jo kun fedt.


Efter at have proppet alt deres grej i bilen, og konstateret de blev nødt til at have Martins ryksæk på skødet omme på bagsædet, kørte vi derudaf i Cruiseren! Og efter en god halv times kørsel igennem det temmeligt trafikerede Surfers Paradise og videre udaf den 4-sporede motorvej var vi ved indgangen til Movie World. Parkeringsplads til bilen var noget nemmere at finde end de to dage vi var i Sea World, eftersom det begge gange var i weekenden. Ret godt (heldigt) timet at det endte med at være en tirsdag vi mødtes og tog i Movie World. Anyway, negeren og hans fætre fik købt billet, og Henriette og jeg flashede vores 14-dage pas og blev lukket ind. Det første som fanger ens opmærksomhed når man træder indenfor i parken er rutchebanen Superman Escape - som man iøvrigt også kan se ude fra motorvejen når man kommer kørende, et godt stykke væk derfra. Vi blev hurtigt enige om at det skulle være det første vi skulle prøve, men først skulle Martin, Søren og Michael lige finde noget morgenmad. I færd med dette mødte vi et par superhelte! Og selvfølgelig skulle vi have taget billede sammen med Wonderwoman. Høhø. Henriette var fotograf eftersom hun godt kunne undvære at være med på billedet :o)


Herefter skyndte vi os hen mod Superman Escape, dog med et stop ved Harry Potter merchandise butikken som Søren var ved at lægge en dej af bar begrejstring da han fik øje på :-D Efter at have kigget på plastikkoste tømte vi lommer fuldstændig og låste tingene indholdet ind i et skab, for derefter at stille os i kø! Vi stod ikke i kø voldsomt længe (hurra for hverdage), men nåede alligevel at se deres briefing video hvor de advarer og informerer om at gravide og lignende ikke bør køre med da man bliver udsat for 4,2G under accelerationen og 1 negativ G under opbremsning :O) Yiiha. Glædede mig til at opleve 0-100 på 2 sekunder. Efterhånden kom vi forest i køen, og dørene åbnede så vi kunne sætte os ind og spænde os fast, efterfulgt af et check af vores seler osv. hvorefter det gik derudaf. Man kører med "metroen" mod Metropolis St. som tilsyneladende er brast sammen, og det hele er ret godt lavet med røg, vand, lys og lyd-effekter. Herefter går toget i stå, hvorefter Superman kommer og siger "Don't worry folks, I'll get you out of here - fast!" - og i det der bliver sagt "fast" bliver man bogstaveligt talt SKUDT fremad med en ufattelig acceleration - en MEGA fed fornemmelse :o) Og resten af turen er heller ikke kedelig, skinnerne starter med at føre en lodret op, for derefter at køre lodret nedad - og så står de næste 30 sekunder, eller hvor længe det nu varer, ellers bare på skarpe sving og hvad dertil hører med høj fart. Da den pludselig brat stoppede var vi allesammen fuldkommen oppe at køre :O) "Ååårhrhh hvaad, det var herre grineren!!! Lad os prøve igen!" - så det gjorde vi, og havde det lige så stor griner anden gang.


Efter at have fået hænderne ned over hovedet igen efter Superman-turene gik vi hen til Wayne Tower (Batman) som lå i nærheden. Det bød på lidt af hvert, afsluttet med en tur i en simulator, sådan en af de vogne som bevæger sig frem og tilbage, ala Star Wars i Disneyland. Denne var mægtigt godt lavet - så godt lavet at jeg blev følte mig temmelig bims da jeg kom ud igen. Da vi kom ud igen og gik lidt rundt fik den sjove stemning sat prikken over i'et da en gut pludselig sagde "Uuh behave!". Efter mødet med Austin Powers gik vi hen til noget der lige var den rette kop the for de fire drengerøve der nu var i gruppen - omend Henriette skam heller ikke kedede sig :) Vi var nemlig i Matrix Exhibit! En stor bygning med udstillinger af en masse kulisser og artifacts fra settet da de optog filmene. Fx den telefonboks som Trinity er lige ved at blive kørt ned i i starten af 1'eren - hvilket Søren gjorde et ihærdigt forsøg på at imitere :-D Man kommer også ind i rummet hvor Neo møder The Architect - hvilket jo gav anledning til et par sjove billeder :O) Guf for halvnørdede typer som undertegnede!


Herefter kom turen til at prøve Wild Wild West vandrutchebanen! Denne var fuld af overraskelser - for det første fordi smed en baglæns nedad en bakke til at starte med, og for det andet fordi man blev MEGA våd. Ja, selvfølgelig bliver man lidt våd i en vandrutchebane - men denne her gjorde en lettere gennemblødt hvis man sad det rigtige (eller forkerte) sted i båden. Ved udgangen kom alle folk vadende med delvist våd trøje og hår der sad som om de havde været ude og svømme. Alle disse overraskelser gjorde dog ikke noget, det gjorde tværtimod det hele meget mere grineren :-D


Vores maver var efterhånden begyndt at rumle, så vi smuttede hen til deres burgerbiks og bestilte en menu hver. Martin flirtede med den mandlige ekspedient (eller sådan noget :O)), og fik derfor en Batman maske! Det junkfood vi havde købt var i den grad JUNKfood - det smagte forfærdeligt. Men til gengæld havde vi gode pladser til at se paraden som kom forbi hvor vi sad. Og os fire drenge fløj opad stolene da Batman kom forbi i den nye Batmobil! MEGA SEJT, MAND! :O)


Vi fik timet det så vi fik set hele paraden og samtidig nåede at komme ind til næste forestilling i Shrek 4D bio. Her blev man ligesom i Sea Worlds 4D (3D) bio iført Da Sexy Goggles. Shrek 4D forestilling er det bedste 4D show jeg nogensinde har set, og vi var allesammen ret imponerede da vi kom ud. Det var ufatteligt gennemført - ikke nok med at der var de "sædvanlige" rystende/vibrerende sæder og vanddyser som tilføjede vandeffekter til forestillingen - der var også stoboskoplys i salen når der var lyn og lignende, og indgangshallen var også meget gennemført og underholdende lavet. Brilliant. Herefter anbefalede Austin Powers os at prøve Scooby-Doo rutchebanen, så det gjorde vi! Denne var også en superfed og anderledes rutchebaneoplevelse - udover at være "spøgelsestog" blev man også kørt opad i elevator, smidt nedad en bakke baglæns og en masse andet spas :O) Vi så også et Police Academy stuntshow, hvor der blev brændt dæk af, lavet udskridninger og sprængt ting i luften for alle pengene. Og der blev råbt "ååårrrhrhh hvaaaaad" et par gange, fx da en gut parkerede en Hot Rod i en PERFEKT vinkel efter at have lavet en 720 graders vending :O)



Tiden var fløjet afsted, og klokken nærmede sig et tidspunkt hvor vi skulle overveje hvad vi ville nå at prøve inden parken lukkede. Det første vi i hvert fald skulle nå var Lethal Weapon rutchebanen, hvor man hang i gondoler fremfor at sidde i vogne der kører ovenpå skinnerne. Her blev man smidt igennem, så vidt jeg nåede at tælle, et loop med kombineret skrue, to loops og en dobbelt skrue. Den var RET voldsom, ikke bare pga. alle de loops osv., men også pga. nogle ret ringe nakkerstøtter hvor ens hoved baskede fra side til side, hvilket ikke var skide behageligt - og desværre ødelagde turen en del. Vi tog dog en ekstratur alligevel :o) Men selvom den havde haft ordentlige nakkestøtter, og på trods af at den havde en hulens bunke skruer og loops, så vil Superman Escape altid være den bedste - DAMN. Så efter en tur i en halvtam Road Runner rutchebane i Looney Tunes Land skyndte vi os hen til Superman Escape og tog en tur eller to til, og forlod Movie World med et kæmpe smil på læben!


Efter at have fundet bilen igen vendte vi næsen mod Surfers Paradise. Efter en god halv times kørsel, en ulovlig parkering og tyve minutters ventetid ved busterminalen tog vi en alt for tidelig afsked med Martin, Søren og Michael. Det havde været en ufattelig sjov dag, både pga. Movie World og fordi det er ret specielt at mødes med venner derhjemmefra - og vi var alle ret ærgelige over at vi ikke havde mere tid sammen.


Men hvilken fed dag...! :O)

Pause fra forlystelsesparkerne


Efter to dage i Sea World havde vi os en dag uden den vilde planlægning. Vi stod op ved halvni-tiden og tog den stille og roligt. Ved en elvetiden kørte vi ind til byen for at gå på nettet - der er nemlig et åbent accesspoint (trådløst internet) nede ved stranden = gratis net med den bærbare :O) Vi havde nemlig en del ærinder på nettet, bl.a. at skrive en mail til VizitOz, den organisation vi skal på farm-kursus hos og som efterfølgende skal rekrutere os til et job på en farm et eller andet sted i Aussie. Det glæder jeg mig iøvrigt til.


Efter at have siddet et par timer på bænken nede ved stranden løb den bærbare tør for strøm, og vi havde nået hvad vi skulle på nettet. Det ægtepar vi faldt i snak med på en parkeringsplads da vi var på vej til Sea World i forgårs havde anbefalet os et sted lidt ude for byen hvor vi formentlig ville kunne campere gratis - så det besluttede vi os for at prøve at finde. Problemet var bare at vi ikke havde noget detaljeret kort med alle småveje osv. - og iøvrigt heller ikke skrevet af det de sagde ned. Men vi kørte derudaf, og da vi var en smule lost på et tidspunkt besluttede vi os i stedet for at køre hen til en nationalpark i nærheden - i er der nemlig ofte campingarealer, ala det vi boede på nær Nimbin den anden dag. For at komme mod nationalparken skulle vi opad en ufattelig lang og stejl bjergvej - der kom 'Cruiseren på prøve, og vi fik for alvor at se at en ældre dieselbil på to tons altså ikke ligefrem er nogen ræserbil. Det gik altså lige lovligt langsomt med at komme opad den bakke - men op kom vi da :-) Ved toppen kom vi til et turistinformations... kort! Vi troede at vi var på vej imod et informationscenter, men der blev vi altså snydt. Men kortet viste os da hvor nationalparkene lå, så vi trillede videre og var efter lidt tid ved den første. Den var dog temmelig lille, og ikke ligefrem noget sted at campere. Ind i bilen igen og videre - pludselig dukkede informationscentret op, dog var det lukket. Men et kort fortalte os at nationalparkerne ikke ligefrem havde været køreturen derop værd, og at der ikke var håb for at komme derind - i hvert fald ikke med bilen. Så vi drønede tilbage og prøvede at finde det sted de to australiere havde anbefalet os. Dette lykkedes vistnok, men vi var begge enige om at det ikke lige var stedet vi ville campere natten over. Desuden skal vi i morgen ind og hente min ven Martin og hans to fætre inde i byen (Surfers Paradise) så vi kan komme i Warner Brothers Movie World, så vi besluttede os for at køre tilbage til Grahams campingplads og tage en nat mere. Det er iøvrigt her jeg sidder og skriver nu, udenfor i det udmærkede vejr.


Eneste vi rent praktisk fik ud af den tur vi tog i dag var at vi fik købt ind - dog fik vi da set en del flot udsigt, som vi som regel gør når vi kører på de snoede bjergveje. Den tid vi kørte rundt svarer nok til den tid det ville tage at køre fra København til Århus - men det var nu ikke så slemt, man har vænnet sig til at man får tilbagelagt en del km hernede når man skal fra A til B :-) Og det var meget rart at komme lidt ud fra byen.


Men i morgen skal vi som sagt mødes med Martin og hans fætre! Det bliver fandme fedt - vi skal hente dem i morgen inde i byen kl. 10:30 når de ankommer med Greyhound bussen, hvorefter vi drøner direkte ud i Warner Brothers Movie World og slår os løs i alle forlystelserne :O)


Weeeee!

Sunday, June 18, 2006

Så skulle det hele køre igen, også de tidligere posts! Wohoo.

Hvis der er nogle billeder eller links der ikke virker - så må I MEGET GERNE sige til, og fortælle præcist hvilket det er der ikke duer osv.

Der er sikkert stadig problemer med sideopsætningen, fx at menuen forsvinder ned i bunden af siden. Ved ikke lige hvordan jeg løser dette problem, men problemet er der ikke med Firefox. Så hent en bedre browser: GetFirefox.com

Så kører bloggen igen! Takket være en venlig sjæl der tilbød noget serverplads - René/rgj fra #dk.fritid.bil.

Pt. er det kun de seneste posts hvor billeder osv. virker, da jeg har ca. en millard links der skal rettes i de gamle posts for de virker.

Den store fordel ved min nye server er at der er et script til visning af billeder, hvor man selv kan vælge billedestørrelse og meget mere - og når René får tid til at fikse det får jeg også mulighed for at skrive tekst til billederne som jeg længe meget gerne har villet kunne. Hermed kan jeg også tilknytte gallerier til de enkelte posts. Skal dog lige have fundet/lavet et fancy galleri-ikon. Men fx kan Byron Bay galleriet ses her.

Befinder mig pt. midt i ingenting, hvor jeg arbejder på en farm. Har været her i tre uger, og har oplevet en del mens jeg har arbejdet. Både gode ting og dårlige ting. Men sådan er det jo med nogle jobs... Hvis nogen har Google Earth, så prøv at søge efter Augathella, Tambo eller evt. Charleville og se hvor MEGA isoleret jeg er i øjeblikket :-)

Men mere om det senere. Der er ingen steder at gå hen eller bruge penge herude, men har alligevel ikke rigtigt fundet tid til at få indhentet bloggen, da jeg som regel har været ret wasted efter at have arbejdet hele dagen. Men det skal nok komme.

What to do in Surfers Paradise?


Da vi her den 23. starter på vores farmerkursus og derefter skal arbejde i nogle måneder har vi noget tid at "slå ihjel" de næste 2-3 ugers tid. Dette har vi fundet en løsning på. Da vi i går aftes ankom til Surfers Paradise fangede en brocure ved en informationsbod min opmærksomhed - Warner Brothers Movie World! En forlystelses- og temapark (ala Disneyland) - har hørt en del om Movie World i USA, og anede faktisk ikke at der var en i Australien, så det vækkede et barnlig trang til at komme "ud og lege" :O)


Henriette viste sig at være med på idéen, og ville iøvrigt også gerne til Sea World, en anden forlystelsespark i området, hvor man bl.a. kan se delfinshow og andet spas. Da vi som sagt havde noget tid at "slå ihjel" (ikke at det ville være noget problem), blev vi hurtigt enige om at købe et turpas til $159 som giver os fri adgang til tre af de fire forlystelsesparker i området - Wet 'N' Wild, Seaworld og Warner Brothers Movie World - så havde vi da i hvert fald noget at tage os til :o)


Så noget af det første vi gjorde den første morgen vi vågnede op i Surfers Paradise var at købe vores turpas. Efter et smut forbi Woolies spiste vi morgenmad på bagklappen af vores bil, som fungerer ganske udemærket som bænk/bord. Mens vi sad og fråede kom der et australsk ægtepar forbi og gav os en eller anden venlig kommentar til vores morgenmad på bilen som ingen af os fattede. Men fem minutter senere kom de forbi igen den anden vej, hvor de spurgte hvor vi var fra og lignende, hvorefter vi faldt i snak med dem i et godt stykke tid. Viste sig at de havde været en hel del interessante steder i verden (incl. Europa) - manden var oprindeligt fra England, men havde i en relativ ung alder flyttet til New Zealand, for derefter senere at flytte til Australien, som han, udfra sin erfaring med at bo i et par forskellige lande, betragtede som the best country in the world. Er tilbøjelig til at give ham ret :O) Anyway, vi fik os en god hyggesnak og de foreslog desuden et sted lidt ude for byen hvor vi formentlig ville kunne campere uden at skulle betale for det. Så det var godt nok :)


Vi havde besluttet os for at tage i Sea World først, så vi stod på deres enorme parkeringsplads et kvarter efter vi havde sagt pænt farvel til de to flinke australiere. Det første indtryk er at Sea World er lidt af en blandet landhandel - der er shows med delfiner, sæler og lignende, akvarier og lignende - men også vandrutchebaner, rutchebanen Corkscrew (som selvfølgelig var lukket mens vi var der) og tilsvarende. Efter at have orienteret os gik vi ind i deres akvarium, hvor man kunne se "alt godt fra havet" - fx ordentlig store krebs og diverse farverige fisk. De havde også en hel bygning dedikeret til en søko (var det vistnok), som de havde opfostret i fangenskab, sluppet løs i det fri, hvorefter de havde fundet den strandet over et halvt år senere, for derefter at tage den tilbage i dens bassin i Sea World. Udenfor var der lidt af hvert at se, fx deres pelikaner, "handicappede" pelikaner, som havde mistet evnen til at flyve som følge af at være blevet fanget i fiskenet og lignende. Til gengæld havde de så fået et nyt liv i Sea World. Cool. I bassinet ved pelikanerne lød der pludselig et wauw fra Henriette, idet en kæmpe skildpadde pludselig stak næsen op over vandet. Jeg nåede dog desværre ikke at se den.



Anyway, vi kiggede på vores kort/program og så at der var var et par minutter til delfinshowet startede! Så vi skyndte os derop og fik slået os ned. Ikke at jeg har de vilde fordomme overfor sådan nogle dyreshows eller lignende, men delfinshowet var ikke noget jeg havde gået og tænkt vildt meget på - men må indrømme at jeg i den grad blev positivt overrasket. Når man så en delfin springe 5-6 meter op i luften og skrue rundt et par gange fik man noget af en ooohhh-oplevelse. For at sige det ligeud var man faktisk ikke til at skyde igennem når man sad og var fuldkommen betaget af hvor gennemført det var, fx når seks delfiner springer opad vandet og rammer vandet igen på samme tid. Eller når de skubbede instruktørene 4-5 meter op i luften. Det er svært at beskrive, men det var uden tvivl en af de situationer hvor man bare på ingen måde kan blive i dårligt humør :-)


Efter showet gik vi en rundt og og inspicerede de forskellige bassiner, bl.a. et hvor der var en nyfødt delfinunge, som naturligvis tiltrak en del mennesker. Efter et par ture i nogle ret underholdende vandrutchebaner hoppede vi i badetøjet og gik ind i Sea Worlds vandland. Her fik vi os et par gode grin i deres store vandrutchebane, hvor man sad 4-5 personer ad gangen i en stor gummiring. Inden vi gik ud ville vi have en sidste tur i denne, og der viste sig at være bonus! Vi kom nemlig til at køre sammen med to smækfede unger, hvilket gjorde at vi kom nedad med betydeligt højere hastighed :O)


Om aftenen kørte vi lidt ud af byen til Southport, hvor vi fandt en lille hyggelig og noget billigere campingplads som en flink gut ved navn Graham stod for. Her checkede vi ind og var derefter desværre nødt til at køre tilbage til byen igen, eftersom ingen af supermarkederne i Southport havde åbent lørdag aften (nej, det er ikke en selvfølge - hernede har størstedelen åbent til 22 eller midnat alle dage). Her fik vi købt ind, og jeg fik checket min email via et åbent trådløst netværk nede ved stranden :o)



Søndag brugte vi på at atter tage i Seaworld, da vi endnu ikke havde set det hele. Vi så bl.a. et ret grineren sælshow - hvor delfinshowet primært var imponerende og fascinerende var sælshowet mere humoristisk tilrettelagt med en lille historie med sæler som "skuespillere". God underholdning for børn og barnlige sjæle... Vi fik også prøvet deres 4D bio (3D bif med diverse vand- og rysteeffekter), hvor vi blev iført Da Sexy Goggles! Vi hang også ud ved hajbassinet som vi ikke havde nok tid til dagen før. Her kunne man både se bassinet fra overfladen og igennem de store glasruder i tunnelerne. Her kunne man komme helt tæt på bæsterne uden at blive våd (eller spist) - og iøvrigt nyde synet af alle de andre mindre fisk. Vi har været i en del akvarier og lignende med hajer på vores tur indtil videre, men Sea Worlds var klart det bedste efter min mening. Udenfor kunne man også betragte søstjerner, søpølser og lignende spøjse dyr og røre ved dem.


Inden vi smuttede hjemad satte vi os for at se Waterski Wipeout showet. Her kunne man se alle former for vandski, som de til tider lavede nogle imponerende ting på. Men generelt var showet ret usammenhængende, hvilket gjorde at det hurtigt lidt småkedeligt. Men vores anden dag i Sea World havde jo derudover været ret vellykket, så det var ikke noget der ødelagde resten af dagen.


Efter vores tur i Sea World og et smut inde i byen kørte vi tilbage til Grahams campingplads og "slog lejr" igen, mens vi overvejede hvilken forlystelsespark vi skal tage i næste gang :o)

Nimbin 'n' Nightcap National Park


Det var (desværre) blevet tid til at forlade Byron Bay. Næste sted vi skulle ud og se var byen Nimbin - en "fristad" hvor man kan købe fjolletobak og alle former for bong, piber og lignende - lidt ala Christiania derhjemme før Fjoghs snæversynede regering lukkede pusherstreet. Anyway, vi havde sat os for at vi skulle et smut forbi og se, da det er et meget omtalt sted blandt backpackere (sjovt nok :O)), hvor folk kører fra og til i pendulfart fra Byron Bay med bussen The Happy Coach. Desuden var det nu så heldigt at vi var i Byron i starten af maj, lige der hvor den årlige Mardi Grass festival startede - hvor hippierne, Nimbins indbyggere, fejrer jubilæet for deres oprør tilbage i 1973.


Vi forlod Byron ved 10-tiden og kørte derudaf. Inden Nimbin ville vi stoppe i byen Lismore, hvor vi havde nogle ærinder i Coles og Big W. På vejen holdte vi dog et morgenmadsstop på en rasteplads. Da jeg efter morgenmaden lige ville bøste tænder gik jeg hen til en vandhane hvor der godt nok stod Water not suitable for drinking - men tænkte at det nok var rent nok til lige et skylle en tandbøste. Jeg tog dog fejl. Så snart tandbøsten ramte min mund føltes det som om jeg havde drukket et glas kemikalier - MEGA klamt. Var lige på grænsen til at brække mig. Da jeg kom hen til bilen og min toilettaske igen gik det så op for mig at det ikke lige var vandet den var gal med... :-) Jeg havde i min koger taget en creme jeg har mod bumser og andet skidt og brugt DEN som tandpasta i stedet for den Colgate tube som egentlig overhovedet ikke ligner den jeg kom til at tage - så tror jeg da fanden at det smagte af kemikalier :-D - D'OH! Men ret grinagtigt var det dog... Dog knapt så fedt at min mave og mit hoved havde det lidt spøjst de næste par timer, hehe.



Nå, men efter at have været butikscentret i Lismore, bl.a. for at aflevere min telefon til reparation (samtidig med at min anden telefon er til rep. hjemme i DK), kørte vi videre mod Nimbin. Da vi nåede dertil var det lige før at vi overså byen - Nimbin viste sig at være en seriøst lille flække. Nå, men vi fik parkeret bilen og gik derefter lidt rundt og gluggede. Noget af det første jeg lagde mærke til var en hel del politifolk pga. Mardi Grass festivalen. Vi gik en tur nedad gaden og kiggede i et par butikker, som alle solgte diverse urter, naturmedicin, krystaller og diverse andre syrede ting :O) Var også et smut inde i Hemp Embassy, dem der bl.a. står for Mardi Grass festivalen, og desuden har en butik med piber osv. i alle former og farver - en butik som iøvrigt konstant stinker pga. hovederne derinde konstant brænder røgelse af. "Ambassaden" havde også en coffeeshop ved siden af deres butik. Her stak vi lige hovedet ind, men smuttede hurtigt igen da det var et temmeligt småt og nasty sted - ikke som coffeeshops i Holland hvor det nærmest er trendy caféer og lignende. Ikke liiiige så voldsomt imponerende - ikke bare coffeeshoppen, men Nimbin generelt - det var godt nok ret overvurderet. Vi fandt iøvrigt ud af at Mardi Grass festivalen først startede dagen efter, og ikke om torsdagen som vi ellers havde hørt og læst.


Anyway, vi besluttede os for at vi ville trille ud af byen og komme tilbage dagen efter for at se om Mardi Grass var noget der var værd at blive at se på. For at få lidt variation, og for at spare lidt penge, valgte vi at køre ind i Nightcap National Park, som lå i nærheden, og campere natten over. Vi fik at vide at det var en temmlig bumlet og ujævn vej ind til området hvor man måtte campere, men det var jo ikke det store problem med vores 4x4. Da vi kørte i den retning som kortet viste var vejen da også forholdsvis ujævn og ret smal, og det lignede ikke ligefrem det mest befærdede område vi var kørt ind i. Pludselig sluttede vejen dog, og en dame kom hen og fortalte os at vi var på privat område da vi troede at vi havde fundet vores campingplads :-) Viste sig at vi havde fanget en vej som kun var til til dem der boede i de 5-10 husstande vi passerede på de 10-15 km vi nåede at køre. Men på trods det var den forkerte, var det dog stadig en ret interessant vej. Jeg måte desuden jokke på bremsen på et tidspunkt da der pludselig var en kænguru som ville krydse vejen :-) Første gang vi har prøvet det. Efter at have gættet os lidt frem, eftersom de få skilte der var ikke ligefrem var til hjælp, kom vi omsider på rette vej. Viste sig at vi, selvom vores mål lå max. 10 km vest for os i fugleflugslinje, måtte køre et godt stykke sydpå for at køre nordpå igen, en tur på en 40-50 km i alt. Doh.


Men vi fandt som sagt den rigtige vej, og efterhånden som vi kom nærmere blev vejen mere og mere bumlet. Vi nåede et skilt hvor der stod at der var 18 km dirt road endnu, så efter at have straffet støddæmperne i en 30-40 minutter nåede vi omsider campingområdet. Det viste sig at være noget mere simpelt end vi havde regnet med, da det kun var et picnic-areal og en parkeringsplads, men det gjorde nu ikke det store, for så kunne vi for en gangs skyld campere helt gratis! Woohoo. Vi var skam heller ikke de eneste der havde fundet på at køre derud - henne ved bålpladsen sad der nemlig et østrigsk par og en australsk gut som vi hurtigt faldt i snak med. Vi fik lavet mad på grillen (der er grill til fri afbenyttelse ret mange steder rundt omkring i parker, ved strande og lignende - mega lækkert), og sad ellers resten af aftenen og snakkede med de tre andre i bedste lejrbålsstil :O) Så desuden iløbet af aftenen 4-5 Wallabies, bl.a. en som vovede sig temlig tæt på en pose med mad - ikke just de mest sky dyr.



Næste morgen var en af de første jeg fik sagt godmorgen til en lille Wallaby som kom hoppende ind foran mig. Inden vi forlod nationalparken igen for at køre tilbage til Nimbin ville vi gå en rute igennem skoven som førte ned til et vandfald. Det var en okay lille gåtur igennem skoven, med masser af små vandfald og andet godt. Efter at have gået/kravlet lidt op langs med vandløbet nåede vi til vandfaldet, som faktisk var ret flot på trods af at der ikke var voldsomt meget vand i det (man kan faktisk næsten ikke se noget vand på billedet, øv). På tilbagevejen gik vi og brokkede os over at vi ikke så nogle dyr på turen, hvor jeg nævnte at jeg også godt kunne tænke mig at se nogle større øgler end de water dragons og lignende vi har set en del af - fx en Guana (vist nokleguan på dansk) på en meters penge som australieren havde sagt at han havde set. Og når man taler om solen... Da vi kom tilbage var der en! Et 80-90 langt pragteksemplar! Så jeg var tralvt beskæftiget de næste ti minutters tid, hvor jeg drønede rundt med Henriettes kamera og prøvede at få nogle gode billeder af den. Og ligesom jeg faktisk havde slukket kameraet dukkede dens fætter op - endnu en Guana - min lykkedag :O) Synes at sådan nogle dyr er ret fascinerende, så elsker især at være ude at rejse når man oplever sådan noget :)

Herefter sagde vi pænt farvel og tak for denne gang til østrigerne og australieren, og kørte tilbage af bumlevejen, denne gang i dagslys. Da vi atter nåede Nimbin var der kommet noget mere gang i den i forhold til dagen før - men det virkede stadigvæk ikke helt som om at Mardi Grass var startet - og det var det heller ikke for alvor. Så vi gik vadede lidt rundt, kiggede i butikker med hippiekluns og snakkede med en gammel hippie med langt skæg som sad ude foran forretningen og røg sig en joint (mens fire betjente gik smilende forbi). Men eftersom der stadigvæk ikke var super meget gang i byen, og at man skulle betale $25 for at komme ind, mistede jeg lidt lysten til at blive der og vente på at der kom noget levende musik osv. - og eftersom at Henriette, som den velopdragne pige hun nu engang er *host*, hele tiden ikke har været ret begejstret for Nimbin, valgte vi at køre videre i stedet. Nimbin var jo heller ikke ligefrem det mest interessante i verden - vores tur til Nightcap NP var i hvert fald meget mere vellykket.


Næste stop var Surfers Paradise - hvor vi kom til efter et par timers kørsel hvor vi undervejs kunne nyde synet af bjerge og klipper. Vi havde dog begge fornemmelsen af en pænt lang næse da vi kom dertil! Surfers "Paradise" viste sig at være en temmelig usmagelig by, for at sige det mildt. Der var palmer med neonlys, store skyskrabere osv. - det hele virkede ret amerikansk. Vi havde begge forestillet os noget ala Byron Bay, bare en smule større - men der tog vi grueligt fejl. Anyway, vi browsede lidt på et marked hvor man kunne købe alt mellem himmel og jord, og se forskellige underholdende ting - fx en gut som lavede sandskulpturer, i dag med drage på menuen.


Senere på aftenen kørte vi en smule væk fra centrum og fandt os en campingplads, hvor en temmelig forvirret dame krævede $27 (!!!!) for at lade os overnatte - tak for kaffe.


På trods af at jeg ikke var vildt imponeret over Nimbin skal det da siges det var en udmærket oplevelse af se byen uanset hvad - for Nimbin er altså et sjovt fænomen. Der er sikkert nogle hoveder der er mere interesserede, så tag et kig på deres hjemmeside: NimbinMardiGrass.com

Byron Bay


Da vi tog tilbage til Byron Bay for at bo der i et par dage valgte vi at checke ind på den campingplads som vi oprindeligt havde fundet, men var smuttet fra pga. de havde ekstremt høje priser som følge af skoleferie. Dette viste sig at være et godt valg, eftersom Clarkes Beach Holiday Park uden tvivl var den lækreste vi hidtil har været på. Vi havde ca. 20 meter til stranden, og stod hver morgen op til udsigten udover den. Møj' lækkert. På pladsen boede også en hel del kalkuner, som krævede at man holdte et vågent øje med ens mad når man stod og kokkererede - grådige bæster. Men vi har i hvert fald nydt det, de tre nætter vi blev der.



Den første dag hvor vi boede inde i Byron satte vi os for at få bevæget os lidt ved at gå en 4-5 kilometers Rainforest Walk. Det regnskov vi kom igennem var dog ikke vildt imponerende, men det var det meste andet til gengæld. Det var nemlig hamrende flot! Udsigten var noget af det bedste jeg har set her i Aussie. Blev også godt optaget da jeg hoppede ud på nogle klipper og fik øje på en flok krabber. Da vi nåede toppen og med det flotte hvide Cape Byron fyrtårn og kunne nyde udsigten indhentede vi nogle af de forbrændte kalorier ved at spise en vaffelis. Resten af turen foregik i en noget mere lukket atmosfære, hvor det begyndte at ligne regnskov. Vi så desværre ingen dyr eller noget, selvom vi gjorde vores bedste for at gøre os ubemærkede. Men sådan er det vist bare, man ser kun wallabies, øgler og lignende når man ikke regner med det :-) Da vi nåede noget strand vadede vi langs med Stillehavet tilbage til campingpladsen.


Ellers har vi bare lavet hvad man nu engang laver her i Byron Bay - hvad der passer en :-) Dvs. taget et par svømmeture i havet og nydt solen. Det var superlækkert at Clarkes havde deres egen strand, som man mere eller mindre havde for sig selv, og samtidig havde supermarked osv. indenfor gåafstand. Vi var også på Cheeky Monkeys en aften, en af byens mest populære clubs. Her spiste vi aftensmad for mindre end vi selv kunne have lavet det for vha. en voucher vi havde, og deltog i et par åndsvage konkurrencer om øl, et par udflugter og andet gøgl. Det hele var dog ikke lutter lagkage, for mit sædvanlige held, eller mangel på samme, med mobiltelefoner viste sig med min nyindkøbte Nokia 1600, som jeg købte i Coffs som midlertidig telefon indtil min K750i kommer tilbage fra DK i repareret tilstand. Den er også gået i stykker!!! Argh. Den beder om SIM-kort selvom det er i. Ufatteligt og MEGA irriterende. Jeg kom desværre heller ikke ud med en surferskole igen, som jeg ellers havde planlagt at jeg ville, eftersom mit knæ ikke helt var kommet sig over mit stunt, hvad så end jeg har lavet, sidst vi var ude og fange bølger. Øv. Men satser på at finde noget i Surfers Paradise i stedet.


Men for nu at tænke positivt, så er Byron Bay uden tvivl mit yndlingssted indtil videre, her på østkysten! Simplelthen den fedeste by med en rar og afslappet surfer/hippie-stemning :O) Strandene og den smukke udsigt kan man heller ikke klage over...


Her havde jeg intet imod at blive boende ;-)

Lennox Head


De sidste seks nætter har vi tilbragt her på vores hyggelige hostel her i Lennox Head ved Byron Bay. På trods af at det som sagt nedsede ød da vi ankom har vejret været lækkert efter regnen stoppede den første dag - omend man om aftenen godt kan mærke at sommeren er ved at være forbi.


Det er et lidt spojst hostel vi har boet på, men samtidig kanon hyggeligt - kokkenet er udendors, der er hængekøjer man kan ligge og dase i, og det hele er ret laid-back og hippie-præget, ligesom resten af byen og hele området her omkring Byron Bay. Har haft nogle ret grineren aftener med en del alkohol indblandet, og modt en masse kanon sjove mennesker - bl.a. fra Holland, Israel, Sverige, Tyskland og Canada. Wonderful.


Vi har som sagt boet i byen Lennox Head - en lille flække som ligger en ca. 25 kilometers penge fra Byron Bay. Har egentlig overhovedet ikke været noget problem at vi boede et stykke udefor byen, for hostellet havde en gratis bus som korte fire gange dagligt frem og tilbage - så bilen har ikke engang været i brug. Dermed ingen bekymringer over brændstofforbrug :-) Men Lennox Head havde skam også lidt at byde på. Bl.a. en strand som var tilholdssted for en del pelikaner. Sjove dyr. Modte også Hr. Krabbe på stranden - han var dog ikke så selskabelig. Men dem var der også en hel del af. Nu vi er ved dyrene, så havde vi en
firbenet roommate
som kravlede op og ned ad væggene. Men den var mere end velkommen da den skaffede os af med kakerlakker og andet kravl som der er en del af her.


I Lennox Head lå også Lake Ainsworth en so som er omkranset af tea trees (aner ikke om der er noget der hedder thetræer på dansk?), hvor vandet derfor er blevet farvet helt brunt. Ligner mest af alt at man svommer rundt i... the! Lyder måske klamt, men det gjorde samtidig at vandet var utroligt blodt, og alle theurterne skulle iovrigt være godt for ens hud. Meget naturmedicins-helse-hippie-agtigt, lige i områdets ånd. Fik iovrigt endnu engang folelsen af at verden var lille. Der var en lille pige som var med sine forældre nede og bade i soen - ikke noget mærkeligt i det. Men havde bare fuldkommen på fornemmelsen at jeg havde set den unge for - og gudhjælpemig om moren så ikke kommer hen og siger "Nå, I er også fra Danmark?" - hvorefter de fortæller at de er fra Skovlunde. Så den var god nok - den lille pige var Pernilla fra 0.b, en klasse hvor jeg var fast vikar i december måned, og iovrigt også går på fritidshjemmet jeg arbejdede på. Small world :O)


Et par af vores formiddage og eftermiddage tilbragte vi på stranden i Byron Bay - en af de lækreste vi hidtil har været på efter min mening. Her har vi enten ligget og fået farve på kroppen eller været ude i vandet og blevet væltet omkuld af de ret så velvoksne bolger. Her blev man iovrigt ret så hooked på at komme i gang med noget surfing når man så surferne drone afsted. Den ene af dagene lånte vi et par bodyboards på hostellet, hvilket jeg havde ret stor fornojelse ud af. Skal måske lige nævnes at at bodyboard i princippet er et brædt af kort/vinyl, et surfboard hvor man ligger ned om man vil. Det var en kanon fed fornemmelse når man svommede en 60-70 meter ud og det lykkedes at fange en bolge, da man snildt kunne bleve hevet hele vejen op på stranden igen - skideskægt. Slog dog også nogle ufrivillige kolbotter nu og da når man undervurderede en bolge :-)


Dette gav blod på tanden efter at prove noget surfing. Så vi tilmeldte os til en 3« times surflektion igennem værten på hostellet. Viste sig dog desværre at være et lortefirma (ved navn Kool Katz, hold jer fra det). Stedet de valgte at afholde deres timer var en lille bugt/lagune som i princippet var meget velegnet til begyndere, eftersom man kunne bunde og dermed ikke behovede at padle ud. Desuden var bolgerne i starten ret tilpas, så det lykkedes mig faktisk ret hurtigt at komme op og stå på brædtet og holde balancen. Det var sådan set kanon fedt at stå op på et surfbrædt og komme en 50-80 meter derudaf uden de store problemer. Problemet var så bare at bolgerne lidt efter blev alt for svage, og det derefter simpelthen blev alt for kedeligt. Desuden var vi 13 mennesker på holdet, så når der endelig kom en god bolge stod næsten alle klar til at fange den, hvilket som regel resulterede i kollisioner... Ov. Så gik derfra med blandede folelser - vi folte begge at vi havde brugt penge på surfinglektioner det forkerte sted - men havde samtidig fået endnu mere blod på tanden efter noget mere surfing. Havde desuden præsteret at få smadret mit knæ så det gjorde herre naller - ov. Men havde som sagt rimeligt let ved at komme op og holde balancen på surfingskolens boards. Det var dog knapt så let næste dag hvor jeg lånte et af hostellets surfboards med ned på stranden. Udover at bolgene er en hel del storre dernede, var dette board også noget mindre, ogdermed sværere at balancere på. Så det gik af helvedes til :-) De gange jeg det endelig lykkedes at fange en bolge mistede jeg enten balancen eller var ikke hurtig nok til at rejse mig op. Desuden var vandet fyldt med klippesten, og mit knæ begyndte at gore nas igen, så jeg gik hurtigt op igen og blev enig med mig selv om at jeg nok burde få noget ordentlig introduktion i stedet for bare at kaste mig ud i bolgerne.


Så dagen efter i Byron Bay fandt jeg et firma som en del folk anbefalede, og som iovrigt lod til at være en hel del bedre da jeg var inde og hore hvad de kunne tilbyde. Gik desuden rundt og kiggede på brugte surfboards, da jeg godt kunne tænke mig at surfe noget mere - og evt. være surferbums i en måneds tid eller lignende hvis jeg kan finde et job i nærheden af kysten. Dette var de også enormt flinke til at give råd om hos det firma jeg fandt. Så besluttede mig for at melde mig til en time der når mit knæ var gået i orden.


Eneste negative jeg har at sige om vores ophold i Lennox Head var værten på stedet - Margaret. Hun var noget for sig selv - mage til gammelt og hysterisk kvindemenneske skal man lede længe efter. Den sidste dag kom hun og sagde at vi manglede at betale for en overnatning, selvom vi var 100% sikre på at vi havde betalt til og med dagen efter. Vi endte med at diskutere med hende i tre kvarter hvor hun viste os sine regnskabsboger og blablabla da hun simpelthen på ingen måde kunne indse at det var dem der havde lavet en bof et eller andet sted - og ikke os som ikke havde betalt. Hendes son, som havde taget imod pengene da Henriette var inde for at betale for et par ekstra nætter, var gudskelov på vores side og kunne godt huske at hun havde betalt. Så næste morgen da vi checkede ud fik vi skam også vores depositum tilbage, omend hun stadig virkede skidesur. Men sådan var hun vist bare...


Henriette kobte iovrigt et Kodak kamera en af de dage hvor vi var inde i Byron. En lækker sag med 10x zoom - noget bedre end den 3x mit Canon kan præstere, men til gengæld ikke ligefrem et kamera man kan have i lommen. Men det er meget fedt, man kan nemlig tit få brug for en ordentlig zoom - fx når man fotograferer pelikaner :-)


Vi checkede ud fra Beach Backpackers den 1. maj hvor skoleferien sluttede, hvilket ville sige at det ikke længere kostede $39 at campere inde i Byron Bay. Så der ville vi kore ind og bo i et par dage.


Peace :O)

Ten Mile Beach


Dagen hvor vi var kørende igen endte vi en nationalpark - Bundjalung National Park var navnet. Vi valgte at køre ind i en nationalpark da det efter sigende som regel giver en mulighed for at campere for en billig penge. Det var meget skægt da vi kørte af Pacific Highway og indad den lidt mindre vej som førte igennem nationalparken - man mødte stort set ingen biler, og det var ret nationalpark-agtigt med store træer på begge sider af vejen :O) Men billig camping fik vi ikke - $16, og så skulle man ekstra penge på brusebad - bah! Så kunne vi næsten lige så godt have camperet midt i skoven eller noget.


Anyway, havde heldigvis noget at se frem til om morgenen! På kortet over området var nemlig Ten Mile Beach, en ti miles (16 km cirkus) lang 4WD Beach - altså en strand hvor man måtte lalle rundt i sin firehjulstrækker! Og sådan en er vi jo så heldige at være ejere af, endda en nyrepareret af slagsen :O) Så havde jo intet andet valg end at køre derud og se om de havde repareret bilen ordentligt, hæhæ. Så trykkede på H4 knappen så firehjulstrækket var slået til, møvede bilen gennem en lille smal sti af strandsand og var kort efter på selve stranden, hvor sandet var noget nemmere at køre i da det var småvådt. Herefter gik det ellers bare derudaf - det er svært at beskrive, men det er en ret fed fornemmelse at køre derudaf når man har optil flere kilometer lækker strand helt for sig selv. Det var rimeligt ligetil at køre i sandet når det var småvådt pga. tidevandet - man kunne snildt drøne derudaf med en 80 stykker.


Efter at have hængt ud og drønet rundt på stranden i et stykke tid nåede vi til "afkørslen". Dette betød dog ikke at vi var på normal vej igen - de næste 30-45 minutter var ren grusvej igennem bushen. Men det gjorde jo intet - tværtimod, det giver altså en noget bedre følelse af at man er ude at rejse når man kører sådanne steder fremfor store hovedveje.


Da vi var tilbage på de større veje vendte vejrguderne mod os, og vi havde for første gang i cirkus en måned regnvejr. Det forhindrede os dog ikke i at finde vej til vores destination, Byron Bay, som planlagt. Problemet vi havde da vi ankom var bare at der ikke var skidemeget at lave eller se i Byron når det pissede ned. Bedre blev det ikke da vi ville checke ind på en campingplads, for at finde ud af at det i stedet for $24 kostede $39 (!) fordi det var Anzac Day (Australian and New Zealand Army Cops) og dermed skoleferie - øv. Så det gad vi selvfølgelig ikke at betale, og besluttede os for at finde et alternativ. Dette fandt vi hos Beachbackpackers i Lennox Head, en by der godt nok lå en 25 km ude for Byron, men som havde gratis minibus frem og tilbage fra Byron optil flere gange dagligt. Her checkede vi ind og betalte en dollar mere og boede på hostel i stedet - hvilket var en rar ting pga. det knapt så heldige vejr. De har iøvrigt gratis udlån af bodyboards, snorkelgrej og lignende, så her kan vi snildt tilbringe et par dage med de lækre strande der efter sigende er her :-)


Cheerio.