Wednesday, May 17, 2006

Moeg!

E-pressen.dk som jeg brugte til at hoste alle billeder, video osv. har desvaerre valgt at lukke :-(

Det er noget rigtigt lort, ikke bare fordi alle billeder osv. ligger der, men ogsaa pga. alle de links til billeder der henviser dertil. Saa det bliver lidt af et arbejde naar jeg engang finder et nyt sted at hoste.

Ved ikke lige hvornaar dette sker - skal lige have fundet mig en ny host foerst.

Argh.

Vi befinder os ioevrigt i Brisbane pt., og starter her den 23. paa et kursus, hvorefter at vi skal arbejde i et par maaneder (!!!). Bliver haardt efter at have vaeret paa ferie i 3-4 maaneder ;-)

Sunday, May 07, 2006

Coffs Harbour


Ja, grundet vores knapt så pålidelige bil har vi jo været her i et par dage eller elve. Det har egentlig ikke været skidespændende, men lidt har vi da fået ud af det...


For nu at få det ud af verden og snakke om noget mere spændende, så endte bilen med at være kørende igen. Vi fik dog som sagt lov at være strandet i Coffs i elve dage før vi havde heldet med os. De havde sagt at det ville tage en tre dages penge at lave bilen, så vi havde regnet med at være der til fredag, eftersom de pga. påske først kunne starte om tirsdagen. Men om fredagen havde de så ikke fået en del hjem fra Brisbane som planlagt, så vi var nød til også at blive weekenden over. Øv. I det hele taget var vi ikke specielt tilfredse med Saddleton Automatics, vores mekaniker/automatgearsspecialist. De ringede ikke tilbage de gange de de lovede at gøre og var i det hele taget ret skod til at informere os om bilens status. Endnu værre var at reparationen kom til at koste det beløb som de sagde at det ville koste som absolut max. - men så kunne de jo heller ikke sige at de ikke havde sagt det. Arrrgh... Nå, nok om den bil.


Vores alt for mange dage i Coffs Harbour har vi brugt på lidt af hvert. En del af dem er blevet brugt på at sove længe, da der som Henriette sagde ikke rigtigt var noget at stå op til som der plejer at være. Lidt har vi dog lavet :-)


En af de første dage besluttede vi os for at gå en tur ned og se Botanisk Have. Vi kom dog til at gå ind af en forkert sti, så i stedet for at komme til botanisk have endte vi med at gå rundt i en tre timers penge inde skoven - men så fik vi da lidt motion. Det var skam også en meget hyggelig tur, hvor vi fik set åen, en masse små krabber og en masse edderkoppefamilier som vi var lige ved at vade ind i. Der var også pludselig to store fugle som ingen af os anede var for en slags - vi nåede desværre at skræmme dem væk inden kameraet blev fumlet frem.


Nu vi er ved fuglene, så synes jeg lige at de fortjener en spalte. Fuglelivet her i Australien er jo egentlig værd at skrive hjem om. Fx har vi OVERALT de her sjovere jeg ikke aner hvad hedder. I byerne, fx her i Coffs, flyver de rundt i kæmpe flokke af 50-200 af slagsen og LARMER. Elller også sidde de bare i et træ og larmer, fx lige ved vores supermarked hvor der altid er en konstant højfrekvent støj i form af fuglekvidder om aftenen. Men det er nu til at leve med, for de er ret flotte at se på, og så synes jeg som dansker at det er ret blæret med sådan farverige fugle i samme mængde som vi har duer derhjemme. Det er et imponerende syn når man ser en hel flok flyve henover hovedet på en, med alle de farver de har. Et par billeder skal I i hvert fald se.


Udover at se folk der går på vandet kan man også tage på stranden. Her blev jeg ret betaget af at se på kitesurferne - det ser fandme fedt ud, især når de hopper/flyver en 5-10 meter op i luften. Wow. Et par af dagene hang vi ud med Woeter, en ret grineren hollænder vi mødte. Billedet er taget ved Clog Barn, en hollandsk mini-landsby i Coffs. Hvad den dybere mening med dette er ved ingen. Tvivler på at de sælger vildt mange af deres træsko - jeg fandt dog et par jeg godt kunne lide som I kan se på billedet til højre ;-)


Fredag aften sad vi og så Unit One, aka Rejseholdet, med stor fornøjelse. Iøvrigt lykkedes det os en af de andre dage at finde Botanisk Have efter en gåtur igennem et stinkende moseområde. Her slog vi os ned og slappede af i havens japanske område.


Plantation Hotel, hostellet vi boede på i Coffs, var heldigvis et udemærket hostel. Der var dog et par ting som ikke var helt optimalt - fx virkede kogepladerne i køkkenet ikke i to dage, men så fik vi kokkene fra restauranten nedenunder til at lave vores mad for os :O) Mere irriterende var det dog den første nat vi sov der. Der havde jeg sovet i en times tid da der lige pludselig lød en fandens larm på værelset, hvor der ellres ikke sov andre end os to. Pludselig stod der en idiot inde på vores værelse klokken lort om natten. Han var åbenbart blevet afvist i døren eller noget, og havde besluttet sig for at hoppe indad vores vindue for derefter at gå indenfor og indenom og snige sig ind på diskoteket. Mit humør den dag var i forvejen ikke skidegodt, så jeg blev hamrende sur da sådan en bums brasede igennem mit vindue og vækkede mig - gad vide hvad der foregår oven i knolden på sådan et fjols, magen til respektløshed skal man sgu lede længe efter. Skidearrig som jeg var sprang jeg i noget tøj og prøvede at indhente ham. Det lykkedes dog ikke, så gik istedet ind på diskoteket for at brokke mig til securityfolkene og gøre dem opmærksom på at de måske skulle holde øje med andet end selve indgangen nede foran. Da jeg kom ind på diskoteket iført bare tæer hev en af vagterne fat i mig og spurgte hvor mine sko var :-) Da jeg hurtigt fik forklaret situationen kom manageren på stedet og bad om signalement osv. på gutten der hoppede igennem vinduet og undskyldte iøvrigt mange gange. Herefter gik jeg op i seng igen og prøvede at sove. Mit brokkeri havde dog gjort at vi fik gratis aftensmad nedenunder næste dag, så det var da altid noget - hurra for mit brokketalent (min mors gener) :O)


Da vores bil blev fikset kom vi også endelig ud forbi The Big Banana, som vi var gået efter forgæves sammen med Woeter et par dage forinden. Kæmpebananen er lidt af et ikon i området, og er af mange betragtet som et nationalsymbol, pga. bananplukkerindustrien i området omkring Coffs. Der var iøvrigt en gut fra vores hostel som arbejdede som bananplukker, så fik friskplukkede bananer kvit og frit :-)


Nok banansnak - vi er on the road again! Wohoo!

Videre nordpå... Med bilen på et fejeblad.


I dag vågnede vi op i gården hos en bilforhandler. Meget sjovt, indtil man kom i tanke om hvorfor det egentlig var at vi gjorde det. Bilen, som var brudt sammen aftenen før. Først var der faktisk en lille smule håb, eftersom det måske bare var en lille utæthed som hurtigt kunne fikses - men da bilen kom op på donkraften viste det sig desværre ikke at være tilfældet - og at bilen skulle transporteres videre fra Maxville til Coffs Harbour, byen som vi rent faktisk var på vej til da bilen brød sammen. Grunden til dette var at det som forventet var automatgearkassen den var gal med, og bilen derfor skulle til en automatgearsspecialist. Men så ville vi da i det mindste komme til Coffs Harbour, omend ikke lige på den måde vi regnede med...


Ventetiden på at gutten med fejebladet blev brugt på at indhente lidt på dagbogen - og på at snakke med brormand på Messenger, opdagede nemlig at der var trådløst netværk på stedet da vi sad og slog tiden ihjel. Cool nok. Knapt så cool var det at se sin egen bil på et fejeblad for anden gang indenfor 24 timer. Men vi hoppede ombord på lastbilen og drønede mod Coffs Harbour. Efter en times kørsel holdte vi foran Saddleton Automatics, hvor vi efter at have ventet en halv times tid fik at vide at det så ret sort ud :-( Det ville blive en dyr omgang - og for lige at sætte prikken over i'et var det torsdag før påske, hvilket vil sige at de først kan starte med at arbejde på bilen tirsdag - ARGH!! En ulykke kommer sjælendt alene...


Røvhamrende sure og frustrerede vadede vi lidt rundt, hvor vi efter lidt tid gik ind i en stofbutik for at se om vi kunne finde et lagen til vores madras i bilen, og desuden prøve at finde noget gardinværk. Dette viste sig at være enormt opmuntrende - de to damer der stod i butikken var mægtigt snakkesaglige. Da vi fortalte at vi var fra Danmark, spurgte den ene af damerne os om vi kunne gætte hvad hendes yndlings tv-program var - hvorefter vi sjovt nok gloede lidt mærkeligt på hende. Hun svarede Unit One - hjemme i Danmark bedre kendt som Rejseholdet. Hvor fedt - blev nærmest helt stolt af mit hjemland som har en tv-serie som hitter her på den anden side af kloden, på trods af at det danske sprog er komplet volapyk for Australierne :-) Vi fik desuden fortalt hvor vi kunne finde os et hostel, så efter vores hyggesnak i stofbutikken smuttede vi tilbage til bilen og hentede det nødvendige habengut så vi kunne checke ind. På Plantation Hotel startede vi med at betale for fem nætter - velvidende om at vi nok komme til at være et par dage her i Coffs.


Tirsdag morgen skal vi så ringe til mekanikeren/automatgearsspecialisten og bede dem om at gå i gang med bilen - det bliver nemlig som sagt ikke småpenge for den reparation, så vi ville lige være sikker på at vi gad at lave den. Det bliver den dog, da der ikke er andet at gøre end at bide i det sure æble - selvom det denne gang er nok et af de sureste æbler jeg længe har bidt i...


Fuck. Ikke noget pænt ord, men hvis man nu var tvunget til at bruge det er dette i hvert fald det rette øjeblik. Fååårk.