Saling the Whitsundays

3-5. august 2006

WOW! De sidste tre dage har været helt ubeskriveligt fede.

Torsdag morgen sagde jeg pænt farvel til Kate og mødtes med Henriette nede ved båden. Da vi efter at have ventet i en tyve minutters tid kom ombord på båden fik vi en hurtig briefing og drønede så ellers derudaf. Vi havde ikke engang været på båden i en time før vi så den første hval! Rimelig god start. Der gik heller ikke mere end en halv times tid før vi så den næste - denne gang på forholdsvist tæt hold (en 100 meter cirkus). Det var så vildt at se dem... 15 meter lange kæmper som springer op ad vandet og ligger og plasker rundt. De havde desuden kalve, og på denne tid af året lærer de deres børn at svømme, så vi så også "små" unger springe rundt. WAOW!!! Det var det mest fantastiske syn! Har lagt et par videoer af hvalerne i galleriet.

Efter et par timer hvor vi for det meste havde nydt udsigten og ligget og solbadet på dækket blev det tid til vores første snorkeltur. Holy... Det var så sindssygt flot. Da jeg først havde fået hostet det saltvand op som jeg var kommet til at sluge da jeg hoppede i var det som om jeg kom ind i en helt anden verden, idet jeg dukkede hovedet under vand og udforskede. Der var farverige koraler og farverige fisk overalt! Sålænge man ikke spællede for meget var det intet problem at komme helt tæt på fiskene. Vi havde perfekt vejr og det var temmeligt vindstille, og havde derfor rigtig god sigtbarhed under vandet. Havde det ikke været fordi at jeg begyndte at småfryse efter en halv times tid i vandet havde jeg nok stadig været dernede for at udforske alle koralerne :-) Wow.

Undervandsbilleder kommer op når vi får fremkaldt det engangskamera vi købte :-)

Efter snorklingen sejlede vi videre, Denne gang kun ved hjælp af sejlene på båden. Det er ret lækkert at sejle derudaf på den måde når det eneste man kan høre er vinden der får sejlene til at blafre og vandet. Hvad der var endnu mere lækkert var at vi var heldige med vejret, så derfor besluttede vi os for at springe i vandet! Det var kanon skægt at hoppe i fra båden, eftersom vi stadig sejlede derudaf, så så snart man landede i vandet skulle man skynde sig at svømme ind mod båden og gribe fat i det reb der hang bagpå.

Om aftenen gik vi i land på en ø der vistnok hed Shore Island, hvor vi fik en god omgang BBQ og en masse alkoholiske drikke! Det var skægt. Af en eller anden årsag ser jeg enormt beruset ud på de billeder der blev taget (det billede er langt fra det værste)... Hmm. En sjov aften var det i hvert fald.

Næste morgen var dog knapt så sjov! Ikke pga. tømmermænd, for jeg havde det helt fino da jeg vågnede, selv på trods af at jeg havde sovet på en gyngende yacht. Men så snart jeg hoppede ud af sengen føltes min mave pludselig temmelig underlig. Og derefter havde jeg temmelig svært med at få noget som helst mad ned, og de næste par timer sad jeg oppe på dækket og var bleg i hovedet, sammen med de andre søsyge stakler (incl. Henriette)... Det var stensikkert søsyge, for så snart vi var på mere stille vand og båden stoppede med at gynge havde jeg det helt fint igen. Så har man prøvet det.

Anyway, vi gik i land, for vi var nået til Whitehaven Beach, nok det mest populære spot i The Whitsundays. Lidt ligesom Lake McKenzie på Fraser Island var sandet næsten så hvidt som det kan blive, og vandet fuldstændig klart... Wauw. Den syv kilometer lange strand er blevet kåret som Australiens bedste - hvordan så end bedømmer det. Men den er i hvert fald ikke så ringe endda. Jeg havde taget snorkelgrej med, så jeg var ude på mit eget lille undervandseventyr et par gange. Koralerne var ikke nær så imponerende her som det sted vi holdte ind dagen før, men de og fiskelivet omkring dem var alligevel nok til at holde mig beskæftiget :-)

Herefter fik vi overtalt kaptajn Baz til at vi kunne tage et smut forbi den udsigtspost hvor man kan se udover Whitehaven Beach og omgivelserne. Hold k*ft, hvor var det flot. For at det skulle være nok, så havde vi på vej dertil tre delfiner som svømmede ude foran båden (ja, det er ikke supernemme at fotografere). En stor pilskadde blev det også til! Wauw. Herefter gik vi ned til den strand som lå for foden af den klippe vi var oppe på. Da Baz, med de frække badeshorts, havde samlet os op igen og vi var tilbage på båden lagde vi kurs mod endnu et godt snorkel-spot. Denne gang besluttede jeg mig for at bruge den våddragt jeg havde lejet, hvilket gjorde at Henriette, som også havde lejet våddragt, og jeg kom op af vandet en 15-20 minutter efter alle de andre :-) En del af pigerne sprang dog også op af vandet da det var fyldt med jellyfish - dog ikke den farlige af slagsen. Ikke så meget at sige... Endnu engang nogle imponerende syn under vandet! Ikke så god sigtbarhed som på første dag, men stadig udmærket.

Efter snorklingen sejlede vi derudaf i et par timer... Denne gang kunne vi alle nyde turen på det gyngende skib da søsygen var ovre. Vi endte med at smide ankeret i læ ud for en lille ø. Her forsatte vores held med de svømmende pjattedyr - vi havde et spotlight bagpå båden, så vi kunne se de småfisk der svømmede rundt. Her kredsede en delfin rundt om i 2-3 timer! Det var fantastisk. Den svømmede endda rundt på ryggen med maven i vejret (jaja, skodbillede, men I skulle prøve at fotografere de bæster :-)) som man ser dem gøre i delfinshows... Så også små blæksprutter i vandet - de ser godt nok noget anderledes ud end jeg troede. Vi fik en lækker gang aftensmad, og det så ud til at de fleste ligesom jeg selv havde valgt at droppe at drikke anden aften... Bare lige for at være på den sikre side den følgende morgen :-) Sad i stedet og snakkede med Laura og Spike fra crewet. Spike fortalte bl.a. en skæg historie om engang han havde dykket under båden hvor en tysker havde været på toilettet og lavet nummer to samtidig... "I need a water hose!!!" :-D Han fortalte iøvrigt også at vi om morgenen ville tage hen til et af de bedste snorklesteder i Whitsundays øgruppen.

... og det tror jeg på! Det var for blæret. Der var en KÆMPE fisk (Mauri Grass hed den vist), som vistnok bliver kaldt Elvis og er lidt af en legende i området, da den tilsyneladende altid holder til der. Det var så vildt. Den var vel en 110 cm lang og en 40-50 cm høj, og jeg kunne dykke helt ind under den og røre ved den uden at den flyttede på sig. Laura morede sig også med at kaste brød lige foran skallen på mig i vandet så den pludselig dukkede op LIGE foran snotten på mig :O) Det var en fantastisk omgang snorkling, helt på højde med det vi så den første dag... Hvis ikke bedre. Igen var Henriette og jeg dog nogle af de eneste i vandet i længere tid. Hurra for våddragter! Næste stop var en lille strand hvor Daves kone var tralvt optaget med at gå og æde østers... Føj. Efter at have tilbragt en time eller to der fik vi frokost på båden, og begyndte at vende næsen hjemad. Så de næste par timer nød vi bare fornemmelsen af at have vind i sejlet, udsigten og det gode vejr. Ved en firetiden var vi atter i Airlie Beach, og en fantastisk tur var slut... Om aftenen mødtes var vi næsten alle fra vores gruppe i byen i Airlie... Skål!

Vores tredages cruise på Whitsundays er uden tvivl en af de allerbedste oplevelser på min rejse indtil videre. Turen i sig selv var fantastisk, og vi havde jo en del bonusser i form af hvaler, delfiner, kæmpe skildpadder som jo ikke er noget man altid får at se. Desuden var det nogle fede mennesker vi var ombord med, hvilket jo betyder en del, da meget af ens tid blot går med at sejle derudaf mens man sidder på dækket, nyder solen og hyggesnakker. Stuart og Dunkin var uden tvivl dem Henriette og jeg morede os mest med. To mega grineren Rugby-tossede high school-lærere fra Liverpool. Godt selskab satte helt klart prikken over i'et på en uforglemmelig oplevelse.

Fuckin' cooooooooooooooooooool.